Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

10 ting din chef bør sørge for på din hjemmearbejdsplads

Det kræver mere end blot en skærm og en ergonomisk stol. Det kræver også støtte fra din virksomheds ledelse, hvis hjemmearbejdspladsen skal blive en succes.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Dårlig samvittighed, udbrændthed og ensomhed er noget de fleste har stiftet bekendtskab med på hjemmearbejdspladsen. Alt peger dog på, at den nye hverdag med hjemmearbejde er kommet for at blive. Og imens størstedelen af de danske kontoransatte ønsker mere hjemmearbejdstid, så kræver det mere end blot en skærm og ergonomisk stol: det kræver støtte og support fra din virksomheds ledelse: Ellers vil hjemmearbejdspladsen kun skabe splid.

Storyblok, som står bag udviklingen af et headless CMS-system med kunder som Adidas, PizzaHut og Netflix, har siden grundlæggelsen i 2017 været 100 procent hjemmearbejdspladsbaseret. De har ikke et hovedkontor, og deres 175 ansatte arbejder fra hjemmearbejdspladser i 38 forskellige lande.

”Da corona-pandemien kom, var vi allerede parate, for alle vores interne arbejdsgange var allerede hjemmebaserede. Vi har lært meget igennem årene, og vi kan kun opfordre andre til at give deres ansatte den samme fleksible hverdag,” siger Lydia Kothmeier, Storybloks operative vicepræsident.

Herunder finder du 10 gode bud på, hvordan danske virksomheder bedst kan supportere ansatte, som sidder på hjemmekontoret:

1. Drop den eksisterende arbejdskultur

Når du arbejder hjemme, er det umuligt at mødes med dine kolleger i personalestuen, ved kaffeautomaten eller ved bordfodboldbordet i spisepausen.
Forsøg derfor ikke at påtvinge hinanden den eksisterende arbejdskultur - skab en ny i stedet. Hjemme- og hybride arbejdspladser kræver vilkår, hvor alle medarbejdere føler, at de er involverede og engagerede på lige fod med andre. Det bør derfor være op til den enkelte at afgøre, hvordan man får den bedste arbejdsdag hjemme i privaten.

2. Dyrk dine kollegers forskellighed

Hos Storyblok er vores mangfoldighed med til at definere vores kultur. Nogle af vores ansatte har små sideprojekter sammen, hvor de eksempelvis er i gang med at lave en kogebog eller en restaurantguide, med anbefalinger over hele verden, da vi har kolleger i 38 forskellige lande. Samtidig opfordrer vi vores ansatte til at dele deres kulturelle traditioner og højtider, så vi kan fejre dem sammen – selvom vi er hver for sig.

3. Opsøg “den virtuelle kaffeautomat”

Vi forsøger at hjælpe vores kolleger med at interagere på et mere personligt og individuelt plan. Det gør vi ved at organisere tilfældige "kaffechats", hvor folk taler i 30 minutter med deres kolleger i forskellige teams. Dette gør det muligt at bryde isen med mennesker, som de måske ikke får mulighed for at interagere med regelmæssigt i løbet af deres arbejdsdag.

4. Lederen skal finde en balance og kende sin plads

Ledernes største udfordringer ved at administrere en masse hjemmearbejdspladser er at balancere mellem total frihed og micromanagement. Det er et absolut no go, hvis man som leder overvejer at bruge software til at overvåge sine medarbejdere. Der findes ingen hurtigere måde at underminere tilliden på.

Skab i stedet en kultur og struktur af regelmæssige møder, 1-til-1-møder og klart definerede mål, der gælder hvert teammedlem.

5. Erkend at ikke alle trives på hjemmearbejdspladsen

Det er ikke alle, som trives på hjemmekontoret. Der skal særlige personlighedstræk til både at kunne fungere i et virtuelt og personligt miljø. At arbejde hjemmefra kræver, at man er selvmotiverende og åbensindet – men det vigtigste er, at man har en forståelse for virkeligheden i hjemmearbejdslivet.

Når alt kommer til alt, ved vi alle, at det er svært at tænde for sin computer alene på det mørke hjemmekontor tidligt om morgen den 2. januar. Og det skal understøttes af virksomheden. Omvendt vil andre trives i det og opnå en langt højere produktivitet. Kortlæg dine ansattes behov og træk – og understøt dem korrekt.

6. Få styr på teknikken, tak

Teknologi er altafgørende for at du kan være både effektiv og produktiv på din hjemmearbejdsplads.

Bed din leder om at stille godt IT-udstyr til rådighed, såsom webcams, hovedtelefoner, mikrofon, skærm, tastatur, mus samt velfungerende og simple IT-løsninger, der er let anvendelige på hjemmekontoret.
Det er nemt at købe sig til et nyt, fornemt program eller kommunikationssystem – men det kræver både disciplin og flid at få medarbejderne til at føle sig trygge og effektive med de valgte løsninger.

7. Risiko for udbrændte kolleger

Når de ansatte får mere fleksibilitet i, hvordan og hvornår de arbejder sammen med frit flydende kommunikation på alle tider af døgnet, medfører det også risiko for udbrændthed og mangel på grænser. Det er meget let at lade arbejdstiden flyde sammen med fritiden, når telefonen bipper, eller skærmen lyser op. Lederne spiller en vigtig rolle og bør skabe trygge rammer med plads til at holde pauser og mulighed for at udskyde deadlines.

8. Hold øje med dine kollegers ve og vel

Du bør understrege over for dine kolleger, at du ikke forventer svar øjeblikkeligt, ligesom du kan være en god kollega og minde dem om at huske at lukke ned og holde weekend og ferie. Det hjælper at tjekke ind hos hinanden regelmæssigt, og der findes mange gode tiltag for mental sundhed, som kan gavne dit team i hverdagen.

Hos Storyblok sørger vi for regelmæssig at lave check-ins med medarbejdere, så vi har fingeren på pulsen og ved, hvordan de har det i en travl hverdag på hjemmekontoret.

9. Der findes ingen gylden løsning

Alle virksomheder er forskellige, ligesom et hvert team af medarbejdere har forskellige styrker og svagheder. Derfor er der ingen ”one size fits all”-løsning, der kan implementeres for at få et godt hjemmearbejdsmiljø på tværs af arbejdspladsen. Men man kommer langt med retfærdighed, ærlighed og tillid.

10. Forandringer tager tid

Opbygning af arbejdskultur med hjemmearbejdspladser sker ikke fra den ene dag til den anden, og derfor er det vigtigt at lytte til dit team og dine kolleger. Hvad fungerer godt for jer?

Det bør ikke blot tilføjes som en fordel på en jobbeskrivelse, at man kan arbejde hjemmefra, da hjemmearbejde uden en ordentlig kultur kun i sidste ende vil bringe mange udfordringer.
Arbejdsverdenen har ændret sig – så det bør din arbejdsplads også gøre.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere