Home » Lagerenheder » Sådan får du dine data tilbage
Sådan får du dine data tilbage

Sådan får du dine data tilbage

Share

Vi har vist alle prøvet at miste data, fordi harddisken gik ned, eller fordi vi glemte at gemme korrekt. Her får du tipsene til, hvordan du får dine filer og dokumenter tilbage …

1 Hvad vil det sige at lave data-recovery?

Det handler om at få det tilbage, som du har mistet. Pc’er er ikke ufejlbarlige. For eksempel har harddiske en irriterende vane med at gå i stykker på de mest upassende tidspunkter. Hvis drevet står af, er det svært at få alting tilbage igen i uskadt tilstand.

Der kan også være softwareproblemer. Windows eller et bestemt program sætter sig på tværs, eller måske er der blot tale om den berømte menneskelige faktor. Så vil du være glad for at være godt forberedt på, hvordan stumperne reddes.

2 Hvor skal jeg begynde?

Først skal du sikre dig, at du har kopier af alt, som du har kært – på et separat drev uden for din pc. Du kan anvende Windows 7’s funktion Sikkerhedskopiering og gendannelse.

Klik på Start-knappen nederst til venstre på skærmen, skriv ”sikkerhedskopiering”, så dukker funktionen frem i vinduet. Du kan også vælge dedikerede backup-systemer som eksempelvis Clickfree.

[pt id=’2018678′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Harddisken er det sårbare sted i vores computere hvor vi gemmer dokumenter billeder videoer osv. På denne Western Digital-disk kan der ligge 2 terabyte data.”‘]

Harddisken er det sårbare sted i vores computere, hvor vi gemmer dokumenter, billeder, videoer osv. På denne Western Digital-disk kan der ligge 2 terabyte data.

3 Skal jeg gemme data på en harddisk?

Ikke nødvendigvis. Der findes mange tjenester, som laver backup af dine filer til en server på internettet, så data ligger trygt og sikkert, hvad der end sker med din computer eller dens harddisk.

Windows Live SkyDrive tilbyder 25 GB plads helt gratis. Så kan du altid genfinde dine dokumenter, billeder osv., hvis det værste skulle ske, og din computer står fuldstændigt af.

4 Hvad hvis et program stopper computeren?

Det sker ikke så tit nu som før, men software kan indimellem være årsag til problemer. Forebyggelse er det bedste våben: Før du foretager en større installation, kan du lade Windows Systemgendannelse tage et ”foto” af dit system.

Hvis softwaren giver problemer, kan du rulle systemet tilbage til den tidligere tilstand, og computeren vil opføre sig, som om den problematiske software aldrig har været installeret. Du finder funktionen ved at trykke på Start og derefter skrive ”systemgendannelse”.

[pt id=’2018679′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Slette filer kan genopstå fra Windows-papirkurven. Åbn papirkurven og højreklik på filen. Vælg derefter Gendan. Endda selvom papirkurven er blevet tømt vil du i nogle tilfælde kunne gendanne et dokument.”‘]

Slette filer kan genopstå fra Windows-papirkurven. Åbn papirkurven, og højreklik på filen. Vælg derefter Gendan. Endda selvom papirkurven er blevet tømt, vil du i nogle tilfælde kunne gendanne et dokument.

5 Hvad hvis Windows skaber problemer?

Du starter computeren, men du får ikke andet end den berømte, blå skærm – den hvide tekst på blå baggrund, som betyder, at alt er tabt. Medmindre du har fået lavet en ordentlig, løbende backup.

Se også:  WD Black P50 Game Drive 1TB [TEST]: Så går det rigtig stærkt

Den eneste vej ud, hvis du ikke kan få Windows til at virke, er at geninstallere styresystemet. Det er, derfor rigtige mænd og kvinder tager jævnlig backup.

6 Hvad nu hvis jeg har tømt papirkurven?

Når du tømmer Windows’ papirkurv, forsvinder filerne ikke med det samme.

Kun referencen til den enkelte fil forsvinder. Data er ikke væk, før den pågældende del af harddisken senere overskrives, og du vil derfor ofte (men ikke altid) kunne gendanne filen, hvis papirkurven er tømt for nylig. Et godt hjælpemiddel er freeware-programmet Tokiwa Datarecovery.

[pt id=’2018680′ size=’large’ link=’file’]

 

7 Hvad hvis der er hardwarefejl?

Hvis det er en hardwarefejl, som giver problemer, kan du prøve at udskifte komponenter i computeren (nemmest på stationære computere). Hvis harddisken er stået af, kan du tage den ud af maskinen og montere den i en anden lignende pc og på den måde få adgang til dine dokumenter.

