Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
LEDIGE STILLINGER

Tagget med: 

Nyhed:

Windows 7 fejrer fødselsdag med familietilbud

Den 22. oktober fylder Windows 7 et år. Det fejrer Microsoft ved at tilbyde en familiepakke med tre Windows 7-opgraderingslicenser til fordelagtig pris

Af Rasmus Elm Rasmussen

Der er nu næsten gået et år siden lanceringen af Microsoft Windows 7, der er den hurtigst sælgende udgave af Windows nogensinde. I de første seks måneder blev der solgt mere end syv Windows 7’er i sekundet.

Allerede nu har Windows 7 således flere brugere end Vista og kundetilfredsheden er stor.

Microsoft fejrer fødselsdagen ved at give endnu flere kunder en oplagt mulighed for at opgradere. Fra den 22. oktober bliver det nemlig muligt at købe en familiepakke, som består af tre licenser til Windows 7 Home Premium for 1.399 kr. inkl. moms.

“Vi er glade for at kunne tilbyde danskerne Windows 7-familiepakken fra den 22. oktober. Eneste krav er, at man opgraderer fra en ægte Vista eller XP. Ved at købe familiepakken opgraderer man til en Windows 7 Home Premium version uanset forrige styresystem. Vi har kunnet få fingre i et yderst begrænset antal licenser, så når de er solgt, er det slut. Vi kan kun opfordre til at handle hurtigt, hvis man er interesseret,” siger Mortimer Liebman, der er Windows Consumer divisionschef hos Microsoft.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by  
SPONSOR
SPONSOR
SPONSOR
SPONSOR
SPONSOR