Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

10 cpu’er på testbænken

AMD’s seneste fusionsprocessor varsler begyndelsen på en ny æra for pc’en, siger Jeremy Laird og Torben Okholm. Alt om DATA forklarer og tester 10 lynhurtige cpu’er.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Er vi gået ind i tidsalderen efter pc’en? Det er det indtryk, man får fra mainstream-medierne. Og fra dette års CES-messe i Las Vegas, der gerne fungerer som et barometer for forbrugerelektronik. Microsoft plejede at åbne messen med en tale. I år gad folkene fra Microsoft end ikke dukke op.

Nu om dage er det smartphones, tablets, næste generations-konsoller og HD-tv’er, der fyrer op under nyhedsmedierne, ikke de nyeste laptops eller en superhurtig grafikchip. I mellemtiden står det skralt til med den tekniske innovation på pc-området. Cpu-ydelsen er stagneret, og den grafiske refresh-cyklus synes at være blevet langsommere.

Hertil kommer, at det allestedsnærværende cloud-begreb stort set afskaffer folks tilskyndelse til at købe kraftige computerenheder – navnlig store, klodsede desktopmaskiner.

Imidlertid er det, der sker, ikke blot et spørgsmål om, at pc’en er i tilbagegang. Der er snarere tale om en overgang. Vi ved ikke, hvem der vinder til sidst, men vi ved, at det, der bliver tilbage af pc’en – og det kan sagtens være, at processen bliver positiv for platformen – vil se helt anderledes ud end nutidens desktops og laptops.

Hvis alt dette lyder, som om det er uden sammenhæng med en opdatering af de nyeste pc-processorer, må vi hellere skære igennem. Fremkomsten af AMD’s nye Kaveri-chip er et vidnesbyrd om denne overgang.

Naturligvis kan man betragte Kaveri som blot endnu en opdatering af AMD’s APU-linje. Udmærket til billige universalmaskiner og laptops, men næppe værdig til ordentlige pc’er. Det er imidlertid mere kompliceret end som så. Jo, den omfatter AMD’s opdaterede Steamroller-design, men det er ikke det, der er interessant.

Det er AMD’s GCN-grafikarkitektur, der tiltrækker sig opmærksomhed – hvordan den fungerer med cpu-kernerne og forholder sig til de paradigmeskiftende tendenser indenfor computere og ikke mindst pc-spil.

Når man har sat sig ind i sagerne, styrter man måske ikke ud og køber en Kaveri-chip, men man vil højst sandsynligt have en anden opfattelse af pc-processorer i almindelighed – det, der er vigtigt, og det, man skal overveje, før man bruger penge. Hvad er alt det med Kaveri? Det er kodenavnet for AMD’s seneste APU-design. De forskellige chips skal sælges under de ret anonyme navne A8 og A10. Lige nu er Kaveri det mest spændende begreb i cpu-verdenen.

Det skyldes ikke, at den umiddelbart slår rekorder, når det gælder rå processorkraft. Det fascinerende er den måde, hvorpå Kaveri kombinerer funktionerne.

Selv om du ikke køber en pc-processor, der bygger på Kaveri, kan en forståelse af, hvordan den virker, og hvad den kommer til at betyde, meget vel føre til, at dit syn på, hvad der for alvor er vigtigt i en pc-processor, blive forandret for stedse. Du vælger måske at bruge mindre på en cpu og spendere pengene på et tungere grafikkort. Gem lige den tanke en stund.

Lad os først gennemgå Kaveri. Vi har for nylig beskrevet den i detaljer, og vi holder os derfor her til overskrifterne. I Kaveri debuterer AMD’s nye cdu-kernedesign, Steamroller, og det bliver kombineret med GCN-grafikarkitekturen. Den er aldrig før blevet brugt til integreret grafik i en pc-processor.

Steamroller er en opdatering af kernerne Bulldozer og Piledriver, og dens formål er at øge antallet af de instruktioner, der bliver behandlet pr. clock og single-threaded ydelse pr. kerne. På dette felt har AMD virkelig haltet bagefter Intel.

GCN er naturligvis en meget velkendt teknologi. Den er grundlaget for grafikkernerne i både den nye PlayStation 4 og Xbox One, og den følges af AMD’s diskrete grafikchips til pc’er. Når man kombinerer disse to faktorer, får man en APU med al AMD’s nyeste og mest avancerede teknologi.

Men det er ikke kun et spørgsmål om at samle det nyeste udstyr. Det er vekselvirkningen mellem de enkelte dele og deres forhold til de nye spillekonsoller, der gør Kaveri fascinerende. Den synes at ændre magtbalancen mellem cpu og gpu.

