Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Viewsonic VX2370SMH-LED

Med kombinationen af en dejlig skærm og en utrolig pris er det en fremragende løsning.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

For blot halvandet år siden ville skærme som denne have virket umulige. Ikke blot er den på 23” og udstyret med fuld hd (den udvikling har faktisk været standard i nogle år), men den har også led-baggrundslys.

Og nu kommer det lækre. Det er tilmed et ips-panel. Og ikke en hvilken som helst ips-teknologi. Viewsonic har opgraderet den fra 6-bit som i den gamle VX2336s-LED til fuld 8-bit. Bevares, nogle professionelle paneler er nu 10-bit. Men man får alt dette for blot 1250 kroner, og det er afsindigt.

Og vi har endnu ikke nævnt, at det er en laber lille sag med et flot kabinet.
Foruden alle disse egenskaber har den et markant og tilfredsstillende moderne og minimalistisk udseende, og selvom den ikke er helt så laber at se på som den større AOC i2757Fm på 27” – min sjæl, hvad vil du mer?

Hvad angår Viewsonics billedkvalitet, er den omtrent så smuk, som man kan forvente af et 8-bit ips-panel. Bevares, der er lidt farve-blanding, og det er sært med et 8-bit panel. Men medmindre man er grafisk designer eller professionel layouter, er det en relativt beskeden svaghed, som de færreste vil bemærke. Men der må da være andre svage punkter?

Ja, det er der. Skærmindstillingerne virker, som om de bevidst er anbragt. så man ikke kan få fat i dem. Standeren kan kun tilt-reguleres, og den er ikke VESA-kompatibel. Men med kombinationen af en dejlig skærm og en utrolig pris er det en fremragende løsning.