Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Verbatim Rapier v2

Et praktisk redskab til gamere fra Verbatim er
kommet på gaden. Den tilbyder en lang række valgmuligheder, som kan optimere
gaming oplevelsen.

Af Kasper Nesager, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Musen er måske ikke den kønneste mus i verden, men den er designet til at ligge godt i hånden, og alle knapper er inden for rækkevidde – det er vel det vigtigste.Rapier V2 mus er en fantastisk gamer mus! Dermed sagt, at Rapier V2 ikke egner sig til mainstreame forbrugere, da de vil komme til at betale for en masse funktioner, de aldrig ville få brug for.

Indstil følsomhedenSom enhver anstændig gaming mus kan følsomheden på Rapier V2 justeres. Den kører mellem 400 og 3200 dpi, og den har en praktisk justeringsknap på ryggen, du let kan komme til, når følsomheden skal ændres i kampens hede – et simpelt tryk på knappen bagved scroll-hjulet. Dette gør, at musen kan bruges i mange forskellige situationer.

Står du midt i Counterstrike og skal bevæge dig hurtigt, kan du nemt justere musen til dette, mens Rapier V2 hurtigt kan omstilles til de mere delikate sniping situationer, hvor musen skal være mere langsom.Læg vægt påEn nøglefunktion hos Rapier V2 er de syv små 4,5 grams vægte, der kan sættes ind i musens bagende eller forende.

Selve musen vejer 167 gram, men fordelingen af vægtene gør, at du selv kan bestemme, om man vil spille med en ultra let mus eller en lidt tungere mus. Det gør en forskel, men om vægtene skal være i eller ej, og hvor de skal placeres, er en temperamentssag.

Musen husker som en elefantEndelig er der Gaming Toolkit softwaren, hvor du kan gemme dine favoritindstillinger af Rapier V2 til fremtidig brug. Spiller du den ene dag World of Warcraft, henter du bare indstillingerne, mens den en anden dag står på Counterstrike, så finder du blot indstillingerne frem til det spil.

Du kan købe en særlig Rapier musemåtte ved siden af til 69 kroner, som gør, at musen ville glide bedre over overfladen, men egentlig er den ikke synderlig nødvendig, da Rapier V2 glider godt på langt de fleste overflader – deriblandt træ.