Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER

Tagget med: 

Nyhed: Asus Eee PC 1025

Verdens hurtigste netbook

Asus Eee PC 1025 har den nyeste Intel Atom Cedar Trail-processor og starter fra dvale på to sekunder

Af Rasmus Elm Rasmussen

Rygterne om netbookens død var åbenbart stærkt overdrevne, for Asus beviser nu, at den lille pc lever i bedste velgående. Producenten er klar med en ny model i den populære Eee PC-serie.

Den nye maskine hedder mere nøjagtigt Asus Eee PC 1025 Flare og er en 10,1"-model med den nye 1,8GHz dual core-Intel Atom Cedar Trail-processor. Den skal ifølge Asus give fire gange bedre grafisk ydelse og sikre den lille maskine pladsen som verdens hurtigste netbook.

Eee PC 1025 Flare er desuden udstyret med Asus Super Hybrid Engine II med Instant On-teknologi, som giver to sekunders genstart fra dvaletilstand og 21 dages standbytid.

Den lille maskine byder også på en række fornemme mediefunktioner i form af fuld hd 1.080p og blu-ray 2.0-understøttelse samt mulighed for at sende det højtopløste signal videre via hdmi. Samtidig er der dlna og WiFi Direct, så det er nemt at få apparaterne til at snakke sammen.

Derudover får du både usb 3.0-, usb 2.0- og bluetooth 3.0-forbindelse samt 2GB ram, 500GB harddisk og 3GB onlinelager hos Asus WebStorage.

Asus Eee PC 1025 Flare fås i flere forskellige farver, og prisen er 2.599 kroner. Den er på markedet i starten af marts.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by  
SPONSOR
SPONSOR