Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

2 veje til fremtidens tv

TV’et er en af de produktkategorier, som forandrer sig mest radikalt i øjeblikket. Her tester vi to tv-nyheder, som hver på sin måde viser, hvilke innovationer du snart skal opleve hjemme i din egen stue – hvis du da ikke er en teknologisk frontløber og allerede er sprunget ind i fremtiden.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Her kører smart-tv’et på Android

Android-styresystem og firkernet processor. Det lyder som en computer, men det er kernen i smart-tv-delen i tv’et Philips 8200 Series. På den måde bliver dette tv også et kig end i den fremtid, der ligger lige om hjørnet, hvor dit tv er fuldt integreret med boligens it-installationer.

Smart-tv-funktionerne i moderne tv'er har flyttet computerteknologi ind bag skærmen. Der er en processor, brugerhukommelse, et grafikkort og et styresystem. Gennem de seneste år har smart-tv’et fået flere og flere muligheder – herunder trådløst netværk, surf på nettet, Skype på tv’et og streamingtjenester.

Holder app-antallet nede

Det gør tv’et til en mini-computer, men styresystemet har aldrig været de traditionelle fra computerverdenen, derimod næsten altid producenternes egne. De er forskellige fra producent til producent og endda fra model til model.

Hovedet fuld af Android-apps! Ud over den innovative smart-tv-del er Philips 8200 Series et tv i tidens stil med ultratynd ramme. Bag tv’et lyses væggen op i samklang med billedet på skærmen – en Philips-specialitet, der skal gøre billedet mere behageligt at kigge på.

Det kan der være fordele ved – for eksempel at styresystem og teknologi er perfekt tilpasset hinanden. Men der er også ulemper. Den vigtigste er måske, at udbuddet af applikationer til tv’et forbliver lavt, når softwareudviklerne ikke kan opfinde nye apps og funktioner til en økonomisk stærk, fælles platform. Så fra et brugersynspunkt er der god grund til at ønske sig en fælles platform.

Nu har Philips så åbnet ballet og som den første producent valgt Android som styresystem i Philips 8200 Series. Android er som bekendt det mest udbredte smartphone-system, og ved at benytte denne platform er der i princippet lukket op for en kolossal verden af applikationer og øget integration med mobile enheder.

Vi tester her 48”-varianten af Philips-nyheden. Når du sætter strøm til, er du ikke straks inde i et Android-univers, men møder Philips’ sædvanlige og fine opsætningsmenu. Det er enkelt at finde ud af, hvad du skal. Du bliver guidet hele vejen. Når alt er sat op, kan du trykke på funktionen for smart-tv-delen.

De forskellige apps, herunder en app for den populære filmtjeneste Netflix, dukker op. Ikke meget anderledes end på andre Philips-tv'er, men når ”maskinen” bagved er Android, får du også adgang til at søge online efter applikationer i Google Play. Det kan for eksempel være spil-apps, og du kan i princippet spille de kendte spil fra din smartphone eller tablet.

Det er dog mere bøvlet på tv’et, da du skal styre med tv’ets fjernbetjening. Også selvom den i dette tilfælde har fuldt tastatur på bagsiden, hvilket er ganske praktisk, når der skal indtastes brugernavn, kodeord og lignende.

Under alle omstændigheder er det sjovt og anderledes at kunne sidde foran sit tv i stuen og let have adgang til en række tjenester og apps, som du normalt ville tænde computeren eller klikke på din mobil for at få adgang til. I vores optik er her ikke tale om et alternativ til din tablet eller computer. Dertil er det endnu for kludret at betjene smart-tv’et, og det er ikke altid bekvemt at sidde foran tv’et. Men som en ekstra mulighed er det ikke så tosset, for det virker rent faktisk. Og selvom du ingen erfaring har med Googles styresystem Android, kan du sagtens finde ud af at styre tv’et.

Smarte funktioner

Det nye tv giver takket være computertilgangen en række faciliteter, som du ikke forbinder med et traditionelt tv. Alene glæden ved at kunne gøre noget helt nyt og uventet foran et tv, er næsten prisen værd. For eksempel kan du lave videotelefoni i storformat med Skype-appen.

Og den er velintegreret med tv’et, for når du aktiverer appen, kommer der helt af sig selv et kamera til syne under tv’et. Det er ret blæret. Desværre forsvinder det ikke automatisk, når du er færdig med din Skype-samtale. Du må hen til skærmen og klikke det ind igen.

Du har også adgang til sky-tjenesten Dropbox og andre programmer eller apps, som du normalt forbinder med en computer. Hvis det ikke var for fjernbetjeningen – der reagerer lidt langsommere end en computer – ville det nærmest føles som at sidde med en kæmpe tabletcomputer. Philips er ikke kommet helt i mål med sin Android-satsning, men det fungerer godt nok og giver et lovende kig ind i en spændende fremtid.

Nogle tv-producenter har mere eller mindre seriøst forgæves forsøgt at skabe en fælles smart-tv-standard. Måske er det bare Android, der er svaret på den udfordring.

Billede og lyd i høj klasse

Bedømt som rent tv er Philips-nyheden også godt kørende. Tv’et er, som vi er vant til hos Philips, ekstremt brugervenligt i opsætning og daglig betjening. Vi glædes over dual-tuner (to indbyggede tv-tunere), så du kan optage et program og se et andet program på samme tid.

