Home » Betalingssoftware » 10 OS’er du aldrig har hørt om
10 OS’er
du aldrig har hørt om

10 OS’er du aldrig har hørt om

Share

Alt om DATA udforsker de lidet kendte farvande hinsides
Windows, Linux og Mac OS X og opdager en skattekiste af alternative
operativsystemer.

Efter den første bølge af operativsystemudgivelser bliver softwaresiden af beregning nemt lidt kedelig. Windows 7 er her og ligner den “rigtige” Vista for mange; Mac OS X 10.6, imidlertid, tilføjer knofedt til Leopard og giver også dets motor en god tuning. I Linux-lejren tager distributionerne reelle skridt fremad indenfor brugervenlighed. Det er dog alt sammen blevet rutine; et tilfælde af trinvis forbedring snarere end revolution.

Hvor sker alt det sjove så? Hvor er de radikale nye ideer? Kode fra det vilde vesten, nørderiet og hackningen som virkelig driver innovation? Jamen, det sker alt sammen i verdenen med de alternative operativsystemer. Der er hundreder af projekter i forskellige udviklingsfaser, fra små enkeltmandsforetagender til seriøse forsøg på at opstille et angreb på desktoppen.

Vi vil se på ti af de mest interessante open source operativsystemer i denne fagre nye verden. I de fleste tilfælde er disse tilgængelige som cd ISO images, som du kan brænde til cd-rom’er og starte op til test, hvis du har lyst til det. Alternativt er en simplere tilgang at bruge en pc-emulator såsom VirtualBox (www.virtualbox.org) eller Qemu (www.nongnu.org/qemu). Med disse og lignende værktøj kan du bruge ».iso« image-filer (eller ».flp« floppy disk images) som virtuelle drev, så der ikke er brug for at skrive nogle fysiske medier.

1 ReactOS

Mål: Kør Windows programmer på et open source operativsystem
Internet: www.reactos.org

Ud af alle de operativsystemer, vi kiggede på, er ReactOS det, der mest sandsynligt kan få Steve Ballmer til at kaste med stole. Oprindeligt døbt FreeWin95, var udviklernes originale mål at skabe en helt igennem open source klon af, du gættede det, Windows 95. Som tiden gik, var der dog meget lidt seriøs kode at vise frem, og det stod klart, at NT kodebasen var fremtiden for Microsoft.

I 1998 rejste ReactOS sig fra FreeWin95’s asker. Tidlige fremskridt var langsomme, men i 2004 ankom version 0.2.0 med et brugbart skrivebord og hæderlig, men dog meget begrænset, Windows kompatibilitet. I dag er ReactOS baseret på en hjemmelavet kerne, men projektet bruger i høj grad WINE biblioteker, som er populære til at køre Windows programmer på Linux.

[pt id=’2006420′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”ReactOS: Et open source OS der stræber efter Windows kompatibilitet. Måske noget for Redmond?”‘]

ReactOS: Et open source OS, der stræber efter Windows kompatibilitet. Måske noget for Redmond?

ReactOS kan fås som en Live cd eller som et installérbart operativsystem. Lige nu ligner og føles det meget som Windows 2000. Der er tunge widgets i overflod og startmenuen, menu linjen, Windowsknapperne og så videre er, hvor du ville forvente at se dem.

Er det så kompatibelt? Det er ikke et nemt job at jage efter Microsofts enorme API’er, særligt når der er så mange udokumenterede kald at begribe, men ReactOS gør et imponerende job. Firefox (med Flash), Diablo 2, Quake III arena og mange andre programmer kører acceptabelt – dog med lejlighedsvise nedbrud. Nyere versioner af Microsoft Office og Visual Basic har dog problemer. Det er en opgave uden ende.

Se også:  Guide: Sådan får du pc’en hurtigere i gang

Nu vil du måske spørge: »Hvorfor ville Microsoft være bekymret over et operativsystem, som stadig behøver en masse arbejde?« Ganske vist er ReactOS ikke nogen trussel mod Redmond lige nu. For de mange millioner mennesker på planeten, som bruger Windows som et springbræt for en browser, tekstbehandling og syv-kabale, kunne ReactOS dog en dag blive en helt gratis erstatning, man bare kan bruge. Hvis projektet modtager kommerciel opbakning i fremtiden, vil Microsofts reaktion blive interessant at se.

