Home » Mobiltelefon » 10 svar på dine spørgsmål om mobiltelefoner
10 svar på dine spørgsmål om mobiltelefoner

10 svar på dine spørgsmål om mobiltelefoner

Share

Grubler du også over, hvor pladsen på din mobil bliver af, hvordan skærmen skal renses eller billederne overføres til din pc? Led ikke længere – her får du  10 svar på de typiske spørgsmål, som mobil-ejere tumler med.

1 Hvor meget lagerplads skal jeg bruge?

Smartphones anvender minimum 8 GB lagerplads til systemfiler og andre nødvendige data. Du slipper heller ikke for præinstallerede apps, som ikke kan afinstalleres. Hos Apple drejer det sig blandt andet om appen Sundhed. Blot 28 apps på din smartphone fylder op mod 14 GB, så gå efter en mobil til basalt brug med en lagerplads på minimum 32 GB. Har du et større behov, skal du minimum op på 64 GB.

2 Hvordan renser jeg skærmen?

Med større og større skærme kommer der også flere fedtfingre. I 2018 blev glas populært blandt Android-producenterne som materiale til bagsiden, og fra iPhone 8 har Apple-brugere også fået glatte bagsider at tage hånd om. Den bedste måde, du kan fjerne fedtlaget på, er med en klud i mikrofiber. Den tager også bakterier. Med et lille dup vand og sæbe på kluden rengør du mere modstandsdygtige pletter, men husk at tørre af med en tør mikrofiberklud.

Du kan bedst rengøre en mobiltelefon med en mikrofiberklud.

3 Kan jeg bestemme vibrationerne?

Ja. Med en Android-mobil skal du dog bruge apps som Good Vibrations. I iOS (Apple) åbner du Indstillinger > Lyde og vælger den hændelse, som skal have en bestemt vibrationslyd. For eksempel en besked. Under ”Ny besked” vælger du øverst posten ”Vibration”. Scroll ned til ”Speciel”, hvor du finder valgmuligheden ”Opret ny vibration”. Tap på skærmen for at lave et lydmønster og navngiv det. Du kan nu føje det til forskellige hændelser.

Se også:  Den foldbare mobil går skridtet videre
4 Hvordan tænder jeg en død mobil?

På Android-mobiler fjerner du batteriet, venter et par sekunder og sætter det i igen. Genoptag opladningen. Kan batteriet ikke fjernes, skal du holde tænd/sluk-knappen nede. Måske op til et halvt minut. På iPhone 8 eller nyere (som ligger og oplader), trykker du på volumen op, volumen ned og til sidst sideknappen. På iPhone 7 holder du sideknap og volumen ned-knappen i et par sekunder og slipper. Ældre iPhone-modeller tænder ved, at du holder hjemme-knappen og tænd/sluk-knappen nede, indtil æble-logoet dukker op.

5 Hvordan sletter jeg apps?

På en iPhone holder du ikonet for appen nede med en finger, indtil den vibrerer, og der dukker et kryds op i det ene hjørne. Tap på krydset, og appen afinstalleres. I Android vælger du appens ikon på samme måde. Nogle apps skal slettes fra kontekstmenuen, som vises. Andre skal trækkes med op til skærmens kant, hvor der står ”Fjern”. Slip derefter, og appen er væk.

Se også:  Sådan bliver den nye Galaxy S11 - de første billeder er lækket
6 Hvorfor er min mobil langsom?

En sløvende klassiker er at have for mange apps åbne på en gang. Med flere fingre samlet svirper du opad skærmen for at lukke dem alle på én gang. Med appen KillApps kan du gøre det samme på en Android-mobil. Det vil også spare en masse batterilevetid.

TAGS
Guide
Mobiltelefon
smartphone

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S