Home » Sikkerhed » 10 gode råd: Sådan handler du sikkert online
10 gode råd: Sådan handler du sikkert online

10 gode råd: Sådan handler du sikkert online

Share

Danskerne er i stigende grad truet af svindlere og IT-kriminelle, når de handler på nettet. Sikkerhedsfirmaet Bitdefender giver her 10 gode råd til at undgå at ryge i fælden …

I dag bruger millioner af mennesker internettet til at købe alt fra mad og tøj, til elektronik og luksusvarer, så det er næppe overraskende, at kriminelle har fundet måder at opsnappe brugeres kreditkortinformation og bruge dem i svindelnumre med store fortjenester. I 2014 alene foretog danskerne ifølge FDIH e-handelsanalyse 132 millioner onlinebetalinger for varer, transport og telekommunikation til en samlet værdi af 74 mia. kr.

Hos Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) nikker man genkendende til danskernes fortsat voksende købeglæde via pc, tablets og mobil. FDIHs nyeste tal for danskernes e-handel, viser, at danskerne i vid udstrækning handler i udenlandske webshops. Adm. direktør Annette Falberg fra FDIH siger: “Internettet, og ikke mindst e-handlen, vokser nærmest eksplosivt, så det vil også tiltrække lyssky typer. Heldigvis er svindel i Danmark meget begrænset, men når danske kunder bevæger sig ud på udenlandske markeder, vil de selvfølgelig risikere at støde ind i svindlere”.

Ifølge Bo Skeel, chief evangelist hos antivirusproducenten, Bitdefender, bør man som online kunde i en udenlandsk webbutik altid bruge sin sunde fornuft og tage sine forholdsregler: “Der findes efterhånden mange sofistikerede måder at snyde en online kunde. De kriminelle ved, at online handel er et kraftigt voksende marked, ikke mindst i Danmark, og derfor bruges der mange ressourcer på at narre de mange kunder på nettet. Men heldigvis findes der effektive forholdsregler, som gør det praktisk talt umuligt for en kriminel at slippe afsted med online tyveri. Vi har hos Bitdefender samlet alle de gode råd til de danske online shoppere”.

Se også:  Sikkerhedsfirma: Ny og ekstrem farlig malware lurer i skjul

1. Handl så vidt muligt kun hjemmefra. Det er risikabelt at købe ting på biblioteket, på cafeen, i skolen eller i lufthavnen, hvor computere også bruges af andre. Offentlige Wi-Fi-netværk kan også være overvåget af andre, så hvis du skal handle online fra et offentlig Wi-Fi eller et ukrypteret hotspot, så brug en specialudviklet betalingsløsning som den gratis Bitdefender Safepay til at etablere sikker forbindelse til din bankkonto eller en online betalingsside.

2. Oplys ikke din PIN-kode i stedet for dit CVV-nummer. Card Verification Value (CVV) er det 3-cifrede tal, der står bag på dit kreditkort. De fleste onlinebutikker spørger efter dit CVV-nummer for at være sikker på, at du er den rigtige kortholder.

3. Undgå phishing. Svindlere bruger rabatter og kupontilbud til at snyde intetanende brugere. De lokker dig ind på en side, der ligner en online butik, og snyder dig til at afsløre kreditkortoplysninger mod løfter om produkter, som aldrig når frem til dig. Er tilbuddet for godt til at være sandt, så er det sandsynligvis netop tilfældet.

4. Køb aldrig noget via en reklame-email med ukendt afsender. Spørg venner til råds og tjek webbutikkens omdømme på internettet. Lær af andres oplevelser.

Se også:  Butikkerne er åbne - men danskerne vil fortsætte med at handle online

5. Benyt kun webbutikker med SSL-certifikater, så du er sikker på, at deres identitet er korrekt. Hvis en URL starter med HTTPS og slutter med et hængelås-symbol, så er du på en sikker hjemmeside. Er der tale om en dansk webbutik, så kig efter e-mærket, som er den danske mærkningsordning for sikker nethandel.

6. Brug antivirus-programmer til at blokere falske reklamer og opdatér altid din browser, antivirus-system og andre programmer til seneste version. Spyware udvikler sig hurtigt og bruges til at stjæle bankinformation, overvåge overførsler og endda logge ind på dine netbankkonti uden at du kan se det i dit system.

7. Tjek din netbank regelmæssigt for at se om alt er som det skal være, særligt efter en online handel.

8. Brug særlige ID-beskyttelsesprogrammer til at sikre dine mest følsomme data, som fx kreditkort, bankkonti, kørekort, pas og CPR-nummer, telefonnumre, email- og postadresse, brugernavne og adgangskoder.

9. Hold dig ikke tilbage fra at udvide din nuværende sikkerhedsløsning. Bitdefender Wallet kan for eksempel sikre alle dine adgangskoder og huske dine brugernavne.

10. Beskyt din enhed med adgangskoder og krypteringer. Hvis nogen stjæler din bærbare, så gør det umuligt for dem at få adgang til informationen på enheden. Brug også et anti-tyveri-program, så du kan spore din enhed, låse den eller fjerne data fra den, hvis den skulle blive stjålet.


TAGS
Bitdefender
internet-handel
webshopping

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S