Home » Lagerenheder » 12 tips til dit ssd-drev
12 tips til dit ssd-drev

12 tips til dit ssd-drev

Share

Sådan forlænger du dit ssd-drevs levetid og forbedrer ydelsen

Priserne på ssd-drev har styrtdykket i de seneste måneder, og det er herligt nyt for os krævende pc-brugere.

Der er dog et problem: Windows er ikke fuldt optimeret til at få det bedste ud af ssd’er. Dertil kommer den nagende bekymring over denne form for lagerenheds levetid.

Men lad dig ikke slå ud – fordelene ved et drev uden bevægelige dele overskygger langt eventuelle ulemper. Og de få ulemper, der er, kan man nemt omgå med nogle indstillinger og tips. Læs videre, så skal vi vise dig, hvordan du kan få dit ssd-drev til at spinde.

En af de ting, man oprindelig var bekymret over, var, at ssd-drev ikke kunne håndtere den samme mængde læse/skrivecyklusser, som traditionelle drev kan klare. Mange tips til at forlænge drevenes levetid kredsede om at reducere unødvendig skrivning til drevene.

Siden er meget blevet forbedret, og selvom denne bekymring stadig er berettiget, skal man skrive intensivt til disken i mange år, før man slider et moderne ssd-drev op.

Imidlertid er skrivetiderne stadig lidt langsommere end læsetiderne for disse drev. I teorien burde en reduktion i antallet af skrivehandlinger til ssd-drevet derfor føre til en stigning i ydelsen.

Det kan hjælpe at flytte midlertidige lagerområder eller arbejdsmapper til ram, men lad være med blot at overføre dem til et langsommere drev, for så sker der ingen forbedring.

Den er normalt slået til som standard, men det er umagen værd at sikre sig, at data, der bliver skrevet til drevet, bliver gemt i ram, før de bliver lagret permanent.

Der er en lille risiko for, at et strømsvigt sletter de data, der er midlertidigt lagret i ram, men det er kun et problem, der knytter sig til eksterne drev, der ikke har deres egen strømforsyning.

[pt id=’2015324′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Sørg for at skrivecache er aktiveret så du minimerer nedsat ydelse under vigtige skrivehandlinger. Den er normalt aktiveret som standard.”‘]

Sørg for, at skrivecache er aktiveret, så du minimerer nedsat ydelse under vigtige skrivehandlinger. Den er normalt aktiveret som standard.

Du kan se, om skrivecache er slået til, i ’Enhedshåndtering’. Det gør du ved at højreklikke på ’Computer’ og vælge ’Egenskaber’.

Vælg ’Enhedshåndtering’, og fold ’Diskdrev’ ud. Vælg ssd-drevet, højreklik på det, og vælg ’Egenskaber’. Vælg knappen ’Diskegenskaber’, og klik i boksen ’Aktiver skrivecache’.

Hvis man bruger en del af harddisken som virtuel hukommelse, kan det føre til intensiv skrivning til disken i forbindelse med swapping. Det kan forringe ssd-ydelsen.

Du kan opnå en vis stigning i ydelsen ved at flytte swap-filen til en anden disk, eller du kan slå swapping helt fra, hvis du har tilstrækkeligt med ram installeret. Virtuelle hukommelsesindstillinger af denne art giver forskellige resultater, afhængig af den form for handlinger, du vil foretage.

[pt id=’2015323′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Hvis man flytter sidefilen til et andet drev eller slår den helt fra kan man reducere skrivehandlinger ved hjælp af ssd-drevet.”‘]

Hvis man flytter sidefilen til et andet drev eller slår den helt fra, kan man reducere skrivehandlinger ved hjælp af ssd-drevet.

Når du skal flytte filen, klikker du ’Start’, højreklikker på ’Computer’ og vælger ’Egenskaber’. Vælg ’Avancerede systemindstillinger’, vælg knappen ’Avanceret’, og klik på ’Indstillinger’ under ’Ydeevne’. Vælg knappen ’Avanceret’, og klik på ’Skift’ under ’Virtuel hukommelse’.

Se også:  Eksterne SSD'er [STORTEST]: Mere plads med lynhurtige SSD´er

Fravælg boksen ’Administrer automatisk sidefilstørrelse for alle drev’. Marker ssd-drevet, og vælg knappen ved siden af ’Ingen sidefil’. Klik på ’Indstil’, og klik så ’OK’ i hver af de åbne dialogbokse for at lukke dem.

Hvis du har endnu et drev, kan du prøve at flytte dine midlertidige Windows-filer over på det. Det reducerer igen behovet for at skrive til ssd-drevet under rutinemæssige Windows-handlinger.

Vælg ’Start’, højreklik ’Computer’, og vælg ’Egenskaber’. Vælg ’Avancerede systemindstillinger’, klik på knappen ’Avanceret’, og klik på ’Miljøvariabler’.

Nu bør du kunne se værdier, der er anført for ’temp’ og ’tmp’ for den aktuelle bruger og for systemet. Marker en af dem, og vælg ’Rediger’ for at flytte den til en anden mappe. Sørg for, at du vælger en, der ligger på et andet drev.

Du kan reducere skrivning til disken ved at slå indeksering på dit ssd-drev fra, men tænk dig grundigt om, før du beslutter dig for at gøre det.

Indeksering kan have en negativ indflydelse på drevets ydelse, men den kan også markant forbedre produktiviteten, hvis du har en masse data på drevet og skal finde noget i en fart. Forbedringen i ydelse er sandsynligvis minimal, men hvis du er opsat på at vride mest muligt ud af systemet, er det værd at overveje.

