11 dage med Windows 11: En personlig beretning

Af Knud Søndergaard, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Selv om chefredaktøren i AOD 03/2022 omtaler mig som bladets ”nestor” og nævner, at jeg ”har levet med Microsofts opfindsomhed gennem årtier”, skal jeg nok prøve at koncentrere mig om nutiden. En skildring af min dannelsesrejse – og lejlighedsvise ørkenvandring – fra Windows 3.0 i 1990 til i dag kan vente, til der ikke er andet sjovt at skrive om. Og det sker vist næppe på AOD.

På et ret tidligt tidspunkt blev jeg af Windows Update i Windows 10 på min produktions-computer tilbudt at opgradere – gratis – til den officielle udgave af den længe hypede Windows 11. Og 2. november 2021 downloadede jeg KB5006746 – ”Samlet opdatering til Windows 11 til x64-baserede systemer”. Mellem disse to begivenheder udspillede der sig selvfølgelig et forløb, og det blev heldigvis meget mindre dramatisk end frygtet.

Historien om TPM

Den nok største nyhed i Windows 11 er, at styresystemet nu kræver en særlig sikkerhedschip, der kaldes TPM (Trusted Platform Module), og den kan sammenlignes med NemID eller en adgangskode til et alarmsystem. TPM har siden 2011 været en del af utallige pc’er til både business og privat brug, men faciliteten har ikke altid været aktiveret. Og det skal den nu være, for at min desktop med blot et år på bagen kan opgraderes til Windows 11.

I nogle tilfælde skal man ud og købe et separat modul, og lige nu kan sådan et være svært at finde. Jeg kunne nøjes med at åbne Gigabyte-motherboardets bios, gå ind under ”Settings”, finde ”Intel Platform Trust Technology (PTT)” og vælge ”Enable”. Min snart to år gamle Acer-laptop krævede ingen indgriben på dette punkt.

Windows har et værktøj til tjek af pc’en. Min et år gamle maskine dumpede i første runde, fordi en TPM-sikkerhedschip ikke blev fundet.

Men ikke nok med det: Hvis maskinen ikke drives af en forholdsvis ny processor, er den i Microsofts optik ikke stærk nok til at fortjene en opgradering af styresystemet. Min aktuelle desktops processor er en Intel Core i5-10600, og den er godkendt. Min backup-desktop har TPM, men dens processor er en Intel Core i7-7700 fra 2017, og den er for gammel, så den er til evig tid forvist til at trælle med Windows 10.

Hvis man er konspiratorisk fokuseret, kan man få den tanke, at Bill Gates’ virksomhed har opfundet Windows 11 for at få skrottet millioner af lidt ældre pc’er, som ellers kunne genbruges hos nye ejere og fremme den cirkulære økonomi i den grønne omstilling. Udbyttet fra disse gerninger har Gates så kunnet bruge til finansiering af de C-vacciner, som gør folk til viljesløse disciple i det ondes tjeneste. Digt selv videre …

På nettet er det nemt at finde opskrifter på, hvordan man får installeret Windows 11 på grej, der afvises af Microsofts opdateringsfunktion. Jeg har lyst til at spørge ”Jamen hvorfor?” Jeg har nemlig svært ved at få øje på synlige ”killer features” i Windows 11, og da Microsoft lover support af Windows 10 frem til i hvert fald oktober 2025, hvorfor så købe ny hardware i dag, hvis det gamle grej gør jobbet ordentligt?

Brok med OneDrive

Hos mig har det taget omkring 45 minutter at downloade og installere Windows 11 plus 5 minutter til genstarter. Det var ikke nødvendigt at bruge mine friske sikkerhedskopier af indhold og apps til de indledende manøvrer. Bortset fra nogle kosmetiske ændringer opførte maskinen sig, som den plejer.

Menuvinduerne har fået afrundede hjørner og mere afdæmpede farver, og en række ikoner har fået nye design og nogle gange nye placeringer. Det har krævet lidt tilvænning, men ikke nok til at fyre op under blodtrykket. Vigtigere er det, at adgangskoder og lignende information er bevaret stort set intakt.

