Home » Skærm » 10 spørgsmål og svar før du køber pc-skærm
10 spørgsmål og svar før du køber pc-skærm

10 spørgsmål og svar før du køber pc-skærm

Share
6 Hvor stor skal skærmen være?

En 24”-skærm er for langt de fleste pc-brugere en udmærket løsning. Slut den til din bærbare pc, og du vil opleve et kæmpe løft. Du kan overveje en 27”-skærm.

Den fylder ikke så meget mere på skrivebordet, men giver betydelig mere skærmplads, så du kan arbejde med flere åbne vinduer samtidig. Kun til særlige formål vil vi anbefale endnu større skærme. For du sidder jo tæt på skærmen, og med meget store skærme skal du bevæge hovedet en del fra side til side.

7 Design er vel ligegyldigt?

Man kan sige, at en skærms design er af mindre betydning. Men tag alligevel skærmens form og størrelse med ind i dine overvejelser som en sekundær faktor. Skærme er store og kan dominere et rum. På hjemmekontoret vil du derfor nok foretrække en skærm med så neddæmpet og elegant design som muligt.

Dem er der mange af, heldigvis. Men er det en gamingskærm, du er på udkig efter, er udtrykket som regel mere voldsomt og med lyseffekter. Det skaber den rette gamingstemning, og det er jo ikke så dårligt.

Se også:  Guide: Genopliv den legendariske spilcomputer, Atari ST, på din egen pc
8 Skal jeg vælge en buet skærm?

Der er ingen tvivl om, at en buet skærm omfavner brugeren i højere grad end en ”flad”, traditionel skærm og skaber en mere intens, ofte en nærmest 3D-agtig oplevelse. Det er især en fordel ved gaming, film og underholdning. Krumningen gør også, at du ser mere vinkelret på hele skærmen end ellers, hvilket kan give en fornemmelse af højere kontrast, ligesom farvegengivelsen ude i skærmens sider blive bedre.

En buet skærm kan give en mere intens oplevesle.

Det betyder også – ved meget store skærme – at du lidt bedre kan få øje på indholdet i de vinduer mv., der befinder sig længst ude i siderne. Modsat forstærker skærmens krumning lysrefleksioner fra lokalet, og du skal sidde midt for, hvis du skal opnå de nævnte fordele. Det største minus er måske den højere pris for denne type skærme – blandt andet fordi de i sagens natur skal være ret store.

9 Hvilke krav stiller gaming til en skærm?

Hvis det primære formål med skærmen er seriøs gaming, skal du gøre dig særlige overvejelser. Skærmen skal være hurtig. Responstiden bør ligge på 1-3 ms. Opdateringsfrekvensen skal ligge på den høje side af 120-140 Hz. Det giver et mere roligt billede i hurtige spil. Alt dette opnår du, hvis du vælger en dedikeret gamingskærm.

Se også:  Samsung CJ79 [TEST]: Gå i biografen foran pc-skærmen

Grafikkortet er skærmens bedste ven, når det handler om gaming.

En ekstra, vigtig detalje er, at computerens grafikkort (gpu) skal understøtte skærmen. De to primære teknologier er Nvidias G-Sync og AMD’s Free-Sync. Den sidste er som regel den billigste. Endelig skal skærmen kunne tilsluttes via en DisplayPort, som gør det muligt at køre de høje opdateringsfrekvenser.

10 Hvilken opløsning skal skærmen have?

Du kan stort set have lige så mange vinduer og programmer på en 21”-skærm med 4K-opløsning som en 30”-skærm med 2K-opløsning. Men ikoner og andet på skærmen bliver mindre, jo højere du går op i opløsning. Du får altså plads til flere ting på skærmarealet, men risikerer at skulle finde læsebrillerne frem.

Så du må indgå et kompromis. Ved skærmstørrelser på 27-32” finder vi, at en opløsning på 2560 x 1600 eller 2560 x 1440 (afhængigt af model) er fint til allround-brug. Du kan sætte opløsningen kunstigt op eller ned på en skærm, men vælger du en lavere opløsning end det maksimalt mulige, vil billedkvaliteten blive en anelse forringet.

Skærmstørrelse og -opløsning skal passe sammen.

TAGS
købeguide
pc-skærm
Tips og tricks

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S