Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER
SPONSOR
Nyt domæne? Automatisk backup med Cloud Drive

Tagget med: 

Nyhed: Panasonic Lumix FZ200

Zoom i superklassen

Lumix FZ200 har telezoom på 600 mm med en lysstyrke på F2,8 over hele brændviddeområdet samt videooptagelser med 120 fps i hd

Af Rasmus Elm Rasmussen

Panasonics seneste kompaktkamera kan mange ting, men først og fremmest er det kameraets kraftfulde zoomobjektiv Leica DC Vario-Elmarit der vækker opmærksomhed.

Det har lysfølsomhed på F2,8 over hele spektret, fra den fine vidvinkel på 25 mm til den yderste teleposition på 24 x optisk zoom (svarende til 600 mm).

I kraft af Intelligent Zoom og Intelligent Resolution teknologi kan FZ-modellerne præstere 48 x zoom med fortsat høj kvalitet. Og til dem, som absolut ikke vil have digital forstærkning, er der en ny telekonverter (DMW-LT55) på faktor 1,7, som giver en optisk zoom på 1.020 mm.

Læs også:Test: En rigtig superzoomer

Billedsensoren i FZ200 er den nye MOS-type på 12,1 megapixel, som i kombination med den avancerede Venus Engine billedprocessor sørger for hurtige og præcise resultater, selv ved høje ISO-værdier. Billedsekvenser på 12 fps er i en klasse for sig selv, og i kraft af den lynhurtige autofokus fanger kameraet selv heftige action-billeder med sin stærke zoom.

Ny er også den knivskarpe elektroniske søger på hele1,32 MP, som viser 100 procent billedfelt samt lcd-skærmen med drejeligt 3” panel og 460.000 pixel opløsning.

De nye FZ-modeller kan ikke alene filme i høj opløsning med progressiv AVCHD op til 1920x1080/50p, men også i MP4 til hurtig og nem uploading til YouTube. Lyden optages i stereo og med effektiv støjreduktion for en klar og tydelig lydgengivelse. Filmskabere med endnu større krav vil formentlig også sætte pris på indgangen til ekstern mikrofon. Til lækre slowmotion-sekvenser kan FZ200 også skyde 120 fps i hd eller 240 fps i vga.

Læs også: Test: Det perfekte turistkamera

Samtidig med FZ200 lanceres det mere økonomiske FZ62, som deler mange af fordelene ved sine dyrere søskende. Optikken har den samme høje zoomkapacitet, og MOS-sensoren på 16 MP sikrer maksimal skarphed og opløsning.

Lumix’ nye FZ-modeller introduceres i butikkerne i august.

Priserne er endnu ikke fastlagt.

Panasonic Lumix FZ200.

Panasonic Lumix FZ200.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by