Scooba 230 er beregnet til små rum på op til 14 kvadratmeter og er dermed ideel til blandt andet badeværelser. Med sine 16,5 cm i diameter og en højde på 8,9 cm kan robotten uden problemer rengøre svært tilgængelige steder – skidtet har simpelthen ingen steder at gemme sig.
Bjørnen er din ven
(25. aug)Nyhedsbrevet drillede – vi beklager
(03. maj)Lille dims finder dine ting
(12. feb)10" tablet bugner af kræfter og features
(30. nov)Undgå gaver der skal byttes
(23. okt)Links til Alt om DATA 9/2012
(07. jun) Den lille nye gulvvasker i iRobot-familien forventes da også at blive en stor succes, da den stort set kan komme ind overalt. Jesper Skov fra den danske forhandler RobotEksperten.dk siger: »Vi forventer helt klart, at danskerne tager godt imod den nye Scooba 230, da den kan lette rengøringsarbejdet for mange familier. I udlandet har den allerede fået stor opmærksomhed, da de tidligere modeller har haft svært ved at håndtere mindre rum.«
Og på trods af at rengøringen tager lidt længere tid for robotterne end det ville tage at gøre det manuelt, så kan det bestemt være en god investering, da man jo ikke selv skal gøre arbejdet. Man kan simpelthen sætte robotten i arbejde og så selv gå ud og nyde solen og sommeren.
Modsat manuel gulvvask med den traditionelle moppe, hvor vandet bliver mere og mere beskidt, jo mere man får rengjort, så bruger Scooba’en kun rent vand til rengøringen, da dens teknologi adskiller rent og beskidt vand i vandtanken.
Den eneste ulempe, der er ved iRobots nye robotgulvvasker, er, at man ikke kan programmere den til at køre, når man er ude af huset. Vandtanken skal fyldes, robotten skal sættes i gang, og vandtanken skal tømmes igen, når gulvene er blevet vasket. Men det er jo en lille ting, når resten af arbejdet bliver klaret, uden at man skal løfte en finger for det.
Prisen er 2.699 kroner, og Scooba 230 kan blandt andet købes fra RobotEksperten.dk.





