Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

2-i-1 bærbare i tre forskellige prisklasser

Hvad udgør en god 2-i-1 bærbar, hvor mange penge skal man investere, og hvilke egenskaber følger med de forskellige prisklasser? Vi har set på seks forskellige 2-i-1 bærbare, der prismæssigt spænder vidt, lige fra billige til dyre modeller. Vi har set på deltagernes overordnede evne til at udfylde rollen.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Testen her er lidt atypisk for en test i Alt om DATA regi. Normalt plejer vi at udvælge et tema, hvorefter feltet indsnævres ud fra kriterier, der skal sikre en optimal grad af sammenlignelighed.

Det gælder ikke mindst prisniveauet, hvor vi som hovedregel prøver at holde testdeltagerne inden for et rimeligt indbyrdes prisspænd, for at sikre en så retfærdig sammenligning af de enkelte deltagere som muligt.
Her har vi valgt en lidt anderledes tilgang, da vi har kigget på det samlede marked for 2-i-1 bærbare baseret på Windows 8.1, og der viste sig et noget broget billede.

Der er for eksempel flere konstruktionsmetoder at vælge mellem, når man vil skabe en bærbar, der skal kunne fungere som almindelig bærbar computer såvel som tablet.

Der er også himmelvid forskel på den anvendte hardware, hvad enten der er tale om processor, ram, drev, skærm, tastatur med mere.

 

Materialevalget og måden, de frembragte løsninger er udtænkt på, er også forskellige fra enhed til enhed. Der er stor forskel på, hvor mobile de enkelte 2-i-1 bærbare virker og så videre.

Prismæssigt er der et endog meget stort spring fra de billigere modeller til de dyreste modeller.

Den rette 2-i-1 bærbar

Det fik os til at tænke, hvad er det, der gør, at en 2-i-1 bærbar computer er en god repræsentant for typen?

Det grundlæggende må være, at den udfylder begge de roller, den er tiltænkt at udfylde. Vi har her lagt hovedvægten på rollen som bærbar computer, men vi vægter selvfølgelig også funktionen som tablet, inklusive de forskellige mellemstadier der eventuelt måtte eksistere.

Det, der er vigtigt, er helhedsoplevelsen, hvor let klarer den enkelte deltager at skifte mellem tilstandene, er fleksibiliteten og kvaliteten i orden, hvorledes er brugeroplevelsen i bredeste forstand i såvel bærbar som tablet-mode med videre?

Summa summarum fungerer den enkelte 2-i-1 bærbare fornuftigt i rollen. Alt dette indgår som et ekstra element i feature- bedømmelsen, der derfor også vægtes tungere i denne test end normalt.

Stor spredning

Vi har at gøre ned et felt på seks deltagere, der har en meget forskellig baggrund. Deltagerne er løseligt delt op i tre grupperinger af to enheder, to billige, to i mellemklasssen og to dyrere enheder.

Testforløbet og rækkefølgen er således, at vi er startet med de billigste først, dernæst de to i mellemklassen og til sidst de dyreste.
Formålet er successivt at arbejde os op prismæssigt med det forventede formål at afdække, hvilke egenskaber der ændres ved de 2-i-1 bærbare, når prisen stiger. Vi håber at afdække, hvor meget man som køber får for pengene, når man investerer i en 2-i-1 bærbar uagtet prisen.

Sådan testede vi

Vi har som altid testet deltagerne ved at bruge dem til de formål, som de er skabt til. Her har vi valgt lettere brug.

Vi har i den forbindelse vurderet de enkelte deltagere for deres håndgribelige og brugsmæssige kvaliteter i bredeste forstand.
For at supplere denne subjektive tilgang har vi anvendt vores forskellige benchmarkprogrammer til at synliggøre, hvor de enkelte deltageres styrker og svagheder ligger.

Denne gang er PCMark 8 kommet til, den måler systemydelsen i forskellige brugssituationer. Her i testen er højeste score bedst.

Læs testene her:

HP Pavilion x360 13-a000no
Acer Aspire Switch 10 SW5-012-151C
Lenovo Miix 2 10 59404405
Lenovo Yoga 2 Pro 59386609
Microsoft Surface Pro 3
Asus Transformer Book Flip TP300LA-C4025H

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs testene her:

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]