Åbn kabinettet og find det flade SATA-kabel, som forbinder harddisken med bundkortet. Afmonter derefter kabel og harddisk, og udfør den modsatte proces i den nye maskine, hvor kablet monteres i samme tilslutning. Du kan vælge at få en it-kyndig tekniker til at gøre det. Det kan være pengene værd, hvis du har uvurderlige data på disken.

8 Hvilke forholdsregler kan jeg tage?

Du kan forebygge problemer på flere forskellige måder. Ud over jævnlig backup kan du på cd’er eller dvd’er lave systemreparationsdiske, så du altid vil kunne gendanne Windows’ oprindelige tilstand, inklusive medfølgende drivere og software.

Det foregår lidt forskelligt på forskellige pc’er, men skriv ”systemreparation” i søgefeltet ved startknappen, og vælg Systemreparationsdisk. Så er du i gang. Brug et program som Double Driver til at lave kopier af drivere.

[pt id=’2018681′ size=’large’ link=’file’]

 

9 Er dvd’er sikre?

Dvd’er holder ikke evigt – især ikke den type dvd‘er, som du selv kan optage på. Lagene i pladen løsner sig over tid. Det hænger sammen med den måde, dvd’er produceres på, og især billige dvd-skiver påvirkes forholdsvis hurtigt af ældningen.

Se også:  Seagate Barracuda Fast SSD 1TB [TEST]: Pænt ssd-drev – men ikke så hurtigt

Når først mettallaget begynder at falde af, så er alle data tabt. Derfor skal du aldrig tage backup på en dvd. En harddisk eller en onlineløsning er bedre.

10 Er harddiske så sikre?

Hvis du passer ordentligt på harddisken – undgår at tabe den på gulvet eller udsætte den for et stærkt magnetfelt (for eksempel i nærheden af en hi-fi-højttaler) – så kan harddisken opbevare dine data i mange årtier. Det betaler sig dog at være forsigtig, så en gang om året bør du tage en kopi af dine filer på en vigtig harddisk.

Du kan gemme data på USB-sticks eller på de ret nye SSD-drev, som modsat en traditionel harddisk ikke har nogen bevægelige dele. Disse lagermedier er ret stabile, men selvfølgelig kan noget gå galt, og hvis det sker, er skaden uoprettelig. Du kan ikke genskabe data eller få hjælp til det. Derfor skal du huske at foretage jævnlig backup på en traditionel harddisk eller en internetserver.

Data på en harddisk, der er helt stået af – ”crashet” – kan i nogle tilfælde reddes. Men der skal eksperter og specialværktøj til, og det er ikke nogen billig fornøjelse, sjældent under 1.000 kroner i arbejdsløn, ofte mere, hvortil kommer transport osv.

Din computer går i stykker. Måske er det en softwarefejl, måske har du tabt pc’en på gulvet, måske er skærmkortet gået. Under alle omstændigheder kan du redde de data, der ligger på harddisken. En genvej her er at benytte et såkaldt harddiskkabinet (også kaldet en harddiskdock), dvs. et tomt hylster, som du kan stikke en harddisk ind i.

Afmonter harddisken fra den skadede computer. Tjek harddiskens navn og model, og køb et harddiskkabinet, som passer til disken (eller få hjælp fra en fagmand, så du får afmonteret korrekt og benytter det rigtige kabinet).

Harddiskkabinettet, der fås for et par hundrede kroner, tilsluttes derefter en ny computer med en USB-forbindelse. Harddisken dukker op som et drev i den nye computer under Start > Computer (Min Computer i Vista). Nu kan du hente de savnede data fra disken.

[pt id=’2018677′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Stik harddisken ned i docken og overfør data til en ny computer. Denne Soyntec tager 25” eller 35” SATA-harddiske.”‘]

Stik harddisken ned i docken, og overfør data til en ny computer. Denne Soyntec tager 2,5” eller 3,5” SATA-harddiske.

Bundkort

Det store printkort midt i din pc. Alle komponenter i computeren er monteret på dette kredsløb, der består af et sandt vejnet af elektriske baner – processoren, grafikkortet og ram-klodser.

SATA

Forkortelsen står for Serial Advanced Technology Attachment. Det er en standard for, hvordan moderne harddiske tilsluttes computeren. Der findes også en ekstern løsning, som leverer den højest mulige dataforbindelse. Den kaldes eSATA.


TAGS
data recovery
dvd
Guide
harddisk
Tips og trick

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S