AMD siger, at Kaveri er den første ægte heterogene pc-processor. Hvad betyder det? Det betyder, at der er tale om en enkelt chip, der består af forskellige komponenter, som har forskellige opgaver, men som er usynlige for applikationer og brugere. Når man kører noget kode, vælger den automatisk det bedst egnede kredsløb.

For pc’en betyder det, at cpu’en og gpu’en bliver knyttet tættere til hinanden end nogensinde før. Teknisk set betyder det for eksempel, at både cpu og gpu får fuldt og delt overblik over den samlede hukommelse, kode og instruktioner, mens den står i kø for at komme i gang.

I praksis er det, vi taler om, er at frigøre pc-hardwarens fulde potentiale. Det vil selvfølgelig sige langt bedre udnyttelse af grafikchipsenes anselige flydende komma-kraft. Når man samler det hele, får man det, som AMD kalder HSA, Heterogeneous System Architecture.

Den anden virkelig vigtige del af pakken er AMD’s Mantle-initiativ. Det er ikke enkelt at få tag på Mantle, der er en række vigtige formål med det. For det første er det beregnet til at hjælpe udviklerne med at komme ind i AMD’s grafikchips, så de kan frigøre maksimal ydelse. Det skal med andre ord være nemmere at kode specifikt til AMD-grafik og få spillene til at køre hurtigere.

Hertil kommer en indsats for at gøre det lettere og mere effektivt at udvikle multiplatform-spil til konsoller og pc. Nu har konsollerne den samme grafikarkitektur som AMD’s grafikkort til pc’er. Ville det så ikke være forrygende, hvis alle udviklernes bestræbelser for at få spillene op at flyve på konsollerne, også slog igennem på pc’en?

Det sidste hovedelement i Mantleomfatter reduktion af cpu-forbruget og forbedret multi-threading i spil. Igen er detaljerne komplekse, men den enkle forklaring inddrager den måde, hvorpå cpu-intensive kald bliver genereret i Microsofts DirectX D3D API. AMD hævder, at med Mantle kan man langt flere kald og stadig bevare en fornuftig spilydelse.

I praksis kan det betyde, at man har tusinder, ikke hundreder af figurer animeret på skærmen. Med andre ord kan man med Mantle gøre ting, der simpelthen ikke var mulige før. Glem alt om en nu cpu, der er 30 procent hurtigere – man skal bruge en chip, der er ti gange hurtigere, hvis man skal matche Mantle, når det gælder rå ydelse.

En af vores kolleger har set en tidlig demo af Mantle og er uhyre imponeret, men Mantle drejer sig ikke udelukkende om AMD-hardware. Der er intet, der forhindrer, at man kombinerer en AMD-grafikchip med en Intel-cpu og får alle Mantles fordele. Det er vigtigt, for det betyder, at man ikke behøver at skrotte sin Intel-hardware med det samme. Men man beslutter sig måske for, at ens næste opgradering af Intel-cpu’en ikke behøver at være så kostbar, som man havde troet.

Den eneste hage er, at vi er midt i processen, og der er mange ubesvarede spørgsmål. Der er ikke ringeste tvivl om, at cpu-gpu-fusionsprocessorer er fremtiden. Alle Intels mainstreamprocessorer lever for eksempel allerede op til denne definition.

Det er imidlertid langt sværere at sige, hvordan hele det heterogene billede vil udfolde sig. Som det ser ud lige nu, får man ingen speciel fordel ud af Kaveris fancy HSA-arkitektur med eksisterende software. Koden skal tilpasses. Det samme gælder for Mantle. Spil-engines skal skrives om.

Imidlertid giver det hele en frisk baggrund for valget af din næste cpu. Du vælger måske en billig løsning, fordi rå cpu-ydelse får mindre betydning for gaming. Den billige dual core-chip fra Intel er måske alligevel god nok. Eller hvad med at kombinere en Kaveri-APU’s integrerede GCN-grafik med et diskret AMD-baseret grafikkort? Eller også satser du på en dyr løsning, der kan holde i flere år, indtil Mantle kommer med bedre ydelse.

Du kan også beslutte, at det er for tidligt at mene noget, og at det er bedst at vente, indtil situationen bliver mere klar. Uanset hvad du gør, kan du glæde dig over, at du nu kan træffe et informeret valg. Hvad synes vi? Det kan du læse i testene, som du finder i boksen ude i højre side ...

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs testene her:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]