Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

YouSee klar med 300 Mbit/s-bredbånd

YouSee sætter speederen i bund på hastigheden for download, der fra 2. februar når op på 300 Mbit/s. 20 procent af kunderne kan være med på farten fra starten. Herefter rulles muligheden ud til lidt over en million tv-kunder i resten af YouSee-land i løbet af 2015.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Regeringens målsætning, om at alle danske husstande skal have adgang til minimum 100 Mbit/s i downloadhastighed inden 2020, bliver overhalet af virkeligheden for YouSees kunder langt før tid. Allerede i starten af februar kan de på Fyn og i Viborg få adgang til 300 Mbit/s. Det sker som følge af en massiv udbygning af coax-nettet, hvor der i løbet af 2015 investeres ca. 165 mio. kr.

”For at kunne tilbyde en hastighed på 300 Mbit, skal vi have opgraderet hele vores netværk. Det betyder, at vi samtidig får skruet op for kapaciteten i områder, hvor vi i løbet af året har oplevet overbelastning i nettet og dermed nedsat hastighed for nogle af vores kunder,” siger Jens Raith, direktør for YouSee Bredbånd.

Udrulning af 300 Mbit/s til resten af YouSee-land vil ske i en rækkefølge, der sørger for, at flest foreninger og kunder får adgang til den nye hastighed så hurtigt som muligt. Dog regner man fra YouSee ikke med, at kunderne vil stå i kø for at springe med på farten.

”Selvom vi streamer film som aldrig før, og vores færden på nettet generelt er hastigt stigende, overstiger 300 Mbit langt behovet for, hvad man har brug for i en gennemsnitlig husstand – selv hvis man er en storforbrugende familie,” siger Jens Raith.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk anbefales en forbindelse på minimum 10 Mbit/s, hvis man skal have flere enheder på nettet samtidig; for eksempel tablet, fjernsyn og spillekonsoller. Skal enhederne kunne streame HD eller andet datakrævende, anbefaler rådet en forbindelse på minimum 20 Mbit/s.

”Det handler ikke om efterspørgslen nu og her men om at sende et signal til kunderne om, at coax-nettet er en teknologi med fremtid i. Vi har ca. 430.000 bredbåndskunder og deres behov skal vi være på forkant med og tage ansvar for,” siger Jens Raith.

Og grænsen, for hvor meget coax-nettet kan levere, er langt fra nået, melder YouSee. Mere avancerede modemmer, mere plads til bredbånd i kablerne og bedre teknologi, der kan presse flere data igennem nettet, vil gøre det muligt at levere symmetriske hastigheder langt over 1 Gbit/s.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere