Home » Mobiltelefon » 1 million Google-konti hacket
1 million Google-konti hacket

1 million Google-konti hacket

Share

Ny Android-virus inficerer over 13.000 enheder om dagen

Hvis du har en Android-enhed, så er det måske værd at tjekke, om du er blevet hacket. I hvert fald har virksomheden Check Point Technologies netop afsløret en ny Android-virus, der har hacket over 1 million Google-konti på verdensplan. Den aggressive Virus hedder Gooligan og går efter smartphones og tablets med styresystemet Android installeret. Her stjæler den email-adresser og godkendelsesnøgler, og kan dermed få adgang til følsomme data fra f.eks. Gmail, Google Docs, Google Play osv.

Michael Shaulov, chef for Check Points mobile produkter, udtaler i en pressemeddelelse:  ”Tyveriet af informationer fra over en million Google konti er meget foruroligende og udgør en ny udvikling inden for cyberangreb. Vi ser et skifte i hackernes strategi, hvor de nu går efter mobile enheder til at få adgang til den fortrolige information, der er gemt på dem”.

Se også:  Nu kommer Android 10 til Huawei-mobiler - se her om du kan få det på din

Hovedpointer i Googlian-virus:

  • Virussen inficerer 13.000 enheder om dagen, og er den første til at hacke over en million enheder.
  • Flere hundrede af de misbrugte e-mailadresser stammer fra virksomheder rundt om i verden.
  • Gooligan angriber enheder med Android 4 (Jelly Bean, KitKat) og 5 (Lollipop), der udgør næsten 74 % af de Android enheder, der er i brug i dag.
  • Efter hackerne har fået kontrol over enheden, tjener de penge ved at installere apps fra Google Play og anmelde dem på vegne af offeret.
  • Hver dag installerer Gooligan mindst 30.000 apps på de hackede enheder, hvilket er mere end 2 millioner apps siden viruskampagnen begyndte.

Af de angrebne enheder skulle ca 9 % være angrebet i Europa, ifølge Check Point, og herunder er der registreret 71 angreb i Danmark pr. 15. november. Check Point tilbyder et gratis online værktøj, så du kan tjekke, om du er blevet ramt.

Cirka 9 % af angrebene har fundet sted i Europa indtil videre

Cirka 9 % af angrebene har fundet sted i Europa indtil videre


TAGS
Android
Gooligan
virus

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S