Hvis du vælger at slå indeksering fra, skal du åbne ’Computer’ i ’Start’-menuen, højreklikke på ssd-drevet og vælge ’Egenskaber’. Nederst i dialogboksen fravælger du boksen ’Indekser filer på dette drev ud over filegenskaber’.

Det er ikke altid praktisk at flytte midlertidige filer til et andet drev. Du har måske ikke noget, eller også har du et, der giver en markant lavere ydelse end selve ssd-drevet.

En af de måder, hvorpå man kan komme uden om at flytte de forskellige cacher til en anden disk, består i at oprette en ram-disk. Den kører med lynets hast i sammenligning med et hvilket som helst fysisk drev. Du skal have mindst 3GB hukommelse installeret for at bruge en ram-disk til cache, og jo mere du har, desto bedre bliver ydelsen.

Du kan installere en ram-disk ved hjælp af programmet RAMdisk, som du finder her. Hent det, og installer det. Når programmet bliver startet, skal du åbne knappen ’Settings’ og vælge det filsystem, du vil bruge til drevet.

Skriv diskstørrelsen, idet du hus-ker, hvor meget hukommelse du har til rådighed. Klik ’Start RAMdisk’. Med gratisversionen kan du oprette drev med en størrelse på op til 4GB.

Nu da du har oprettet en ram-disk, kan du flytte Windows-cache over på den og dermed reducere belastningen på dit ssd-drev og forlænge dets levetid.

Selvom du ikke har et ssd-drev, men har ram nok til at oprette et drev, er det stadig en glimrende måde at forbedre sys-temets ydelse på. Ram er nemlig hurtigere end et fysisk drev.

Se også:  Seagate Barracuda Fast SSD 1TB [TEST]: Pænt ssd-drev – men ikke så hurtigt

Husk blot, at alt indholdet forsvinder, når der bliver slukket for strømmen.

Du bør også overveje at flytte din internetcache til ram-disken. Det gør du ved at gå til ’Kontrolpanel à Internetindstillinger’ og derefter markere ’Generelt’ og vælge ’Flyt mappe’.

Gå til din ram-disk, og find den nye mappe. Hvis du bruger Firefox, skriver du about:config i adressebjælken og leder efter ’browser.cache.disk.parent_director’.

Nu kan du dobbeltklikke på denne værdi og skrive den nye placering for din browsercache.

Kommandoen Trim lader operativsystemer informere ssd-drev om, hvilke datablokke der ikke længere er nødvendige, så de kan slettes internt. Den hjælper med at holde drevet i topform og dermed bevare dets ydelse. Windows understøtter Trim, men funktionen er måske ikke slået til i dit system.

Du kan tjekke status for Trim ved at starte kommandoprompten ved hjælp af administratorrettigheder. Det gør du ved at gå til ’Start à Alle programmer à Tilbehør’. Højreklik på ’Kommandoprompt’, og vælg ’Kør som administrator’.

[pt id=’2015321′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Sørg for at ’Trim til ssd-drev’ er aktiveret i Windows 7 ved hjælp af denne kommandolinje-forespørgsel. Hvis den ikke er det kan du aktivere den her.”‘]

Skriv nu denne kommando fsutil behavior query DisableDeleteNotify. Tryk [Enter]. Hvis Trim virker korrekt, får du et svar på 0 (nul). Hvis resultatet er 1, skal du starte Trim ved at skrive denne kommando: fsutil behavior query|set DisableDeleteNotify = 0.

Ikke alle ssd-drev understøtter Trim, men et stigende antal gør det. Det er en god ide at gennemgå dit drevs dokumentation eller gå til producentens website for at se, om funktionen er understøttet.

Der kan meget vel være en firmware-opgradering, som understøtter Trim, til dit drev. Det er umagen værd at undersøge. Du bør kunne hente den i supportsektionen hos producentens site, og der bør også være anvisninger på, hvordan man bruger den.

Windows Vista og 7 understøtter som standard controllerstandarden ’AHCI sata’, som giver hurtigere datagennemløb, men det er en god ide at tjekke, om bundkortet også gør det. Gå ind i bios ved at genstarte din pc og trykke [Delete], mens den starter.

Du kan også vente på den tastekombination, der gør det muligt at gå ind i cmos-funktionen. Placeringen er forskellig, men den findes ofte i chipsæt-indstillingerne. Hvis den er slået fra, skal du aktivere den.

Et alternativ til manuelt at justere Windows’ indstillinger for at få den bedste konfiguration til dit ssd-drev er at sætte et tweak-program til at gøre det hårde arbejde. Du kan hente SSD Tweaker hos Elpamsoft.

Med gratisversionen kan du rydde sidefilen og deaktivere indeksering, systemgendannelse, ntfs 8.3-navnegenerering og stempling af fildatoer. Der er også en nyttig ’Auto tweak settings’-knap, der klarer de fleste ssd-indstillinger i en enkelt handling.

[pt id=’2015322′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”SSD Tweaker gør det nemt og hurtigt at styre en lang række ssd-justeringer så du kan få den bedste ydelse ud af drevet.”‘]

SSD Tweaker gør det nemt og hurtigt at styre en lang række ssd-justeringer, så du kan få den bedste ydelse ud af drevet.

Pro-versionen omfatter mere avancerede indstillinger såsom forespørgsel om status for Trim og modificering af dvaleindstillingerne.

Der er også en optimeringsmanager til Trim, som gør det muligt at optimere Trim til dit drev.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”]

Eksperttip

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]


TAGS
Guide
Solid State
SSD
Systemoptimering
Tips og trick
trim

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S