Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Til et nyt smidigere styresystem hører en ny lettere laptop. Det lader i hvert fald til at være filosofien hos en lang række computerproducenter. Der findes vel nærmest ikke den producent på markedet, der i den seneste måned ikke har smidt en eller anden Windows 7 relateret slankebærbar på gaden.
Nu følger LG så også trop med en ultra let og nem transportabel laptop. X-Note T380 byder på en 13.3" bagbelyst LED-skærm, en 1.3GHz Intel Core 2 Duo SU3700 processor, et GMA 4500MHD grapfikkort, 4GB DDR2 RAM, 500GB harddisk, 802.11a/g/n Wi-Fi, Gigabit Ethernet og VGA/HDMI-out.
Som rosinen i pølseenden rummer den desuden en præinstallation af det nye Windows 7 Home Premium. En multi-gesture touchpad samt et otte-cellet, med op til 10.5 timers levetid, er der dog også blevet plads til.
Den nette sag vejer blot 1.89kg. Hvornår man kan komme i nærkontakt med X-Note T380, og hvad den kommer til at koste er der dog endnu ingen forlydender om.