Home » Stationær computer » 14″ bærbar med styrker og svagheder
14″ bærbar med styrker og svagheder

14″ bærbar med styrker og svagheder

Share

Bærbar computer, der passer ind i roller som studiecomputer. Den er ikke perfekt, men har flere positive egenskaber

Det er ikke alle, der har lyst til at betale det, en ultrabook koster, men de søger et mobilt alternativ, der ikke fylder alverden. Denne bærbare har nogle af de samme kvaliteter, i hvert fald delvist

MEDION AKOYA E4212 (MD99045) er en 14” notebook. Den vil være at finde i Aldi-butikkerne fra 12. december til 3.499 kroner. Den har den rigtige størrelse, vægt og hardwaresammensætning til at være kandidat til en bærbar til studierne eller til andre anvendelsesområder, hvor det er vigtigt, at den bærbare er let at tage med rundt.

Denne bærbare computer er langtfra så tynd som en ultrabook, og med en vægt på 2,2 kg er den også en del tungere. Den har dog stadig forholdsvis beskedne dimensioner, og den er stadigvæk ret så mobil og let at tage med sig rundt. Man får ikke ultrabook-oplevelsen, men man får et fint fungerende alternativ, der kan meget af det samme, men til en ganske anden pris.

Med Windows 7

AKOYA E4212 (MD99045) leveres med Windows 7 Home Premium 64bit i stedet for Windows 8. Det kan virke underligt, eftersom Windows 8 er det nye operativsystem, men det kan naturligvis være en fordel for nogle, der ikke kan forlige sig med Windows 8’s nye udseende og funktionsmåde.

Bortset fra det har den en Intel Pentium B960 dual core-processor, der har en hastighed på 2,2 GHz. Den har ikke hyper-threading og turbo-boost, det er ganske simpelt ikke for computerbrugeren, der ønsker en kraftig bærbar.

Det kan mærkes i brug, ikke at almindelige opgaver ikke kan klares, men der er grænser for, hvad man skal give sig i kast med, når man anvender MD99045. Det er for så vidt også fint, for til surfing, tekstbehandling og til underholdningsformål er den glimrende egnet. De knap så voldsomme kræfter kunne ses i SiSoftware Sandra 2013, hvor den aggregerede score i den aritmetiske cpu-test endte på 22,71 gops (giga operations per second).

Lidt om specifikationer

Der er ikke noget dedikeret grafikkort i MD99045, og den integrerede Intel HD Graphics i denne processor er ikke det stærkeste inden for integreret grafik.

Den bærbare computer har 4GB ddr3-hukommelse, det er passende til de øvrige specifikationer. Til gengæld kan man glæde sig over, at harddisken er på hele 750GB. Harddisken blev testet med HD Tune Pro 5.00. Den gennemsnitlige overførselshastighed var på 84,7MB/s. Det er en acceptabel score, ikke den hurtigste, men ikke noget, der sløver den bærbare ned.

I filtesten i samme benchmark klarede drevet sig bedre med en gennemsnitlig overførselshastighed på 99,9MB/s i sekventielle læseoperationer og 94,2MB/s i sekventielle skriveoperationer. Drevet må siges at være et af de positive ting ved denne bærbare computer.

Skærmen er som nævnt en 14″ led-, baggrundsbelyst hd-skærm med en opløsning på 1.366×768 pixels. Det passer ganske glimrende til skærmens størrelse.

Lidt anderledes design

MD99045 ligner ikke så meget flertallet af MEDION-bærbare, som vi har testet den sidste stykke tid. Det er stadig et plastic-chassis, men de grå farver er ikke så dominerende som sædvanlig. Overfladen af den bærbare computer virker også noget mere skinnende. Farverne indeni stødte direkte op mod hinanden uden at fade ind i hinanden som normal på det sidste.

Designet i MD99045 er desuden kendetegnet ved, at siderne skråner i siderne og også på fronten, i hvert fald hvor det er muligt. Som vanligt er der et dvd/cd-brænderdrev.

Hvad du kan forvente

MD99045 er først og fremmest en bærbar, der lægger vægt på mobilitet. Den er egnet til opgaver som produktivitet, der kan være tekstbehandling, noteskrivning, regneark, PowerPoint og lignende.

Den er også udmærket i stand til underholdningsformål, som at se film på eller til at lytte musik på. Den kan selvfølgelig anvendes til mange andre opgaver, så længe de ikke er grafiktunge. Det bør være muligt at gøre lettere spil, men meget mere end det kan ikke anbefales. Dette kan ses i gamingscore på 3.195 i PCMark Vantage-benchmark-suite. Og Cinebench R11.5 viste den samme tendens med 5,41 point i OpenGL-testen.

Det er måske ikke det mest prangende bærbare i verden. Men i brug er erfaringerne overvejende positive.

Det 14″ led-baggrundsbelyste display har en blank overflade. Det kan være lidt distraherende, hvis brugeren sidder i nærheden af en stærk lyskilde. Men skærmbilledet er meget flot. Det er en meget lysstærk skærm med fine farver og fornuftige betragtningsvinkler. Lysstyrken er let at justere via F-tasterne på tastaturet.

Tastaturet har store taster med godt med plads mellem dem. Tastaturet er yderligere forsænket, hvilket er rart, når du skriver. Tasterne selv har en mellemlang vandring, når de trykkes ned, men de føles ikke løse i det. Tastaturets bagplade bevæger sig næsten ikke, når der skrives. Et meget flot tastatur til en bærbar i denne størrelse.

Touchpad er integreret med resten af kabinettet. Det har en anelse struktur, hvilket er en god ting. Touchpad fungerer fint til nogle ting, men det spillede ikke rigtig med multitouchfunktionaliteten under testen.

Det er muligvis noget, man kan indstille sig ud af, men vildt imponerende var det ikke. Museknapperne under touchpad’en er derimod gode, de har en god størrelse og en god kvalitetsfornemmelse, når der klikkes på dem.

Blandede bolsjer

Under normale forhold siger MD99045 ikke ret meget. Presses den virkelig, går blæseren dog op i omdrejninger. Så bliver den noget støjende.

Vi målte batterilevetiden med Battery Eater 2.70 Pro. Den viste en batterilevetid på 1 time og 44 minutter i den hårde klassiske test og 4 timer og 43 minutter i læsetesten. Batteriets levetid er ikke imponerende, den mobile baggrund og den relativt svage præstation taget i betragtning.

Som sagt er det ikke den stærkeste bærbare computer, hvilket en score på 4.587 PCMarks viste. Det er dog en fornuftig score, hvor delscorerne for det meste viste sig at være nogenlunde fornuftige over hele linjen.

Specifikationerne lyder på 1Gbit/s-ethernet samt 802.11n WiFi og bluetooth 3.0. Tilslutninger er repræsenteret ved en 5 i 1-kortlæser, 2 usb 2.0-porte, 1 usb 3.0-port, hdmi, vga og selvfølgelig et RJ45-stik til ethernet. Endvidere er der mikrofonstik og en Line Out med s/pdif.

Der medfølger et par programmer fra CyberLink, det er dejligt nok. Men sammenholdt med den anvendte hardware og den bærbares position på markedet er det bedste stykke software Microsoft Office Starter-udgaven, der kan bruges frit.


AKOYA E4212 (MD99045)
4
Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
14''
MEDION AKOYA E4212 (MD99045)

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S