Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Western Digital My Cloud EX2

Ikke den hurtigste NAS, men My Cloud EX2 giver dig multimedie på den overskuelige og ligefremme måde.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Western Digital er kendt for at tænke brugervenlighed ind i deres produkter. Og det i en grad, så Hr. og Fru Danmark føler sig hjemme. Man får så ikke den vildeste ydelse, eller det største udbud af valgmuligheder, men man får til gengæld i denne udgave af My Cloud EX2 en NAS med 4 TB kapacitet for samme beløb, som visse andre NAS’er koster uden drev.

Der er ikke et hav af indstillingsmuligheder at tage stilling til, og kender man i forvejen til den store brugervenlighed, som Western Digitals eksterne harddiske har, så ved man også, hvor lette de er at gå til. Man guides og ”nurses” i høj grad.

Ydelsen er også mere end rigelig til multimedie-rollen. Ser man film, skal man dog ikke foretage sig alt for mange ting samtidig på NAS’en. Angående ram, lægger den sig midt i feltet, hvad kapacit angår. Brugen er ganske ligetil. Man kan tilgå NAS’en via WD Dashboard fra computeren, eller via de ganske glimrende My Cloud- og My Photo-apps til mobile enheder. Det er muligt at tilføje filer til NAS’en ved træk og slip-metoden.

Der er ikke et hav af muligheder for udvidelser til My Cloud EX2 på nuværende tidspunkt. Der er mindre end ti forskellige apps, man kan hente til at udvide funktionaliteten med eller til at give større valgfrihed. Det er dog ikke fordi, der er tale om en NAS uden feartures; der er blandt andet understøttelse af overvågningskameraer. Time Machine er også understøttet til backupformål.

Twonky Media-serveren står for streaming af indhold til DLNA-understøttede enheder. Et særkende ved NAS’en her er, at den er stille udover drevstøj. Der er ingen blæsere. Varmen ryger ovenud. Det fungerer, men enheden kan blive varm.