Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: 2-i-1-bærbare: Hybride laptops med grænseløse specifikationer

Grænsen mellem laptops og tablets udviskes – vi har sat tre af de bedste hybrid-modeller på markedet op imod hinanden.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

To i en-laptops har aldrig været bedre, end de er i dag. Der er intet nyt i systemer, der kombinerer elementer fra både laptops og tablets, men i det seneste år har disse ultralette enheder nået nye højdepunkter inden for design og ydelse.

Microsoft har tilstræbt at popularisere det aftagelige tastatur med sin Surface-serie af tablets, og Dell forsøgte sig med noget enestående og bizart med XPS Duos drejelige skærm. Det viser sig dog, at den optimale form for to i en-enheder er et enkelt konvertibelt design, hvor tastaturet sidder på linje med skærmens bagside.

Det er det, der adskiller to i en-enheder fra tilsvarende Ultrabook-computere, som har det samme letvægtsdesign, men som mangler enhver form for touchstyring og en fiks “tablettilstand”.

Vi vil have det hele

Hvorfor er to i en-enheder så attraktive? Svaret er enklere, end man skulle tro: Vi ønsker os al den lækre teknik på én gang, og det lever hybrid-enheder op til.

https://www.altomdata.dk/5-ting-du-boer-vide-foer-du-koeber-en-2-i-1-computer/

Forbedringer af processorer, grafisk kraft og intelligent datalagring i lille skala betyder, at disse semi-tablets nu er stærkere end nogensinde før. De kan løse stadig mere krævende opgaver, og de appellerer til en lang række brugere – fra kreative typer til erhvervsfolk.

Her ser vi på tre af de bedste to i en-maskiner på markedet og hjælper dig med at finde din drømmemaskine. Det er maskiner, der virkelig vil noget, så de løfter også sløret for, hvad en klasse-laptop kan byde på i dag.

Læs testene her

1 HP Spectre x360 13.3

Den måske mest visuelt tiltrækkende af vores tre maskiner er den seneste udgave af Spectre x360, der rummer en Intel Core i7-processor af 10. generation. Det er en fiks og smukt designet laptop, som rummer fremragende intern hardware, gode cybersikkerhedsfunktioner og en flot skærm.

https://www.altomdata.dk/hp-spectre-x360-13-3-test-testvinderen-brillierer-paa-skaerm-og-grafik/

2 Dell XPS 13

XPS er den arketypiske to i en-laptop, og den yder godt både som laptop og tablet takket være en fremragende touchskærm og et fleksibelt design. Den er skåret ud af et enkelt stykke aluminium med en ualmindelig solid formgivning. Vores testmodel rummer den samme opdaterede processor som HP Spectre x360.

https://www.altomdata.dk/dell-xps13-7390-test-paalidelig-og-solid-hybrid/

3 HP ZBook X2

Et godt stykke fra det konventionelle. HP’s ZBook X2 er et kraftværk, der af HP bliver præsenteret som “verdens mest kraftige pc, der kan skilles ad”. I modsætning til Microsoft Surface fungerer tastaturet via Blue-tooth, og det kan stadig være aktivt, når det er adskilt fra 4K-skærmen. Kan det klare sig imod disse konventionelle to i en-maskiner?

https://www.altomdata.dk/dell-xps13-7390-test-paalidelig-og-solid-hybrid/