Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Western Digital RE4-GP 2TB Enterprise

En Caviar Green-disk krydset med et enterprise-drev, med førstnævntes strømbesparende features og sidstnævntes pålidelighed.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Du har måske kastet et kort blik på prisen for Western Digitals RE4-GP og tænkt, at prisstrukturen må være fanget i en tidslomme. Tingene er dog ikke altid, som de umiddelbart ser ud til, for RE4-GP-linjen er usædvanlige hybrider: De er Caviar Green-serien krydset med et enterprise-drev, med førstnævntes strømbesparende features og sidstnævntes pålidelighed.

Selvfølgelig medfører det også større udgifter, især hvis du bruger et par af drevene i en raid-opsætning, som det egentlig er meningen. RE4-GP’s grønne løsninger er også en del af årsagen til, at det ikke ligger i toppen af nogle af vores ydelsestest.

Drevet anvender Western Digitals IntelliPower-teknologi, der bruger mindre strøm end standarddrev ved at reducere spindelhastigheden afhængigt af, hvad drevet laver. For at kompensere har drevet en enorm 64MB-cache, der giver random access-præstationerne et løft.

RE4-GP 2TB er i princippet et 2TB Caviar Green-drev med 64MB cache og en masse ekstra dele indeni. Disse dele gør meget lidt – eller intet – for at forbedre diskens præstationer, men de gør en stor forskel med hensyn til drevets stabilitet og levetid i dets normale miljø, der ikke er i en desktop-computer, men i et serverrack.

Du kan bruge det i en desktop-pc, men det ville være at skyde langt over målet. Ud over WD’s strømsparende Intelli-teknologier, der findes i Caviar Green (IntelliSeek og Intelli-Power), har drevet også IntelliPark, der automatisk aflaster skrivehovederne, når disken er ledig og slår strømtilførslen til læse-/skrivekanalen fra, og derved sparer endnu mere strøm.

Drevet har også bevægelsessensorer, der passer på stød og bump, og er bygget til meget strammere tolerancer end mange af konkurrenterne.

Nøgletal

Type: 3,5" harddisk
Kapacitet: 2TB
Cache: 64MB
Interface Sata: 3Gb/s
Spindelhastighed: 7.200rpm

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Andre test i denne serie:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]