2 Haiku

Mål: At være en gratis reinkarnation af BeOS
Internet: www.haiku-os.org

Trist nok havde BeOS ikke den indvirkning på den etablerede desktop, som dets tilhængere så glødende håbede på. Dette multimedie-fokuserede operativsystem toppede sidst i 1990’erne, men Microsofts kvælertag på desktoppen forhindrede det i at opnå meget mere end relativ ubemærkethed.

De dage er væk, men BeOS’ ånd lever videre. Haiku er navngivet efter BeOS’ fejlbeskeder, hvor mange af dem var malerisk udformede i japansk poesiformat. Som BeOS sigter Haiku på at blive kompatibelt med et lille udvalg af BeOS’ egne programmer. Det er tilgængeligt i et råt harddisk image format, som passer til Qemu; cd-baserede versioner forventes at udkomme i de kommende måneder.

[pt id=’2006415′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Haiku: Nogle vil måske kalde brugergrænsefladen spartansk. For BeOS fans er den dog i højeste grad hurtig og ordentlig.”‘]

Haiku: Nogle vil måske kalde brugergrænsefladen spartansk. For BeOS fans er den dog i højeste grad hurtig og ordentlig.

Haiku’s brugergrænseflade er forfriskende minimal. Vinduestitellinjer er reducerede til små gule faner med en enkelt lukkeknap, mens blad-knappen i øverste højre hjørne af skrivebordet åbner en pseudo-Startmenu indeholdende programmer og indstillinger. Selv i en emulator kører den med en imponerende hastighed – se hvor mange GLTeaPot demo’er, du kan køre, før styresystemet begynder at hakke i det.

Selv i dets pre-alfa stadie, ser Haiku lovende ud, med en bred række af inkluderede programmer og hjælpeværktøj til skrivebordsbrug. Når du åbner en kommandolinje, vil du måske blive overrasket over at finde Bash shell’en, selvom Haiku på ingen måde smager af Unix. Af alle de alternative operativsystemer, der udvikles for tiden, er Haiku tættest på at opnå en stabil, komplet udstyret 1.0 frigivelse, selvom den dag stadig kan være langt væk.

3 AROS

Mål: Genskab AmigaOS’ glorværdige dage
Internet: http://aros.sourceforge.net

Forbløffende nok lever AmigaOS videre, på trods af Commodore’s konkurs for 15 år siden. For dets fans var Amiga revolutionerende, tilbydende grafik og lyd i de sene 1980’ere, som gjorde pc’ere til skamme. Det var dog ikke uden sine problemer: Manglen på hukommelsesbeskyttelse resulterede i kolossale nedbrud, når et enkelt program opførte sig dårligt. »Guru meditation« fejlbeskeder hjemsøger stadig manges minder.

Se også:  Windows 11 holder farten til gaming

AROS’ mål er at levere et letvægts Amiga-kompatibelt operativsystem til moderne maskiner, med kildekode kompatibelt med AmigaOS 3.1: Med andre ord, hvis du har kildekoden til et gammelt Amiga program, kan du rekompilere det til at køre lokalt på AROS på en x86 chip.

[pt id=’2006419′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”AROS: Rasende hurtigt ligesom det originale AmigaOS på en sølle 7MHz M86K cpu.”‘]

AROS: Rasende hurtigt, ligesom det originale AmigaOS, på en sølle 7MHz M86K cpu.

Der er mange tilgængelige versioner af AROS, og du kan endda køre det inde fra Linux. For at få den bedste oplevelse skal du dog få fat i »pc-i386-boot-iso« CD-R image’et og starte op med det. Hvis du er en tidligere Amiga fan, vil du sikkert blive nostalgisk, når Wanderer, Workbench afløseren, starter op: Bortset fra det moderne lag farver, føles det akkurat lige som i AmigaOS’ glorværdige dage. Filsystemets layout er det samme, højreklik aktiverer menuen i toppen, og i mappen Extras/Demos finder du massevis af legetøj.

Mens AROS utvivlsomt er attraktivt for dem, som længes efter Amiga’s storhedstid, så er det er også et imponerende hurtigt og velsmurt desktop operativsystem i sin egen ret. Vi forventer ikke, at det bliver enormt udbredt natten over, men det vil altid have en hardcore skare af fans.

4 Aranym

Mål: Holde liv i Atari ST/TT/Falcon
Internet: http://aranym.sourceforge.net

Atari ST fans har deres eget modstykke i Aranym. Det er en virtuel maskine, der emulerer en 68040 cpu og forskellige andre Atari hardware komponenter, oven på hvilke AFROS sidder, en open source version af TOS/GEM operativsystemet. Du kan hente det fra internettet som et program, der kører oven på dit normale operativsystem, eller alternativt snuppe Live cd’en.

AFROS er – for at sige det lige ud – ekstremt grimt, men GEM var nu heller aldrig kendt for sit udseende. Ikke desto mindre er det en livlig yder, og Atari brugere vil ikke have nogen problemer med at finde rundt. En Windows-agtig program menu er blevet klemt ind i bunden af skærmen, og i det store og hele genskaber den trofast Ataris 16bit maskiner: Hvis du var en Atari fan i 90’erne og stadig har nogle gamle floppydiske liggende, så kan du måske få nogle af dine gamle programmer til at køre.

5 Syllable

Mål: Levere et brugervenligt desktop operativsystem
Internet: www.syllable.org

Hidtil har alle de operativsystemer, vi har kigget på, været baseret på andre operativsystemer. Syllable er dog blevet konstrueret fra bunden og op som et unikt operativsystem, med noget inspiration fra BeOS og AmigaOS. Oprindeligt kendt som AtheOS, delte projektudviklingen sig, efter den ledende udvikler reelt set opgav sit arbejde, og Syllable blev født.

Efter at have startet op fra Live cd’en, kan du logge ind som brugeren »root« med kodeordet »root«. Skrivebordet er muntert farverigt og rent: Klik på »S« tasten øverst til venstre for at granske det installerede software. Der er den sædvanlige samling af skrivebordsværktøj, inklusive en medieafspiller og en WebKit-baseret browser. Det er imponerende hurtigt og har potentialet til at blive et fremragende desktop operativsystem til at puste nyt liv i ældre maskiner.

[pt id=’2006418′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Syllable: Dette operativsystem har et lyst og muntert skrivebord – det mangler blot noget medfølgende software.”‘]

Syllable: Dette operativsystem har et lyst og muntert skrivebord – det mangler blot noget medfølgende software.

Ved version 0.6.6 er Syllable et af de mest avancerede alternative operativsystemer, der er. Desværre er der dog en udpræget mangel på software lavet til systemet, og projektets udvikling er gået langsommere de sidste par år. Hvis du er interesseret i at hjælpe til på et operativsystemprojekt, så er Syllable’s lille men venlige hold et sted at starte.

6 KolibriOS

Mål: Ekstrem ydelse og kompakt kodestørrelse
Internet: www.kolibrios.org

KolibriOS vinder uden tvivl præmien for at være det mest ambitiøse projekt i denne artikel. Det er et flyvefærdigt operativsystem skrevet udelukkende i assembly-sprog. KolibriOS holdet har klaret at klemme pre-emptiv multitasking, et grafisk skrivebord, TCP/IP networking, usb-understøttelse, medieafspilning og mange andre egenskaber ned på en 1,44MB floppydisk.

[pt id=’2006414′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”KolibriOS: En imponerende demonstration af assemblysprog programmering. Alt dette kan være på en enkelt 144MB floppydisk.”‘]

KolibriOS: En imponerende demonstration af assemblysprog programmering. Alt dette kan være på en enkelt 1,44MB floppydisk.

Starter du kolibri.img op, er du på skrivebordet i løbet af bare et par sekunder. Der er en Windows-agtig startmenu og menulinje langs bunden af skærmen, og skrivebordet er overstrøet med småværktøjer. Det er alt sammen enormt imponerende, og selvom KolibriOS aldrig vil udfordre de tre mest udbredte operativsystemers overlegenhed på desktoppen, viser det, hvad der kan opnås med omhyggelig kodning, særligt når vi er så vante til bloatware nu om dage.

7 Plan 9

Mål: Forskning hinsides Linux
Internet: http://plan9.bell-labs.com/plan9

Efter Unix fløj ud af Bell Labs rede i 1970’erne, kickstartede udviklerne et nyt forskningsprojekt for at kradse i deres programmeringskløe. Plan 9 sigtede på at udvide ud over Unix filosofien med at repræsentere næsten alting som en fil: I Plan 9 kan selv netværksforbindelser og brugergrænsefladen manipuleres via filsystemet. I tilgift blev en kommunikationsprotokol kaldet 9P udviklet for at tillade Plan 9 maskiner at dele ressourcer.

Ultimativt har Plan 9 ikke opnået noget bare i nærheden af den mængde succes, som Unix har. Det er dog stadig under udvikling, og er en kilde til nye ideer for operativsystemprogrammører. Desktoppen føles mærkeligt gammeldags i dag – lidt ligesom opsætningen af det bedagede X fra sidst i 80’erne – men igen, det er designet primært til at tilfredsstille Plan 9 programmørernes behov. Dette er ikke et operativsystem, der appellerer til mange brugere, men det er et spændende stykke forskning.

8 FreeDOS

Mål: Maksimum kompatibilitet med dos software
Internet: www.freedos.org

Mens ReactOS’ ambitioner er seriøst høje, har FreeDOS et betragteligt simplere job: Kørsel af dos programmer. Det involverer stadig masser af arbejde, selvfølgelig, men dos har i bund og grund ikke ændret sig det sidste årti, så der er ikke nogen nye API’er at jage efter og implementere. To cd ISO’er er tilgængelige: Fdbasecd, et lille 8MB basesystem med begrænset funktionalitet; og Fdfullcd, et 153MB bæst pakket med software og drivere.

Den fulde version starter op til et installeringsprogram eller Live tilstand. I brug føles det som dos fra fordums dage: Navigation rundt i bibliotekerne er det samme, der er en fremragende EDIT klon og du kan endda bruge musen med visse teksttilstandsprogrammer. Skriv menu for at starte de medleverede programmer og spil (der er endda en version af FreeDoom inkluderet). Hvis du vil have et grafisk skrivebord, så start OpenGEM op.

9 Visopsys

Mål: Lille operativsystem fokuseret på disk partition
Internet: www.visopsys.org

Alle projekterne dækket hidtil har været mange menneskers fælles arbejde. Visopsys er dog særligt påfaldende, fordi det er lavet næsten udelukkende af en udvikler, Andy McLaughin. Siden han skrev den første linje kode i 1997, har McLaughin fokuseret på at »udsøge sig de bedste ideer fra andre operativsystemer« og produceret et kompakt operativsystem med kraftfuldt partitionshåndteringsværktøj. Det har endda noget afledt software (se www.partitionlogic.org.uk).

[pt id=’2006417′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Visopsys: Dette operativsystem sigter på at tage de bedste egenskaber andre operativsystemer tilbyder og pakke dem ind i et system der ikke er større end en floppydisk.”‘]

Visopsys: Dette operativsystem sigter på at tage de bedste egenskaber, andre operativsystemer tilbyder og pakke dem ind i et system, der ikke er større end en floppydisk.

For indeværende er der ikke meget, når det kommer til medfølgende software – det er mest små hjælpeprogrammer og skrivebordsværktøj. Visopsys klemmer sig dog stadig ned på en enkelt floppydisk og demonstrerer, hvad der kan opnås med tid og dedikation.

10 Minix

Mål: Lille Unix variant og et læringsværktøj
Internet: www.minix3.org

Minix er berømt inden for den alternative operativsystemverden af to grunde. For det første var det den platform, som Linus Torvalds udviklede den første version af Linux på; og for det andet er dets kode omfattende dækket i »Operating Systems: Design and implementation«, en bog skrevet af Minix’ skaber.

