Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny bærbar blokerer nysgerrige blikke

Er du træt af, at folk kigger dig over skulderen? HP har skabt en bærbar med skærmfilter, så andre ikke kan aflure hvad du laver.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Nu løfter HP sløret for verdens første bærbar med skærmfilter. HP Sure View er en ny valgmulighed til HP EliteBook 1040 og HP EliteBook 840. Med blot et enkelt tryk på en knap kan beskytte sig imod visuel hacking.

"Flere og flere arbejder udenfor kontorets fire vægge, f.eks. i toget og andre offentlige steder. Det gør os sårbare overfor visuel hacking, hvor hackere samler oplysninger ved at lure på ens skærm”, siger Benoit Bonnafy, Vice President for Business Personal Systems EMEA hos HP Inc., og fortsætter:

HP Sure View er udviklet med 3M-teknologien til beskyttelse af personlige oplysninger. Det betyder, at du ikke behøver have ekstra tilbehør med dig for at beskytte dine følsomme data og oplysninger. Du skal blot trykke på tasten F2 for øjeblikkeligt at sætte pc'en i privatlivstilstand.

Dermed reduceres op til 95 % af det synlige lys, når man ser på skærmen fra siden. Det gør det vanskeligt for andre at se oplysningerne på skærmen.

Få er opmærksomme på visuel hacking

Der er mange, der dagligt bevæger sig fra a til b med deres PC under armen, som ikke tænker over risikoen for visuel hacking. Det kan blive dyre lærepenge, hvis man ikke er opmærksom, når man bruger sin PC i offentlige rum.

"Der er mange trusler imod ens datasikkerhed. Men heldigvis bliver flere og flere, både virksomheder og organisationer, opmærksomme på visuel hacking” siger Makoto Ishii, Vice President og General Manager for Display Materials and Systems Division hos 3M, og fortsætter:

"HP Sure View er udviklet på baggrund af mere end 20-års erfaring inden for 3M's optiske filmteknologi. Filteret bidrager med at beskytte følsomme oplysninger for alle, der arbejder i åbne arbejdsmiljøer og for mobile medarbejdere i det hele taget."

Visuel hacking er en reel trussel mod virksomhedens følsomme data. “Global Visual Hacking Experiment", en undersøgelse, som for nylig blev gennemført af The Ponemon Institute og sponsoreret af 3M, viste, at det i 9 ud af 10 tilfælde lykkes at indsamle følsomme forretningsoplysninger udelukkende ved visuel hacking. Næsten 4 private oplysninger blev hacket visuelt ved hvert forsøg.

Visuel hacking kan også have indflydelse på medarbejdernes produktivitet. Næsten 60 % af alle medarbejderne i undersøgelsen udfører deres arbejde uden for kontorets fire vægge. De frygter at andre kigger med på skærmen. Dette kan distrahere og nedsætte produktiviteten. I en undersøgelse, som også er gennemført af Ponemon Institute og sponsoreret af 3M, fandt man ud af, at medarbejdere, der bruger en visuel løsning til beskyttelse af personlige oplysninger, kan være dobbelt så produktive, når de arbejder i nærheden af andre.

HP Sure View hjælper brugerne med at arbejde mere trygt i offentlige rum, uden at de behøver frygte, at data på deres skærme afsløres for andre. Når denne teknologi integreres direkte i enheden, kan den hjælpe virksomhederne med at overholde de lovgivningsmæssige krav, som især virksomheder i sundhedsvæsenet samt den offentlige og økonomiske sektor er underlagt.

HP Sure View til HP EliteBook 840 er tilgængelig på det danske marked nu. Den vejledende pris er 11.000 kroner. HP Sure View til EliteBook 1040 vil være tilgængelig fra oktober.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere