Home » Forskning » 120 nye satellitter giver dig en bedre position
120 nye satellitter giver dig en bedre position

120 nye satellitter giver dig en bedre position

Share

Hidtil har de amerikanske gps-satellitter været alene om at finde din position på verdenskortet. Men i de kommende år opsendes en række nye europæiske, russiske og kinesiske navigationssatellitter, som du efterhånden kan få glæde af, når du skal finde vej. Her giver vi dig et overblik over de nye satellitter og deres standarder

De sidste 25 år har 24 amerikanske Navstar positions-satellitter lagt grunden i det gps-system, som udnyttes af for eksempel bil-navigationsenheder. De pejler simpelthen din position ved hjælp af de amerikanske satellitter.

Nu er nye og endnu mere nøjagtige positionssystemer begyndt at ånde de amerikanske gps-satellitter i nakken. Rusland har allerede etableret deres eget globale Glonass-system. De to satellitsystemer er dog ikke kompatible, men der er udviklet kombinerede modtagere, som udnytter begge systemer.

Men også Kina er godt i gang med at opsende satellitter – under navnet Compass, ligesom Indien arbejder på højtryk for at etablere et system, IRNSS.

Europa holder sig heller ikke tilbage. EU er ved at opbygge et fælleseuropæisk naviga-tionssystem, Galileo, der forventes klar i 2020.

Sigtet med de kommende satellit-systemer er dog ret forskelligt. Mens både det amerikanske og det russiske drives og kontrolleres af stormagternes militær, bliver det europæiske Galileo et rent civilt system.

Og selvom den optimale nøjagtighed fortsat er forbeholdt statsligt styrede organer som told, skat og politi, vil du snart kunne få glæde af systemet i din egen bil-navigationsenhed.

Til forskel fra gps og Glonass bliver det kommende, fælleseuropæiske navigationssystem Galileo, som drives af EU og den europæiske rumorganisation ESA, civilt og vil, når det er klar, kunne tilbyde hele Europa et positionssystem med en nøjagtighed på omkring to meter. Der er allerede opsendt fire satellitter, og efter de foreløbige planer skal Galileo være fuldt udbygget i 2019. Til den tid vil systemet bestå af 30 satellitter.

[pt id=’2028290′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Galileo-satellitterne styres fra to jordbaserede centraler i Tyskland og Italien.”‘]

Galileo-satellitterne styres fra to jordbaserede centraler i Tyskland og Italien.

Galileo omfatter også den globale eftersøgnings- og redningsservice, SAR. Satellitterne bliver udstyret med en transponder, der videresender nødsignaler fra mobile brugerenheder til et centralt redningscenter. Herfra organiseres så den fornødne hjælp, samtidig med at enheden, der udsendte nødsignalet, modtager besked tilbage om, at et redningshold er på vej. Den form for feedback kan ingen af de andre satellitsystemer levere. Men Galileo kan om nødvendigt arbejde sammen med både gps og Glonass.

Se også:  Send din selfie ud i rummet

Hvis man ser bort fra de europæiske Galileo-bestræbelser er det russiske Glonass (står for Globalnaja navigatsionnaja sputnikovaja sistema) det stærkeste alternativ til gps-systemet og den eneste konkurrent til gps-systemet, der rent faktisk er oppe at køre og virker i dag.

[pt id=’2028291′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Glonass vakte en vis opsigt da systemet blev præsenteret på den europæiske computermesse Cebit i Hannover i 2011.”‘]

Glonass vakte en vis opsigt, da systemet blev præsenteret på den europæiske computermesse Cebit i Hannover i 2011.

Glonass blev udtænkt og udviklet midt under den kolde krig i slutningen af 1970’erne, hvor den røde hær manglede et satellitsystem, der kunne guide militærets køretøjer, fly, missiler og skibe. De første satellitter kom op i slutningen af 1982, men af økonomiske grunde var det først i 2001, alle 24 satellitter var i funktion.

Se også:  Send din selfie ud i rummet

Glonass kan blandt andet dække Jordens to polområder bedre end de amerikanske Navstar-satellitter. Og mange af verdens største mobilproducenter understøtter både gps og Glonass. Siden 2012 har alle biler, der sælges i Rusland, været udstyret med Glonass-navigation.

Kineserne er også ved at være klar med et globalt navigationssystem. Siden 2000 har kineserne haft første fase i BeiDou-systemet under afprøvning. Det nuværende system dækker dog endnu kun dele af Asien og Stillehavsområdet. Det færdige globale system, Compass, skal imidlertid bestå af 35 satellitter, og er foreløbig skemalagt til at blive taget i brug i 2020. Nøjagtighed bliver på 10 meter.

[pt id=’2028292′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Det er med raketter af denne type at der skal opsendes i alt 35 satellitter til Compass-positionssystemet.”‘]

Det er med raketter af denne type, at der skal opsendes i alt 35 satellitter til Compass-positionssystemet.

Oprindelig ville kineserne indgå et samarbejde med europæerne, så Compass og Galileo kunne supplere hinanden. Samarbejdet kom også i gang og varede i nogle år, men i 2008 erklærede Kina, at landet ikke var tilfreds med sin rolle og ønskede nu i stedet at konkurrere med Galileo på det asiatiske marked

Indien har markeret sig stærkt de seneste år, og det folkerige land udvikler også sit eget navigationssystem, IRNSS, en forkortelse for Indian Regional Navigational Satellite System. Formålet er at gøre sig uafhængig af de amerikanske navigationssatelitter, der vil kunne blive slukket i konfliktsituationer.

[pt id=’2028293′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Det indiske IRNSS-system består af syv satellitter og kortet øverst til højre viser dets udstrækning.”‘]

Det indiske IRNSS-system består af syv satellitter, og kortet øverst til højre viser dets udstrækning.

IRNSS-systemet kommer til at omfatte syv satellitter og skal dække Indien samt et stort område, der grænser op til den indiske halvø. Det fulde system forventes at være driftsklart i 2014. Som det kinesiske Compass vil IRNSS i princippet være åbent for den civile offentlighed, men den fulde funktionalitet, der blandt andet omfatter missilsporing, vil ikke overraskende blive forbeholdt det indiske militær. Indien har i øvrigt samarbejdet med Rusland om en fælles udvikling.


TAGS
rumfart
satellit

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S