Home » Styresystem » 10 ting du bør gøre med din PC
10 ting du bør gøre med din PC

10 ting du bør gøre med din PC

Share

6 Få styr på økonomien

Administrer dine penge ved hjælp af din pc og et forrygende og gratis personligt økonomiværktøj

Døjer du konstant med at holde styr på økonomien? Har du svært ved at overskue, hvor dine penge bliver af, eller hvor meget der for tiden står på dine konti? Så har du brug for et personligt økonomiværktøj – og hvis du har overladt opgaven til Quicken eller Money, er det på høje tid at skifte til noget mere moderne (og noget, der forbliver kompatibelt med Windows 10).

Du kan vælge mellem to muligheder. Hvis du er tilfreds med at begrænse styringen til desktop- og laptopcomputere, er HomeBank (http://homebank.free.fr/en/index.php) det ideelle valg. Du kan importere data fra Quicken eller Money og bruge dem til at registrere, spore og analysere dine økonomiske transaktioner. Det giver dig alt det, du skal bruge for at bevare kontrollen med dit forbrug.

Man kan registrere alle detaljer om transaktioner for bedre at kunne analysere og styre dem.

HomeBank understøtter flere konti i en enkelt fil, og du kan adskille din aktuelle konto fra dit betalingskort og din opsparing. Når det er arrangeret, klikker du på Add-knappen og skriver din første transaktion – det giver stort set sig selv, bortset fra at du skal sikre dig, at eventuelle udbetalinger bliver posteret som negative tal under Amount, og indlån som positive tal. Husk at bruge Category-feltet flittigt – med det kan du spore dit forbrug og se, hvor pengene bliver af. Et praktisk lagkagediagram giver et overblik.

Se også:  Sådan ser Windows' nye startmenu ud

Efterhånden som du opbygger indlån og udgifter, kan du bruge autofyld til at indskrive data. Se dog først i guiden forneden, hvordan du mest praktisk kan få alle dine regelmæssige indlån og udgifter anført automatisk på de relevante datoer.

En løsningpå tværs af platforme

Den største ulempe ved HomeBank er, at man skal sidde ved sin computer for at tjekke og opdatere sin aktuelle økonomiske tilstand. Hvis du er parat til at betale for det, kan du imidlertid finde masser af værktøjer, der fungerer på tværs af desktop, laptop og mobil, og som synkroniserer alt og giver mulighed for hurtigt at registrere udgifter.

Se også:  Guide: Frigør kostbar plads på dit ssd

Vi har brugt Moneywiz (https://wiz.money/da/), der tager 24,99 kr. om måneden (eller 249,99 kr. om året) for alle platforme. Man kan også købe en licens til mobile platforme. Du kan bruge Monewiz på Android-enheder for godt 34 kr. om måneden.

1 Lav en kopi

Man kan sætte fart i dataindskrivning i HomeBank ved at tage en eksisterende transaktion og kopiere den: Vælg den forrige transaktion, og klik på Inherit-knappen. Der bliver dannet en ny og identisk transaktion med den aktuelle dato. Indfør de fornødne ændringer, og klik på “Add”.

2 Opret skabeloner

Med skabeloner kan man oprette nye transaktioner ud fra forud udfyldte attributter. Opret en fra hovedskærmbilledet: Vælg “Manage > Scheduled/Template”. Sørg for, at Template er valgt, og klik på “+”-knappen. Udfyld transaktionens detaljer, og klik på “Add”.

3 Regelmæssige betalinger

Faste betalinger fungerer på samme facon. Vælg Scheduled, og klik “+”. Udfyld transaktionens detaljer, og klik på “Add”. Klik på Schedule-knappen for at oprette en gentagen transaktion med frekvens, slutdato og så videre.

TAGS
optimering
Systemoptimering
underholdning
Windows

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S