Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
LEDIGE STILLINGER

Tagget med: 

Nyhed:

Windows 7 kommer med Chrome og Firefox

Microsoft åbner for at lade konkurrerende browsere få plads i Windows 7 sammen med Internet Explorer

Af Jeppe R. Børsting

Microsoft har på det seneste haft lidt bøvl med monopol-lovgivningen i EU. For politikerne i Bruxelles mener, at det er skadeligt for konkurrencen på browsermarkedet, hvis Windows kun kommer med én browser; Internet Explorer.

Først tilbød Microsoft helt at fjerne deres Internet Explorer fra styresystemet, der så ville blive sendt på markedet i Europa helt uden en internetbrowser. Det affødte ikke megen glæde fra EU, der sagde meningen var at give forbrugerne mere frihed, ikke mindre. Det har Microsoft taget til efterretning, og nu ser det ud til, at der ikke bare kommer én, men mange browsere med i Windows 7. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

For Microsoft vil nu lade pc-producenter præ-installere andre browsere på nye computere, og så vil ejeren af en ny pc blive mødt med en pop-up skærm når systemet bliver åbnet første gang, hvor det bliver muligt at vælge den browser man helst vil have. På samme tid vil det blive muligt at deaktivere og fjerne Internet Explorer hvis man vil det.

Det åbner døren på vid gab for browser-konkurrenterne fra Google og Mozilla, der med deres Chrome og Firefox browsere længe har forsøgt at vælge Internet Explorer af pinden som den dominerende browser – Firefox hidtil med størst succes.

Google har dog allerede aftaler med flere store pc-producenter, der installerer Google Desktop på nye computere, så der vil det nok ikke være noget stort problem, at få Chrome med i samme aftale.

EU-politikerne vil nu undersøge begge tilbud fra Microsoft nærmere de kommende uger, men hos norske Opera, der startede hele sagen mod Microsoft, er der tilfredshed med Microsofts andet tilbud, om at åbne for andre browsere.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by  
SPONSOR
SPONSOR
SPONSOR
SPONSOR
SPONSOR