Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

15 tidsbesparende Windows-genveje

Sæt produktiviteten i vejret med disse skræddersyede genveje.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Tid er ofte afgørende, når man har med pc’er at gøre; navnlig når en masse it-baseret arbejde synes at indebære, at man sidder og venter på, at de markører, der viser udviklingen, kravler over skærmen. Det er vigtigt at redde de stumper af tid, som man kan.

I den sammenhæng er en række nyttige genveje, der hjælper med at udføre almindelige opgaver, meget velkomne. Når det gælder opgaver, som du udfører særlig hyppigt, kan du overveje at oprette en genvejstast, der gør det muligt at køre dem direkte fra tastaturet.

1. Sikker fjernelse af hardware

Et godt sted at begynde med at spare nogle sekunder er dialogboksen ’Sikker fjernelse af hardware’. Den gør det muligt at fjerne usb-enheder uden tab af data. Standardmetoden består i at bruge et lille ikon i proceslinjen, men det kan være bøvlet, navnlig hvis man har travlt.

Her får du en genvej, der løser den samme opgave. Højreklik et sted på skrivebordet, og vælg ’Ny genvej’. I boksen ’Placering’ skriver du følgende: RunDll32.exe shell32.dll,Control_RunDLL hotplug.dll. Giv genvejen et passende navn, og afslut wizarden. Dobbeltklik på den nyoprettede genvej, og vælg den specifikke enhed, som du vil fjerne.

2. Installer USB Ejector

Hvis du vil have lidt mere styr på sagerne, eller du gerne vil oprette en genvej, der stopper en særlig enhed, kan du gøre det ved hjælp af noget ekstra software.

USB Ejector er gratis, og man kan hente den på http://quick.mixnmojo.com/usb-disk-ejector. Download den, og installer den. Når softwaren bliver startet, kan du vælge, hvilken enhed du vil stoppe. Ved at kalde den fra kommandolinjen kan du angive det drevbogstav, du vil stoppe, og derefter konvertere kommandoen til en genvej.

Tilslut dit usb-drev for at se, hvilket bogstav Windows giver det. Opret nu en ny genvej med det følgende i boksen ’Placering’: C:sti-tilUSB_Disk_Eject.exe / REMOVELETTER X, hvor ”sti-til” er programmets placering, og ”X” er bogstavet for usb-drevet. Afslut genvejen. Nu kan du bruge den til at stoppe dit drev.

3. Kør en pauseskærm

Hvis du vil køre en pauseskærm for at dække skærmen eller blot for sjovs skyld, kan du gøre det fra kommandolinjen. Hvis du konverterer denne kommando til en genvej, kan du starte en pauseskærm med et dobbeltklik.

Du finder kommandoerne til de pauseskærme, der er til rådighed, ved at gå til mappen System32. Den ligger som regel ved ’C:WindowsSystem32’. Kør en søgning på ”*.scr”, og noter pauseskærmenes navne.

Vend så tilbage til skrivebordet, og opret en ny genvej med den komplette sti til din foretrukne pauseskærm, efterfulgt af ”/s”. Hvis du for eksempel vil starte pauseskærmen Mystify, skal du skrive: C:WindowsSystem32Mystify.scr /s.

4. Aktiver og deaktiver gennemsigtighed, når du vil

Nogle handlinger virker bedst, når Aero-gennemsigtighed er slået fra, men det tager tid at gøre det manuelt. Du kan lave genveje, der hurtigt slår den fra og genaktiverer den. Hvis du vil deaktivere den, skal du skrive dette i ’Placering’: rundll32.exe dwmApi # 104. For at aktivere den igen skal du lave en genvej med dette følgende i ’Placering’: rundll32.exe dwmApi # 102.

5. Genvejstast til stilhed

Mange bærbare har en lydløs-knap, hvormed man nemt kan slå Windows-lyde fra, når man arbejder på et offentligt sted. Men hvis din bærbare ikke omfatter denne luksus, kan du altid lave din egen. Begynd med at downloade og installere NirCmd, der er et gratis program, som du kan finde på www.nirsoft.net/utils/nircmd.html.

Højreklik på skrivebordet, og vælg ’New Shortcut’. I ’Placering’-feltet skriver du C:sti-tilnircmd.exe mutesysvolume 2, hvor ”sti-til” er ”nircmd.exe”-programmets placering.

Afslut genvejen, og kør den for at afprøve, om den slukker for lyden. Kør den igen for at tænde for lyden. Højreklik nu på genvejen, og vælg ’Egenskaber’. Ved knappen ’Genvej’ vælger du den genvejstast, som du vil bruge til at køre den. Nu kan du slukke for lyden, når du vil.

6. Kopier en filliste til udklipsholderen

Hvis du har brug for at lave en liste over filnavne og skrive dem ud en for en eller måske kopiere og indsætte hvert navn, kan det blive en anstrengende omgang. Med en enkel funktion i registreringsdatabasen kan du producere en højreklikmenu-funktion, der automatisk kopierer alle filnavnene i en mappe.

Det gør du ved at vælge ’Start’ og skrive regedit i søgefeltet. Tryk [Enter]. Gå til denne nøgle: ’HKEY_CLASSES_ROOTFoldershell’. Opret en ny nøgle ved navn ’copylist’ og en undernøgle under den ved navn ’command’. I nøglen ’copylist’ højreklikker du på standardværdien og vælger ’Modify’. Skriv Copy list to clipboard.

Højreklik nu på standardværdien i command, og vælg ’Modify’. Skriv det følgende for værdien: cmd /c dir ”%1” /b /a:-d /o:n | clip. Luk regedit. Nu kan du højreklikke på en hvilken som helst mappe og se den nye menufunktion.

7. Ryd udklipsholderen

Hvis du for nylig har lagt en masse data på udklipsholderen og ikke længere har brug for dem, eller hvis du vil rydde den af sikkerhedsgrunde, kan denne fikse genvej hjælpe. Den bruger funktionen ’clip.exe’, der er med i både Windows 7 og Vista.

Først højreklikker du på skrivebordet og opretter en ny genvej. Skriv dette ind i ’Placering’: cmd /c ”echo off | clip”. Hent genvejen ’Slet indholdet af Udklipsholder’. Højreklik på den nye genvej, og vælg ’Egenskaber’. Ved knappen ’Genvej’ indstiller du ’Kør’ til ’Minimeret’.

For bedre at kunne huske, hvad denne genvej gør, kan du give den et selvvalgt ikon. Klik på ’Skift ikon’, og gå til ’%SystemRoot%system32shell32.dll’. Her kan du finde masser af forskellige systemikoner. Vælg et, der ligner udklipsholderen.

8. Kopier indholdet af tekstfiler

Med en redigering af registreringsdatabasen kan du også tilføje en højreklik-menufunktion, der kopierer hele indholdet af en tekstfil til udklipsholderen, uden at du behøver at åbne den.

Klik ’Start’, skriv regedit i søgebjælken, og tryk [Enter]. Gå til denne nøgle: ’HKEY_CLASSES_ROOTtxtfileshell’. Opret en ny nøgle her, og kald den ’copytoclip’. Indstil dens standardværdi til ’Copy file contents’.

Nu skal du oprette en undernøgle inden i denne nøgle. Kald den ’command’. Modificer denne undernøgles standardværdi til: cmd /clip < ”%1_. Luk regedit, og højreklik på en tekstfil for at afprøve det nye menupunkt og automatisk kopiere teksten til udklipsholderen.

9. Opret hurtigt en ny mappe

Tryk [Ctrl] + [Shift] + [N] i et Windows Explorer-vindue, så opretter du en ny mappe i Windows 7. Hvis du vil gøre det samme i tidligere udgaver af Windows, skal du downloade og installere bxNewFolder fra www.baxbex.com/products.html. Når du installerer programmet, skal du højreklikke og køre installationen som administrator. Nu vil tasten [F12] oprette en ny mappe.

10. Dvale

Hvis du forlader din pc i lidt over et minut, kan du spare strøm ved at lægge den i dvale. Når du opretter en genvej, der udfører denne opgave, kan du gøre det nemmere.

Du kan endda knytte en genvejstast til funktionen. Højreklik på skrivebordet, og vælg ’Ny’, ’Genvej’. Skriv dette som placering: C:WindowsSystem32rundll32.exe powrprof.dll, SetSuspendState 0,1,0. Kald genvejen ’Dvale’. Højreklik på den nye genvej, og vælg ’Egenskaber’. Under ’Genvej’ kan du nu vælge en genvejstast og lede efter et passende ikon.

11. Skub en cd/dvd ud

Hvis du installerer freeware-værktøjet NirCmd fra www.nirsoft.net/utils/nircmd.html, kan du oprette en genvej, der åbner dit cd/dvd-drev. Skriv dette som genvejens placering: ”C:sti-tilnircmd.exe” cdrom open D: Erstat ”sti-til” med ”nircmd.exe”-filens placering. Når du vil lave en genvej, der lukker drevet, bruger du samme placering, men ændrer ”open” til ”close”.

12. Skift hurtigt strømstyringsplan

Du kan oprette en genvej, der skifter til en anden strømstyringsplan, hvis du finder dens guid. Genvejens placering er: powercfg -setactive <GUID>. Erstat ”<GUID>” med den streng af tegn, som Windows knytter til det tema. Den kan du finde ved at åbne en kommandoprompt og skrive powercfg -list. Højreklik i baggrunden af kommandovinduet, og vælg ’Mark’. Vælg den guid, du vil bruge, og kopier den til udklipsholderen.

13. Genvej til lukning

Hvorfor ikke lave en genvej, der slukker for pc’en i en arbejdsgang, i stedet for at gå til ’Start’-menuen? Skriv dette som placering: Shutdown.exe-s -t 00.

14. Genvej til genstart

Du kan gøre nøjagtig det samme for at lave en genvej, der genstarter din pc. Du skal blot ændre genvejens placering til: Shutdown.exe -r -t 00.

15. Lås maskinen

Hvis du vil låse din pc, findes der en genvej til det formål. Opret den ved at skrive følgende: Rundll32.exe User32.dll,LockWorkStation.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Eksperttip

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]