Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Virksomheder er usikre over for skyen

Ny undersøgelse viser, at datasikkerhed og tab af kontrol er blandt de primære årsager til, at virksomheder undgår at arbejde i skyen.Ordentligt designede cloud-løsninger er dog et ekstremt sikkert valg, forklarer sikkerhedsekspert.

Af Jakob D. Lund, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I en pressemeddelelse fra it-sikkerhedsvirksomheden F-Secure lyder det, at flyet er den hurtigste og mest effektive måde at rejse på. Alligevel er mange bange for at flyve. På samme vis med ’cloud computing’, siger F-Secure.
Selvom skyen kan være med til at booste virksomhedens samlede effektivitet, er det langt fra alle, der har implementeret cloud-løsninger i deres infrastruktur.

I en undersøgelse, som F-Secure foretog for nylig blandt virksomheder med op til 500 ansatte, var hovedårsagen til varsomheden bekymringer omkring datasikkerhed. Således fortalte 45 procent af de virksomheder, som ikke havde en cloud-løsning, at tab af kontrol og sikkerhedsspørgsmål var hovedårsagen til, at de ikke var interesserede i cloud-baserede services. Blandt de større virksomheder i undersøgelsen var tallet endda lidt højere: 67 procent for virksomheder med 50-249 ansatte og 70 procent for virksomheder med 250-500 ansatte.

Blandt andre årsager til, at virksomheder ikke ønskede at investere i cloud-løsninger, var for eksempel omkostninger (21 procent), performance (13 procent) og lovmæssige usikkerheder (12 procent).
“Virksomheder, som undgår skyen af sikkerhedsårsager, skal vide, at en ordentlig designet og administreret ’business cloud-løsning’ er et ekstremt sikkert valg,” udtaler Timo Laaksonen, som er Vice President, Content Cloud hos F-Secure.

“Derudover vil jeg gerne komme med et praktisk eksempel: Lad os sige, at en ansat har brug for at dele information på sin mobile enhed med en kunde. Hvis man ikke tilbyder en onlineservice, der er nem at bruge og altid er tilgængelig, vil vedkommende ganske enkelt hellere anvende deres personlige cloud-services til opgaven eller downloade informationen direkte på deres enhed. Og det er en sikkerhedsrisiko.”

Medarbejderdrevet behov

Blandt de virksomheder, som var åbne over for at bruge cloud-baserede løsninger, blev sikkerhedsspørgsmål også betragtet som den vigtigste overvejelse, når man skal vælge, hvilken samarbejdsservice i skyen man ønsker at benytte. Således sagde 84 procent i undersøgelsen, at datasikkerhed var ekstrem vigtigt. Herefter kom brugervenlighedshensyn og tilgængelighed. 52 procent pegede på, at servernes fysiske placering var meget vigtig, mens 43 procent sagde, at serviceudbyderens hjemland har størst betydning. 27 procent af dem, der anvendte cloud-løsninger, sagde, at det var de ansatte snarere end virksomheden selv, som først begyndte at bruge cloud-baserede løsninger til virksomhedsformål.

Samarbejdsplatform

F-Secures egen løsning til sikkerhed i skyen hedder younited for Business og skulle ifølge producenten være en sikker ’cloud collaboration’-service, som kan bruges til opbevaring og deling af virksomhedsdata, og som nemt kan tilgås fra enhver enhed.

“Vi valgte younited først og fremmest på grund af sikkerhedshensyn,” siger Jukka Nieminen fra Unmonday, et firma, der designer og markedsfører intelligente audiosystemer.
“Vi kan ikke risikere, at fortroligt materiale ender i de forkerte hænder. Dernæst handlede det om, at vi er et mindre firma, men med et globalt udsyn. Vi havde brug for løsninger, der er tilgængelige overalt i verden.

Dertil kom, at vi virkelig godt kunne lide younitedsGroup Spaces (en samarbejdsplatform, der giver mulighed for skabelse, deling, redigering og sletning af indhold i et team, red.), som gør os i stand til at arbejde effektivt sammen med bureauer og samarbejdspartnere overalt i verden.”

Ifølge F-Secure kan du med younited passe dit digitale liv på enhver enhed – både online og offline. Det skaber forbindelse mellem skyen og dine enheder, så alt, hvad du har brug for, altid findes på ét sted. Det er ikke bare endnu et sted, hvor du afleverer dine ting og glemmer alt om dem.

Deling og samarbejde er centralt for din personlige sky, som er designet til at passe med F-Secures sikkerhed og beskyttelse af personlige oplysninger. Med younited kan du spore, hvad du deler på Facebook og Picasa og løbende dele med mennesker i dit liv, som betyder mest. Younited er en tilpasset privat platform beregnet til samarbejde mellem kollegaer og nærmeste familie.

Hver måned kommunikerer 51 millioner inficerede it-enheder med den danske sikkerhedsvirksomhed Sec4IT’s system. Virksomheden er specialister i botnet-bekæmpelse og ondsindet software

Via et globalt samarbejde med en række it-sikkerhedsaktører har
Sec4IT’s Network Security Opera-tion Center (NSOC) indhentet oplysninger fra lytteposter, som afdækker malware-ramte virksomheder og organisationer. Baseret på ip-adressernes DNS-navne ses der alt fra danske private enheder til kendte globale virksomheder. Heller ikke det offentlige i Danmark går fri. Sec4IT finder også malware på netværk, der drives af staten, regionerne og kommunerne.

Den uønskede software findes oftest indenfor kategorien banktyve, hvor ondsindet kode specifikt går efter at manipulere bankoplysninger, opsnappe kreditkortoplysninger samt indsamle brugernavn/password til en række onlinetjenester herunder Facebook og Hotmail. Teknisk direktør Mikael Vingaard fra Sec4IT forklarer:
“Samlet set viser vores data alene fra juni måned 2014, at der bag flere end 29.000 unikke danske ip-adresser er enheder (pc, tablet eller smartphone) inficeret med malware, der som ’slaver’ forsøger at sende for eksempel følsomme data ud på nettet.”

Sec4IT fortæller, at de arbejder på at kontakte alle ramte virksomheder.
“Selv med opdateret antivirus er det svært at gardere sig mod nye former for ondsindet kode. Vi får alarmer, når skaden er sket, men det er klart, at med de enorme data mængder, vi har, er det vanskeligt at nå ud til alle,” afslutter Mikael Vingaard.