Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Vellydende og komfortabelt headset

Har man et headset ‘skruet’ på hovedet det meste af arbejdsdagen, må det
gerne være komfortabelt at have på. Jabra UC Voice 750 Duo light er et
moderne og ganske flot udseende headset, der via usb-kabel tilsluttes
til pc eller Mac.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Headsettet sætter komforten i højsædet koblet med en god lydkvalitet. Det vejer næsten ingenting og har en fleksibel foret hovedbøjle, der let kan tilpasses hovedstørrelsen. Mikrofonarmen er lang, yderste del er fleksibel, så vi havde i testen intet problem med at placere den perfekt i forhold til munden.

Bærekomforten er i top, man mærker nærmest ikke, man har headsettet på, blandt andet takket være de meget bløde ørepuder. Opkald og volumen kan styres via den på kablet integrerede kontrolenhed. Lydkvaliteten er god i headsettet, tale går klart igennem.

Den støjdæmpende mikrofon gør, at samtalepartneren i den anden ende kan høre dig, selv hvis du sidder i et støjende kontormiljø. Selv om der er tale om et Unified Communications headset, er Jabra UC Voice 750 Duo Light ikke ueffen at høre musik på.

At headsettet samtidig ser fikst ud og ikke skriger mod himlen af kedelig og grå effektivitet, gør heller ikke noget. Leveres med praktisk transporttaske.