Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Forbrugere bliver mere og mere emotionelt forbundet med deres digitale enheder. Et studie af IDC i 2013 påviser, at mange anser deres smartphone som deres bedste ven. For hver af de 7.446 adspurgte i undersøgelsen er telefonen konstant inden for rækkevidde fra morgen til aften. Omkring 80 pct. af de adspurgte tjekkede deres smartphone for beskeder hvert 15. minut! Endvidere havde brugerne også en tendens til at høre deres mobil ringe, selvom det ikke var tilfældet.
Markedsundersøgelsesinstituttet ARIS analyserede fantom-ringe-fænomenet gennem en undersøgelse, der forløb fra 2011 til 2013. Inden for to år steg antallet af brugere, som mente, de hørte deres mobil ringe, fra 25 til 39 pct. Samtidig fandt 29 pct. det mærkværdigt, hvis ikke de havde modtaget et opkald eller en besked hele dagen.
Internettet influerer i dag menneskers opførsel. Adgang til sociale medier, vores daglige brug af smartphones, tablets og computere, samt hvordan den fysiske omverden bliver kunstigt udvidet af ”cyberspace”, er alle hændelser, der påvirker vores cyberpsykologi. Kaspersky Lab har undersøgt fænomenet cyberpsykologi og den såkaldte ”medie-personificering”.
Kaspersky Lab: Malware-programmer kan dræbe forholdet
”For den gennemsnitlige bruger er en bærbar computer eller en smartphone blot en sort boks. De forstår ikke altid de symptomer, de oplever hos deres digitale venner. Hvorfor bryder den sammen? Er det på grund af en programfejl, eller kunne det være et hardware-problem? Hvorfor er min computer pludselig så langsom? Er computeren blevet kapret af cyberkriminelle? Er den nu en del af et botnet, der udfører opgaver i henhold til fremmedes kontrol?” spørger Holger Suhl, General Manager DACH hos Kaspersky Lab.
Faktum er, at populære tekniske enheder som pc, Mac, smartphones og tablets altid vil kæmpe med malware-programmer og cyberkriminelle. Det største problem, pc’en oplever, er det store antal af vira, orm og trojanske heste – Kaspersky Lab opdager i øjeblikket 315.000 separate malware-programmer hver dag. Macs største fare er at blive en del af et botnet. Selv smartphones og tablets må nu stå ansigt til ansigt med det stigende antal af mobilvira. Kaspersky Lab genkender i øjeblikket omkring 350.000 forskellige mobile vira og mere end 840 virusfamilier – 99 pct. er rettet mod Android.
It-sikkerhedseksperter forsøger at beskytte brugerne mod de mange malware-programmer, som Kaspersky Lab opdager, men faktum er, at it-sikkerhedsproblematikken sætter skår i glæden ved vores nye venner – fordi den griber ind i vores dialog og daglige omgang med vores enheder.
Undersøgelsen af Kaspersky Lab kaster samtidig lys over de mange karakteristika for personificering af enheder, der findes, da disse kan være årsag til at vi går på kompromis med it-sikkerheden.
Digitale enheder charmerer os
Ifølge Kaspersky Lab går brugere blandt andet på kompromis med it-sikkerheden på grund af den digitale enheds charme. Computerens ros har en lige så stor effekt, som når familie og venner roser os. Når computeren roser os for vores præstation ved en computeropgave, oplever vi, at vores humør bliver mere positivt, og vi dømmer computeren mere favorabelt. I mange tilfælde opfører vi os endda venligt og spiller eksempelvis en ekstra omgang af computerspillet. Vi får det altså bedre med:
- Os selv (højere niveau af positiv indflydelse og magt)
- Vores resultater (vi tror, at vi virkelig har klaret os bedre)
- Samspillet med computeren (vi ønsker at fortsætte med at arbejde med denne enhed)
- Computerens ydeevne (bedre evaluering)
Overraskende nok bringes disse følelser frem, selv når vi ved, at computeren giver tilfældig feedback, som ikke omhandler vores specifikke performance. Ikke desto mindre er vi tilbøjelige til at tro, at computeren taler sandt, og vi følger i mange tilfælde computerens anbefalinger.
Computerspecialisten er ikke bedre
"En enhed behøver ikke engang at være cool for at personificerings-fænomenet kan træde i kraft. Den oprindelige undersøgelse blev udført ved hjælp af pc'er i begyndelsen af 1980'erne," forklarer Prof. Dr. Frank Schwab fra Working Unit for Media Psychology, Würzburg Universitet, der har udført psykologianalysen sammen med Kaspersky Lab.
"Det interessante ved det er, at vi ikke rigtigt kan gøre for, at vi gør det. Folk, der er meget vidende om computere, har især en tendens til personificering."
Umiddelbart skulle man tro, at erfarne brugere ikke ville falde for denne opførsel, men det gør de – og nogle gange i endnu større grad. De er vant til at interagere med deres computer, og de gør det derfor tit på autopilot, hvilket kan betyde, at de i højere grad reagerer på de menneskelige tegn fra computeren.
Faren ved personificerings-fænomenet
Vi risikerer at klikke på ting, vi ikke ellers ville have gjort, da vi blindt stoler på den digitale enhed. Det kan skabe store problemer for brugerne, da enheden kan blive inficeret med malware-programmer. For eksempel kan blackmail-software blokere for adgangen til deres computer, eller også kan enhedens ydeevne blive reduceret af en trojansk hests hemmelige aktiviteter. Vores bedste ven vil pludselig være skyld i, at vi mister dyrebare oplysninger eller arbejde, vi har brugt lang tid på.
Yderligere tegn på medie-personificering:
• Vi tager hensyn til computerens følelser og er høflige, når vi skal evaluere computerens performance.
• Computere er ikke kønsneutrale. En computer kan blive anset som henholdsvis kvinde eller mand, især når den pågældende gadget har en stemme. Stemmen alene kan udløse stereotyper. o Mænd (her: computere med en mandlig stemme) er mere kompetente til at evaluere performance end kvinder (her: kvindelig stemme). o Dominerende kvindelige computere anses som mindre venlige end mandlige computere. o Mandlige computere er eksperter i maskuline emner såsom teknik. o Kvindelige computere er eksperter i feminine emner såsom forhold og kærlighed
• Lige børn leger bedst. Vi foretrækker personer, der ligner os selv, og det samme gælder computere. Når personligheden matcher, opfattes computeren som mere kompetent, og vores tilfredshed stiger såvel som vores tilhørsforhold. Computeren har altså en identitet. o Dominerende mennesker foretrækker computere, der opfattes som dominerende. o Underdanige personer favoriserer computere med underdanige karakteristika.
Hvordan ser fremtiden ud?
Medie-personificering øger risikoen for brugernes kompromis med it-sikkerheden, men det er ikke det eneste opsigtsvækkende.
Sammensmeltningen af mennesket og teknologien giver ligeledes anledning til uro. Vil menneskets tætte tilknytning til digitale enheder føre til afskæring fra den fysiske omverden? Vil vi ende med at leve i en digital boble, hvor der ikke er behov for at bevæge sig uden for en dør? Sidst men ikke mindst – hvor går grænsen mellem mennesket og teknologi?
Baggrund: Vores psyke påvirkes af internettet
Kaspersky Lab har undersøgt fænomenet cyberpsykologi i samarbejde med Professor Dr. Frank Schwab og Dr. Astrid Carolus fra Working Unit for Media Psychology på Würzburg Universitet. Undersøgelsesområdet er fokuseret på, hvad mennesker gør online og hvorfor. Mere præcist undersøges vores følelser, tanker og opførsel på digitale medier.