Billedkvaliteten er meget fin. Det har ikke synlige billedpunkter, når der opskaleres fra SD- til HD-format. Med signal fra en Blu-ray-kilde er der fin dybde og glød og ikke den hårdhed i billedets lyse områder, som mange LED-tv’er har tendens til.

Philips-skærmen er dog ikke en højopløst UHD-type, og når du skal af med omkring 10.000 kroner ud for en model som denne i 48-tommer, kan du måske ikke lade være med at spørge dig selv, om ikke du skal vente, indtil tv’et fås med den fremtidssikre UHD-opløsning.

Bortset fra denne detalje er Philips 8220 Series et af de mest spændende bekendtskaber på markedet lige nu.

Philips er indtil videre alene om at bruge et udbredt, mobilt styresystem som Android i et tv. Vi har talt med to andre, dominerende producenter for at høre deres holdning til denne platform.

LG: Satser på WebOS

Hos LG forklarer account manager Martin Vest, at producenten ikke har nogen Android-løsning på trapperne.
”Vi har tidligere haft GoogleTV på markedet i USA, men med indførelsen af WebOS, som giver os flere muligheder end Googles Android-platform, tror jeg ikke, at vi kommer til at se en fælles platform (for smart-tv, red.).”
WebOS er en Linux-baseret platform med rødder helt tilbage til de håndholdte Palm-computere. LG købte platformen for nogle år siden.

Sony: Satser på de rigtige streamingtjenester

Sony mener ikke, at valg af smart-tv-platform er særlig vigtig, så længe de rigtige tjenester følger med, og Sony har ifølge Kasper Thomsen, sales manager AV Danmark, ingen Android-planer.
”Uanset platform skal vi altid sørge for at have det bedste udvalg af relevante streamingtjenester. Så længe smart-tv-delen er let at bruge, og udvalget er der, så er folk ligeglade med, om de kan se vejrudsigt eller andet på deres tv”.

2. vej LED-tv’et får smarte kurver

Et kurvet LED-tv med UHD-opløsning. Det lyder som det ”forjættede land” for film-elskere, og det er det på mange måder også.

Det buede design, som blev introduceret med ultratynde OLED-skærme, er betagende. Du bliver nærmest trukket ind i skærmbille-det, og du får en meget levende oplevelse. Sådan er det med OLED-teknikken. Med den ældre LED-teknik bliver tv-rammen betydelig tykkere og langt mindre elegant, men tv’et buer omtrent lige så meget.

LED-tv’et er noget tykkere end OLED-konkurrenterne, men prisen er også lavere. Alle tilslutninger foregår via en ekstern boks, som tilsluttes skærmen med ét specielt kabel.

LED har dog én uovervindelig fordel: Det er billigere at fremstille og har derfor en lavere salgspris end et tilsvarende OLED-tv.
Således kan du få et 55” Samsung Curved Smart UHD 4K LED TV HU8505, som det mundret hedder, for en pris på cirka 16.000 kroner.
Det findes også i en 65”- og en kæmpe 78”-variant.

Op på en stander

Ved første øjekast er Samsungs nyhed imponerende. Buen er bare så flot, og du glemmer gerne, at det giver indlysende problemer, hvis du vil montere tv’et på væggen. Tv-apparatet skal med andre ord stilles på en medfølgende stander.

Når først tv’et er kommet op at stå, finder du hurtigt ud af, at det er endog meget smart. Du bliver guidet gennem letforståelige startmenuer.
Der er to fjernbetjeninger, en traditionel controller og en Bluetooth-baseret betjening, som med en lysprik på skærmen kan bruges til at vælge funktioner og applikationer.

Den er ret let at styre og pege med modsat det, vi har oplevet med tilsvarende løsninger hos mange konkurrenter.
Tilslutningen sker via en ekstern boks, som kobles på tv’et med et kabel. Denne løsning synes vi, er rigtig fin, da du så kan tilslutte en Blu-ray-afspiller, en settop-boks eller andet på afstand af tv’et, for eksempel gemt væk inde i et skab et andet sted i boligen.

Desværre har denne boks en blæser, som er meget hørbar, så den bør gemmes væk.
Den eksterne enhed gør det også muligt at udskifte eller opgradere til fremtidige tv-krav uden at købe nyt tv.

Skarpe billeder

Billedet har en nærmest ekstrem skarphed og detaljeringsgrad. Som altid med Samsung er der virkelig knald på. Du får et billede, som er imponerende, men heller ikke helt korrekt. Det filmiske skær, man skal have, for at oplevelsen bliver som i en biograf, udebliver på grund af de meget hårde kontraster. Billedet er meget imponerende ved første øjekast, men det trænede øje kan spotte, at her er et billede, som ikke er i balance.

En anden ulempe ved den ”hårde” gengivelse (også når du justerer på farver og kontrast) er, at den normale, positive effekt ved en buet skærm udebliver. Der bliver ikke ”suget” ind i billedet, som vi har oplevet med gode, buede OLED-skærme.

Samsung-tv’et har en ekstremt vellykket smart-tv-del, og prisen for en stor, ny 55”-skærm er bestemt godkendt – ikke mindst, når der er buet design med i prisen. Men det ændrer ikke ved, at billedet er noget trættende at kigge på i længden.

Kurvede OLED-tv’er er lidt dyrere. Et godt eksempel er 55”-nyheden LG TV55EA970W. Det har en eminent farvegengivelse, men ikke UHD-opløsning. Alligevel er prisen 19.000 kroner.