Af Redaktionen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Vi er selv vores værste fjender. Uanset hvor megen antivirussoftware vi installerer, hvor mange opdateringer vi foretager, eller hvor hyppigt vi scanner – er det måden, vi bruger pc’en på, der gør os mest sårbare for angreb.
Meget af det skyldes vaner, som vi udvikler i tidens løb, eller som bliver pålagt os af de tjenester, vi bruger. Vi lever for eksempel i en tidsalder, hvor folk synes, at det er sjovt at skrive pinlige statusopdateringer på ens vegne, hvis de kommer ind på ens Facebookprofil. Ikke desto mindre opfordrer Facebook folk til at være permanent logget på.
Tiden er inde til at lære de enkle fysiske sikkerhedsvaner, der sikrer dig mod stort set ethvert problem, der udspringer af fysisk adgang til din computer...
Opret forskellige konti
1. Det kan være nemt at tænde familiens pc og gå direkte til Windows’ desktop uden at logge sig ind, men det er også temmelig usikkert. Der er gode grunde til at bruge individuelle konti til hver bruger, ikke mindst den, at det reducerer risikoen for infektion som følge af usikre softwareinstallationer.
Problemet er, at enkeltbrugermaskiner normalt bruger en enkelt konto med administratorrettigheder. Men almindelige brugerkonti kan ikke installere software, der kan true operativsystemets sikkerhed, og det er derfor klogt at bruge dem til familiemedlemmer.
I »Kontrolpanelet« skal du klikke »Tilføj eller slet brugerkonti« efterfulgt af »Opret ny konto«. Skriv et navn, vælg »Standardbruger« og klik på »Opret konto«. De nye konti bliver føjet til listen over eksisterende konti. Klik på dens ikon og derefter på »Opret en adgangskode«. Lad brugeren skrive et kodeord og bekræfte det, og tryk derefter »OK«.
Opret nu et stærkt kodeord til administratorkontoen for at forhindre den anden bruger i at logge på den i stedet for brugerens egen konto.
Lad være med at gemme kodeord
2. Det er praktisk at gemme kodeord i din webbrowser, og man risikerer ikke at glemme sine loginoplysninger, selv om der går flere år. Men det udgør også en betydelig sikkerhedsrisiko, hvis din computer, der er logget på din konto, får besøg af andre uden din viden. Vi har set en indtrængende åbne mappen »Gemte kodeord« i Firefox i et forsøg på at snuse rundt i vores værdifulde konti. Det er urovækkende.
I IE8 klikker du »Funktioner | Internetindstillinger«. Under »Indhold« klikker du »Indstillinger« under »Autofuldførelse«. Der kommer nu et vindue. Hvis du klikker »Brugernavne og adgangskoder i formularer« fra, forhindrer du, at de bliver gemt, men hvis du lader den være valgt og i stedet fravælger »Spørg mig, inden adgangskoder gemmes«, kan du lade browseren huske website-brugernavne, men ikke de tilknyttede kodeord. Hvis du klikker på »Slet oversigten over autofuldførelse«, sikrer du dig, at tidligere gemte kodeord bliver fjernet.
I Firefox klikker du »Tools | Options« og under »Security« »Remember passwords for sites«. Men du kan beskytte alle dine autofuldførte oplysninger ved hjælp af et master-password, som du vælger i den relevante boks.
Lås din screensaver
3. Fornuftigt ledede it-afdelinger kræver, at man skal skrive sit kodeord for at låse screensaveren op, og at screensaveren går i gang efter få minutters pause. Det kan virke unødvendigt, men en pc, der er logget på en konto natten over, er en guldmine for en industrispion, der foregiver at rydde op, eller for en sabotør.
Kodeordsbeskyttelse af en screensaver derhjemme bliver betragtet som besværligt og finder sjældent sted. Men der er ingen grund til at ikke at være forsigtig.
I Windows 7 klikker du på desktoppen og vælger »Personliggør«. Ved bunden af det vindue, der kommer frem, er der et screensaverikon. Dobbeltklik her og vælg »Vis logonskærm ved fortsættelse«.
Det er ikke nødvendigt at vælge en screensaver for at få denne funktion til at slå til på det angivne tidspunkt (standardværdien er et minuts inaktivitet) – logonskærmbilledet kommer simpelthen frem.
Dobbelttjek sikkerheden
4. Onlinesikkerhed er en glidebane. Bedst som du tror, at dit netværk er sikkert, kommer der en ny trussel. Det er derfor en god ide at have et program som gratisudgaven af MalwareByte’s Anti-Malware liggende. Det kan køre et ekstra tjek oven på dine øvrige rutiner.
Efter download skal du acceptere standardindstillingerne og starte programmet. Når grænsefladen kommer frem, vælger du en komplet scanning, vælger C-drevet i det vindue, der kommer frem, og klikker »OK«. Så begynder scanningen.
Du skal ikke være bange for, at der bliver fundet slemt. Truslen er sikkert blot en ukrypteret cookie, der bliver brugt af mere end et website, af den slags som sporer din færden på nettet. Når scanningen er slut – den kan tage op til en time på en computer, der bugner af filer – får du forhåbentlig den glade nyhed: Alt er vel.
Installer NoScript
5. Firefoxbrugere har adgang til et væld af gratis plugins, men der er særlig en, der hører til i onlinesikkerhedsudstyret. NoScript blokerer for eksekveringen af alle scripts på en webside (inklusive dem, der stammer tredjepart), indtil du udtrykkelig siger det modsatte.
Når du skal installere NoScript, klikker du »Options | Add-ons«, vælger knappen »Get Add-ons« og skriver ordet »noscript« i søgeboksen. NoScript bør være øverst på listen over add-ons. Klik »Add to Firefox«, bekræft installationen i vinduet og klik »Restart Firefox«.
Betjeningen er enkel. Når et script bliver blokeret, kommer funktionsbjælken frem i bunden af browseren. Klik »Options«-knappen , så kan du tillade enkelte domæner. Hvis du surfer til Google Search, får du funktionsbjælken. Klik »Options« og tillad enten midlertidigt eller permanent google at køre scripts.
Du kan også bruge »Options«-knappen til at fjerne denne ret forstyrrende bjælke. I så fald kan du klikke på NoScripts-ikonet nederst for at udføre det samme eller afvise handlinger.
IE8-brugere har også en slags scriptbeskyttelse i form af det indbyggede XSS Filter. Det er en automatisk funktion, der konsulterer en sort liste for at afgøre, hvilke sites der må køre scripts. Den er ikke ideel, men det er bedre end ingenting.
Næste gang runder vi af med at se på de sidste fem gode råd til at øge sikkerheden.
Hvis du virkelig vil sikre dig, at en fil er fysisk overskrevet på disken og ikke blot markeret som ledig, skal du bruge et program som det gratis Eraser. Med det kan du lægge filer i en mappe, hvorfra de bliver slettet på et angivet tidspunkt.
Efter download dobbeltklikker du på installationspakken og accepterer standardindstillingerne. Vælg en typisk installation og køre programmet, når den er overstået. Opret en mappe under Dokumenter til filer, der skal fjernes fysisk. I Erasers grænseflade klikker du pil nedad ved siden af »Erase Schedule« og vælger »Erase Task«.
Et undervindue kommer frem. Skriv et navn. Klik på »Add Task«, så kommer der endnu et undervindue. Vælg »Recycle Bin« og klik »OK«. Tilbage i det oprindelige vindue klikker du på opgavetypen.
Funktionen »Run on restart« betyder, at indholdet af papirkurven bliver tømt, hver gang din pc genstarter. Du kan også vælge »Recurring« og klikke på »Schedule«-knappen for at angive et tidspunkt. Klik »OK« og lad Eraser arbejde.
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]
Det skal du bruge…
[/themepacific_accordion_section][themepacific_accordion_section title="Fakta"]
Hold dig opdateret
[/themepacific_accordion_section][/themepacific_accordion]