Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Gennem årene har web-angreb udviklet sig fra simple bedragerier til sofistikerede spionkampagner. Alene i 2009 blev halvdelen af alle de skadelige koder i hele internettets historie skabt. Det vidner om, at vi kan vente os endnu mere i årene fremover, og at de netkriminelle konstant søger nye veje.
Symantec har netop offentliggjort en rapport, der viser at hele 3,2 milliarder angreb blev registreret i 2009 - det svarer til lige omkring 100 angreb i minuttet eller cirka et angreb for hveranden person i verden.
Over halvdelen af angrebene går efter personlige informationer hentet fra sociale sider. De netkriminelle benytter sig af den åbne information, der ligger tilgængelig her og går efter personfølsomme oplysninger, som kan udnyttes til at stjæle penge eller identiteter.