Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER

Tagget med: 

Nyhed: Pentax Optio WG-2

Vandtæt kamera fra Pentax

Pentax Optio WG-2 tåler vand, støv og stød og er optimeret til foto og filmoptagelser under krævende forhold

Af Rasmus Elm Rasmussen

Har du brug for at tage billeder under krævende forhold, så er det heldigvis muligt at finde kameraer, som er gearet til dette. Pentax er nu klar med et nyt i rækken af hårdføre kameraer.

Kameraet er vandtæt ned til 12 meters dybde. Det tåler desuden støv og klarer fald fra 1,5 meters højde. I disse tider er det også rart at vide, at du trygt kan have det med udenfor, så længe temperaturen ikke kommer under 10 minusgrader.

Pentax Optio WG-2 er udstyret med baggrundsbelyst cmos-billedsensor, som leverer billeder på 16 megapixel og er optimeret til fotografering med høj følsomhed, for eksempel om aftenen og natten eller indendørs med svag belysning. Optikken har 5× optisk zoom fra 28 mm vidvinkel og klarer også filmoptagelser i fuld hd. Billederne vises på en højopløst antirefleksbehandlet lcd-skærm, som også fungerer i stærkt sollys.

Blandt finesserne findes højhastighedsfotografering med afspilning i slowmotion samt intervaloptagelse. I funktionen Digital Microscope aktiveres seks led-lamper rundt om objektivet for at give en optimal belysning af motivet. Kameraet har desuden funktioner som ansigtsgenkendelse, hvor op til 32 ansigter identificeres på 0,03 sekunder, Smile Capture, og 16 automatiske motivprogrammer.

Pentax Optio WG-2 ledsages af Optio WG2-GPS, som er udstyret med nyudviklet gps-modul, der har indbygget ur, som automatisk korrigeres i forhold til lokal tid samt logfunktion, som følger fotografens bevægelser.

Pentax Optio WG2 og Optio WG2-GPS lander i butikkerne i marts til vejledende priser på 2.399 kroner og 2.799 kroner.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by  
SPONSOR
SPONSOR