[pt id=’2006421′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Minix: Lad dig ikke skræmme væk af det spartanske udseende – Minix er et fantastisk operativsystem og et fremragende sted for spirende udviklere.”‘]

Minix: Lad dig ikke skræmme væk af det spartanske udseende – Minix er et fantastisk operativsystem og et fremragende sted for spirende udviklere.

Mens den første version af Minix var designet udelukkende som et læringsværktøj, skubber Minix 3 grænserne med dårligt udstyrede og indlejrede computere som det primære hardware mål. Sammenlignet med Linux og BSD familien er det ikke den mest egenskabsrige Unix smag i verden, men som en kode- og designressource for operativsystemudviklere, er det fantastisk.

Hvornår bliver et »klon« operativsystem lovmæssigt tvivlsomt?

Mange af operativsystemerne dækket her forsøger at være open source inkarnationer af proprietære operativsystemer. Når det gælder Aranym og Haiku, som genskaber henholdsvis Atari TOS/GEM og BeOS, er der ikke meget for udviklerne at bekymre sig om – de originale operativsystemer er døde for lang tid siden. Hvad så med ReactOS, som efterligner Windows?

Tidligt i 2006 brød en emailkrig ud på en ReactOS mailingliste, efter en udvikler påstod, at ReactOS indeholdt kode udledt af at demontere Microsofts kode. Efterdønningerne var enorme, med udviklere der skændtes bitterligt og anklagede hinanden for alle mulige slags narrestreger, men slutresultatet var en fuldstændig revision for at sikre, at al ReactOS kode var genereret ved hjælp af clean-room ingeniørmæssige procedurer (uden at kigge på Microsoft kode).

Skulle Microsoft nogen sinde ville give sig direkte i kast med ReactOS, kunne de udtage softwarepatenter mod projektet. Steve Ballmer har allerede gjort et udfald på denne måde: »Det faktum, at produktet bruger vores patenterede intellektuelle ejendom, er et problem for vores aktionærer«, advarede han fællesskabet tilbage i 2006.

Givet de ofte latterligt brede beskrivelser i softwarepatenter, er der ingen tvivl om, at alle større operativsystemer tramper rundt på nogens patenter et eller andet sted. Potentielt kunne Microsoft bare nedsænke ReactOS projektet i et juridisk hængedynd, som det ville tage årtier at afklare. Skulle ReactOS dog få kommerciel opbakning, kunne et sådant træk starte en ægte patentkrig. Interessante tider.

Det er ikke så hårdt, som det lyder, men forbered dig på at arbejde alene
Hvis du er velbevandret i computer hardware og C eller assemblysprog, så er det ikke forfærdeligt svært at skrive et lille operativsystem. Der er dokumentation på internettet om ydre computerenheder, video og alt det andet. Du kan bruge Grub bootloader til at sætte et godt, rent miljø op, med hvilket du kan begynde at skrive drivere til tastatur og skærm.

En typisk fejl for spirende operativsystemudviklere er dog at spørge andre om kode. På http://forum.osdev.org en glimrende ressource for operativsystemkodere, vil du se utallige nyoprettede projekter, for hvilke udviklere tigger om flere bidragydere. Det virker dog sjældent. Et projekt har brug for at opnå et bestemt modenhedsniveau med en kodebase og et design, der er en interessant kilde for andre, før andre hackere vil ønske at deltage.

Et glimrende startsted er www.osdever.net/bkerndev. Der er en fuld vejledning til at bygge en lille operativsystemkerne, og den forklarer, hvordan du får din kerne indlæst, tastatur og skærm til at virke og så videre. Slutresultatet er ret primitivt, men det er et perfekt begyndelsessted for dine egne ideer. Se http://wiki.osdev.org for en bred række af ressourcer, der dækker næsten alt, der har med operativsystemer at gøre.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”]

Fakta

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]


TAGS
OS
styresystem

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S