Yamaha YSP-1600/NS SW100 [TEST]: Næsten som ægte surround

Yamaha YSP-1600/NS SW100 [TEST]: Næsten som ægte surround

Kombinationen af en gennemtænkt lydbar og solid subwoofer giver Yamaha en klar sejr i testen.

Yamahas testdeltager er ikke en lydbar til omkring 6000 kroner, men to enheder, som du køber separat. Selve lydbaren YSP-1600 fås for 4790 kroner. Alene vil den give et solidt lydbillede, hvor især stemmer står klart og rent.

Men tilkøb af subwooferen NS SW100 til 1590 kroner kan anbefales. Den er bygget som ingen anden i denne test, og du har en kombination, som lydmæssigt lægger sig en til to klasser over de fire øvrige deltagere i denne test.

Grunden til, at Yamaha stikker af fra konkurrenterne, skal findes i den gennemførte konstruktion. For eksempel er subwooferen større, tungere og langt mere effektiv end de øvrige i testen. Den vejer alene 12 kilo, hvilket er mere end et samlet kit hos konkurrenterne. Men den er også dobbelt så stor og derved også mere vanskelig at gemme i stuen.

Basenheden peger fremad, så subwooferen bør stilles, så den peger mod lyttepositionen. Den kan altså ikke gemmes væk så let som de øvrige i denne test. Du skal tilslutte subwooferen med phonokabel til lydbaren – igen mere bøvlet end de trådløse systemer. Bassen kan justeres med en knap bagpå, men heldigvis også via fjernbetjeningen på lydbaren. Det er mere besværligt end normalt, men det skal kun gøres én gang, og resultatet er det hele værd!

Med sin 10” store bas, der vender fremad, og det store kabinetvolumen kan subwooferen virkelig trykke en dyb bas ud i stuen.

Med sin 10” store bas, der vender fremad, og det store kabinetvolumen kan subwooferen virkelig trykke en dyb bas ud i stuen og skaber god lyd med Yamaha YSP.

Se også:  Revo SuperSignal [TEST]: DAB-radio med superlyd

For når du fyrer op under en film, fyldes tv-stuen med en stor og fyldig sound og effekter, der næsten opleves som ægte surround. Yamaha formår at sende lyden ud, så den reflekteres på vægge og omgivelser – lydbølgerne bliver kastet rundt og bagom dig.

Det er ikke så godt som ægte surround, men tæt på og særdeles effektivt. Stemmer står med stor fylde og nærvær, hvilket gør, at lyden og billedet på skærmen hænger perfekt sammen.

Næsten som englesang

Opsætningen er nok lidt mere bøvlet end med de traditionelle lydbarer, men når det hele først er sat op, vil du glædes over en fjernbetjening, der giver mange muligheder – herunder knapper, der justerer lyden i forhold til, om du sidder ret foran eller lidt til højre eller venstre for lydbaren. Sidder du lidt skævt for, ændres lyden, så den forsinkes lidt i den ene kanal, og dermed forbliver lydoplevelsen præcis.

Den en meter lange lydbar er udstyret med en antenne til Wi-Fi-delen. Lydbaren kan indgå i Yamahas multirums-lydsystem MusicCast.

Den en meter lange lydbar er udstyret med en antenne til Wi-Fi-delen. Lydbaren kan indgå i Yamahas multirums-lydsystem MusicCast.

Del denne