Den manglende eller sene betaling er generel for hele Europa og er mere udbredt i Sydeuropa end i Danmark. Har man penge til gode i Spanien, skal man for eksempel vente dobbelt så lang tid på sine penge end i Danmark.
Styr på finanserne
(08. dec)Din chef kan forbyde din iPad på jobbet
(31. jul)Dansk kvalitetslyd i ønskeposition
(04. jul)Trådløst bredbånd til hele landet
(25. jan) Men problemet er stigende, også herhjemme, hedder det fra Peter Hecht-Hansen, som er direktør for Euler Hermes i Danmark. Peter Hecht-Hansen udtaler til Computer Reseller News: »Det presser hele vejen ned gennem systemet.« Og han påpeger, at det også kan være med til at skævvride markedet.
Tallene fra Euler Hermes viser, at det i gennemsnit tager små to måneder for en regning at blive betalt inden for it-servicer i Danmark. Typisk er betalingsfristen 20 dage.
»Det er de store firmaer, der har de bedste muligheder for at insistere på længere kreditter. Omvendt er det meget svært for mindre leverandører at sige nej til store kunder. Og det er skidt, hvis man i forvejen er presset på omsætningen,« siger Peter Hecht-Hansen til CRN.
Peter Hecht-Hansen vil ikke kommentere specifikt på it-kanalen, men påpeger, at brancher med lave marginaler er særligt udsatte.
»Når det finansielle system er under pres, må virksomhederne lede efter andre muligheder for at finansiere driften. Der er en mulighed for at kræve længere leverandørkreditter, men der er de store virksomheder i en langt bedre situation end de små,« siger han og forsætter: »Derfor kan de små spillere blive tvunget til at gå sammen med andre.
Det fører til konsolidering. Det skred er sket gennem hele kriseforløbet. Danmarks udfordring er, at virksomhederne mangler omsætning. Der vil være en yderst beskeden økonomisk vækst de kommende år. Det skal de store nok finde ud af at tackle. Det bliver de små og mellemstore, som i forvejen kæmper med at opnå kritisk masse og omsætning, som lider under det her.«