Jeg har et had/kærlighedsforhold til Microsofts skylager OneDrive. De 5 GB, man kan få gratis, er helt til grin, og jeg har ikke lyst til at betale for flere abonnementer end højst nødvendigt. På den anden side har jeg nogle få gange om året brug for filer, som jeg ikke har fået taget med ud af huset, og så kunne det være rart, hvis jeg kunne tilgå dem via nettet.

Efter en rundtur i Gigabyte-motherboardets bios og aktivering af TPM er computeren godkendt til et gratis Windows 11-styresystem. Hvad venter vi på?

Normalt er appen OneDrive slettet i min produktionsmaskine, men Windows 11 retablerede den automatisk som en del af installa-tionsprocessen. Det betød, at de par mails, som havde nået at forvilde sig op i skyen, kom til at erstatte alle de +60.000 mails, der lå i Outlook. Så var det godt med en frisk backup af indholdet i mappen ”Outlook-filer”!

Stifinder på afveje

I mit daglige arbejde navigerer jeg rundt i mapper og filer med Stifinder på den ene kontorskærm. Flere af mine højreklik-rutiner er nu i Windows 11 flyttet op under funktionstaster, men de lader til at være der alle sammen. Under Windows 10 – og 7 – er Stifinder blevet klippestabil, og nu oplever jeg med Windows 11 måske et par gange på en uge, at Stifinder fryser og tænder en ”(Svarer ikke)” besked i vinduets overligger.

Browserne Edge fra Microsoft og Chrome fra Google bruger jeg i flæng, og det går udmærket. Jeg mener også at have gjort alt det nødvendige for at give Google monopol på at være min søgemaskine, og så irriterer det mig grænseløst, at Microsoft i nogle situationer lader deres forkølede søgemaskine Bing poppe op på skærmen. Bing har jeg lige så meget brug for, som en fisk har for en cykel.

Et sidste irritationsmoment – i hvert fald i denne omgang – er tænd/sluk-funktionen. Den forlanger nu nogle gange to klik, før man kan vælge mellem de tre velkendte muligheder.

Sløve drev

Der har været en del skriveri på nettet om, at Windows 11 skal have en effekt på NVMe og andre drevtyper som en hestetrailer med levende indhold på krogen af en VW e-up!

Jeg mener ikke at have oplevet styresystemet som specielt langsomt, men noget har der nok været galt, for i slutningen af november 2021 frigav Microsoft en kur i form af opdateringen KB5007262, som blev installeret her på adressen 6. december. Mine benchmarks af min produktionsmaskine som ny 3. marts 2021 og efter opdateringen til Windows 11 den 15. januar afslører kun ubetydelige forskelle, og mine test af NVMe-drev i dette nummer af AOD bekræfter, at har der været et problem, så er det løst nu.

Den aktiverede TPM-chip har jeg heller ikke mærket noget til. Jeg antager, at den kører, og den kan muligvis være skyld i, at jeg oplever opstartstiden som en smule længere end før Windows 11, men det er sekunder, vi taler om. Vi er slet ikke i nærheden af Windows Vista, Microsofts største flop, som hos mig bootede så langsomt, at jeg ikke alene kunne køre kaffemaskinen, men også smage på den første kop, før jeg kunne starte dagens arbejde.

På 11.-dagen

Når man installerer Windows 11, har man 10 dage til at fortryde og vende tilbage til Windows 10’s trygge havn. Det havde jeg nu ikke lyst til, for jeg oplever ikke væsentlige problemer med det nye styresystem.

På den anden side beriger Windows 11 ikke mit arbejdsliv med hurtigere respons, større brugervenlighed eller højere stabilitet. Som gratis opgradering er det fint, men hvis jeg havde sluppet de mere end tusind kroner, systemet koster hos autoriserede forhandlere, ville jeg nok have tænkt på Shakespeares komedie ”Stor ståhej for ingenting”.

Uanset hvad, er det vigtigt for en anmelder som mig at have værktøjskassen tanket op med det seneste grej, for der går næppe lang tid, før Windows 11 har fjernet branchens fokus på 10’eren.