Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Walkman med Android

Med webforbindelse, apps og adgang til stor musiktjeneste er Sony Walkman Z et Android-baseret modstykke til Apples iPod touch.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Apple har længe siddet tungt på markedet for transportable musikafspillere med den allestedsnærværende iPod. De nyeste af slagsen ligner nærmest til forveksling en iPhone og giver mange af de samme muligheder, som eksempelvis at gå på nettet, hente apps, høre musik fra iTunes og meget andet.

Derfor virker det da også oplagt, at en konkurrent til iPod touch må komme i form af en musikafspiller baseret på styresystemet Android, som har haft held til at erobre en stor del af markedet fra Apples iOS-baserede mobiler.

Der er således grund til en visse forventninger, når faderen til det mest slidstærke brand inden for transportable musikafspillere disker op med netop sådan en enhed.

Walkman Z er den første Walkman-serie fra Sony baseret på Android-platformen. Med Googles mobilstyresystem om bord kan du drage nytte af et stort antal præinstallerede apps samt det kontinuerligt voksende udvalg af musik og apps på Android Market.

Via WiFi kan du desuden få adgang til millioner af sange og musikkanaler fra Sony Entertainment Networks’ nye cloudbaserede musiktjeneste Music Unlimited.

Afspilleren lader dig dele indhold både i hjemmet, og når du er på farten. Tilslut din Walkman trådløst med andre dlna-kompatible enheder, og nyd indholdet på dit tv, din pc eller et lydsystem. Via bluetooth kan walkmanen tilkobles højttalerenheder, stereoanlæg, hovedtelefoner eller bilstereoanlæg, og du har også mulighed for at forbinde Walkman Z til et tv via mikro-hdmi, så du kan se videoer, billeder eller spil i høj kvalitet på tv’ets store skærm.

Med Walkman Z-serien præsenteres helt nye brugermuligheder, som den nye W.Control-app, der lader dig styre din Walkmans funktioner ved tryk på en enkelt knap. SensMe-teknologien i Walkman Z-serien hjælper dig samtidig med at kategorisere din musiksamling i forhold til dit humør med 14 forskellige stemningstemaer, som du let vælger imellem, afhængig af humøret.

Z-serien bygger på flere af Sonys unikke Clear Audio-teknologier og har integreret S-Master MX-digitalforstærker, som reducerer støj og sikrer, at musikken går klart igennem. En stor 4,3" multitouch-skærm med hurtig responstid samt en 1GHz Nvidia Tegra 2 dual core-processor sikrer, at det går hurtigt, når man browser hjemmesider, apps eller film.

Den nye Walkman Z-serie er tilgængelig fra marts 2012. De vejledende priser er 2.399 kroner for 32GB hukommelse og 2.099 kroner for 16GB.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere