Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Vælg en ny Linux-distribution

Find de bedste, når det gælder produktivitet, brugervenlighed, sikkerhed, hacking og hastighed.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Du har muligvis ikke bemærket det, men der findes mere end en Linux-distribution. Der er faktisk flere hundrede, og listen bliver længere for hver uge, der går.

Bevares, du har sikkert bemærket det, men sagen er, at inden for gratis software skal man vælge. Det betyder, at udviklerne kan gøre, hvad der passer dem. Da folkene bag den Ubuntu-afledte Mint-distribution besluttede sig for, at de ikke kunne lide den udvikling, Ubuntu stod for, skabte udviklerne deres eget desktopmiljø.

Da Red Hat begyndte at kræve masser af penge for en virksomhedsdistribution, tog CentOS-projektet kildekoden til disse Red Hat-pakker og lavede versioner, der var binært kompatible og gratis. Der findes talløse tilsvarende historier, og de er alle sammen med til at gøre Linux-landskabet så frugtbart.

Det betyder også, at man ikke behøver at satse på en standarddistribution. Nogle er sjove, nogle er produktive, nogle værner om privatlivets fred, og der er ingen regler, som siger, at man ikke må installere mere end en ad gangen eller bruge forskellige distributioner på forskellige maskiner. Hvis du vil lege med en distribution, kan mange af dem boote fra en live-cd, eller du kan bruge VirtualBox til at oprette en virtuel udgave. Ingen af delene kræver den store indsats.

Men før du når til dette stade, skal du vide, hvilke distributioner der er de bedste til det, du skal bruge dem til. Og det er netop det, vi kommer ind på nu.

Produktivitet: Fedora 17

Der er som regel en distribution, man satser mere på end nogen andre. Det er den distribution, der skal bruges dag ud og dag ind til vigtige, men dagligdags opgaver som e-mail og skrivning af dokumenter. Det er oplagt, at denne distribution skal være så strømlinet, stabil og sikker som muligt, samtidig med at den leverer softwaresupport til de nyeste funktioner.

Fedora har seriøse open source-kompetencer, og hver opdatering skummer fløden af de seneste opgraderinger og samler det hele i en enkelt, velafprøvet distribution. Brugeroplevelsen er også så tæt som muligt på den, man kender fra de originale desktops og applikationer, og Fedora kan skaleres og passe ind i virksomhederne. Red Hat og CentOS bruger den som reference med henblik på stabile versioner.

Den nye version leverer også den bedste standardbrugeroplevelse med den nye Gnome-desktop. Med version 3.4 har Gnome omsider trådt sine barnesko og kan forholde sig til brugerne igen. Fedora har været den eneste større distribution, der har stået bag den nye desktop, og resultatet er, at det er den, man vælger, når man vil have den bedste oplevelse.

Gnome er stadig den bedst integrerede desktop, og den samarbejder godt med applikationer som LibreOffice og Firefox. Derfor er den også bedst, når det gælder produktivitet, og når man vil opleve de nyeste Gnome-funktioner. En af de mest interessante er browseren Epiphany, der har fået nyt liv med version 3.4. Den er blevet forfremmet til en komplet desktopbrowser ved den nye lancering, og den er bedre integreret med Gnome funktioner end Firefox og Chrome.

Brugervenlighed: Mint 12/13

Ubuntu er ikke længere distribution nummer et på det indflydelsesrige site DistroWatch. Den er blevet overhalet af sit afkom – den ekstremt talentfulde Mint. Eftersom Mint bygger på Ubuntu, har den et fantastisk udvalg af standardpakker, og man får også fremragende hardwaresupport og opdateringer. Ubuntus udvalg er så tæt på en global Linux-standard, som man kan komme, og det gør Ubuntu (eller et af dens afkom) til et strålende valg, hvis man blot vil i gang med at køre software snarere end at lede efter afledte funktioner eller lege med kommandolinjen.

Ubuntu-oplevelsen er stadig uovertruffen, når det gælder support og brugermiljø. Hvis man har et problem (hvilket nu om dage er usandsynligt), giver Ubuntu den bedste sandsynlighed for, at nogle andre har været ude for det samme og har løst problemet. Det er en af de bedste grunde til at bruge et Ubuntu-afkom.

Imidlertid har Ubuntu skiftet fra den velkendte og afprøvede Gnome-desktop til noget hjemmelavet – en desktop, der hedder Unity. Dette skift har delt miljøet, der har lagt pres på Mint for at få den til at holde sig til Gnome. Samtidig gennemgik Gnome sit eget paradigmeskift: Man skrottede OS X-stilen til fordel for en fuldskærms-skal med paneler.

Det har placeret Mint i et vadested: Skal man holde sig til en ufiks Gnome-opgradering, eller skal man gå enegang? Til sidst traf udviklerne en modig beslutning. De tog de bedste dele af den nye Gnome-desktop og genopbyggede de dele, miljøet kunne lide ved de ældre versioner. Resultatet blev en ny desktop ved navn Cinnamon, som efter vores mening er den bedste af alle verdener til en moderne Linux-installation. Cinnamon er gunden til, at vi har valgt Mint som fundamentet for vores anbefaling, når det gælder brugervenlighed.

Hacking: Arch

Arch Linux har for nylig fejret sin tiårsfødselsdag, men det er først i de seneste par år, at gør det selv-distributionen er begyndt at få rigtigt fat. Sammenlignet med de fleste andre distributioner har den en stejl indlæringskurve, der begynder ved installationen.

Der er ingen grafisk brugerflade, og man formodes at tilføje og konfigurere alting manuelt – fra brugerfladen til lydserveren. Det er en gammeldags oplevelse, der giver en stor tilfredsstillelse foruden et uovertruffet kendskab til systemets konfiguration og Linux i almindelighed.

Arch bruger en rullende lanceringscyklus snarere end en eller to større opdateringer om året. Det betyder, at når man installerer Arch, har man altid de seneste versioner af alting.

Hver pakke er helt fremme, og installationen ligger så tæt på applikations- og desktoplanceringer som muligt, uden at man skal kompilere pakkerne manuelt. Og selvom Arch kan være svær, er den langtfra så kompliceret en distribution som Gentoo.

Selv en begynder kan følge med i de fremragende wiki-anvisninger og nå frem til en fungerende installation. Og miljøet er et af de bedste og mest hjælpsomme, der findes. Det strålende ved Arch og grunden til, at vi anbefaler den til hacking, er miljøets lager af pakker.

Det er ikke officielt understøttet, men det er stort og nemt at bidrage til. AUR’et gør det også nemt at installere pakker fra deres kildekode, installere deres afledte funktioner og holde dem up to date.

Det gør distributionen ideel til eksperimenter og til at hente de seneste højprofilerede frigivelser. Arch er også vores foretrukne distribution, når vi omsider får fat i Raspberry Pi. En smule tid brugt på at lære det grundlæggende giver bonus, når man får fingre i noget interessant hardware. Man lærer også en masse om Linux.

Sikkerhed: Tails 0.10.2

Hvis der er en ting, Linux er god til, er det sikkerhed. Men det er ofte ikke særlig nemt, og der skal megen manuel indgriben til at opnå en vandtæt installation. Det er her, en live-cd med en forudkonfigureret Linux kommer ind i billedet, og Tails er i øjeblikket vores favorit.

Den store fordel ved at bruge Tails er, at den booter i en Tor-kompatibel desktop. Tor er et anonymitetsnetværk, og det fungerer som en form for randomiseret, forgrenet vpn, hvor ens internetforbindelse går gennem en række maskiner, før den dukker op et vilkårligt sted. Det betyder i teorien, at det er meget svært at spore ruten tilbage til ens ip-adresse. Når man åbner browseren, kan man browse anonymt.

Tails omfatter mange andre funktioner, der sikrer privatlivets fred. For eksempel kan LUKS kryptere dit lager. Din e-mail, dine beskeder og din standardbrowsing bliver alle beskyttet ved hjælp af en række andre plugins, så du er sikret mod potentielle ændringer i den lokale konfiguration. Og da Tail er en live-cd, bliver alle spor fjernet, så snart du genstarter eller slukker maskinen.

Tails sørger også for at rydde hukommelsen ved slukning, således at der ikke bør være en eneste stump data tilbage. Det gør den til det ideelle valg på rejse eller til tilfælde, hvor man vil bruge et usikkert netværk til at overføre sikre data eller skaffe adgang til net-bankoplysninger.

Fartdjævel: Bodhi

Fra bootmenuen kan du vælge mellem et udvalg af desktopkonfigurationer, fra det helt rå til et design til netbooks eller et gennemgående tema. Mindre end et sekund efter er alt konfigureret. Denne fart og minimalisme kommer fra en desktop ved navn Enlightenment. Bodhi hører til en ny generation af distributioner, der sætter effektivitet og minimalisme over KDE’s og Gnomes bling-bling.

Resultatet er, at Bodhi stiller beskedne systemkrav, uden at man mister funktioner. Webbrowseren Midori er for eksempel meget hurtig, og da den bygger på WebKit, kan den rendere hovedparten af sites med samme effektivitet som Chrome og Safari. Generelle applikationer booter også hurtigere på grund af distributionens beskedne brug af hukommelse, og desktoppen prøver ikke at vise sig.

Man kan ikke se det udefra, men Bodhi bygger på Ubuntu. Derfor får du adgang til det samme brede udvalg af pakker. Der er også en god gruppe af pakker, som man kan installere med et enkelt klik fra webbrowseren. Peg den blot i retning af http://appcenter.bodhilinux.com, og klik ’Install’. Bodhi klarer resten. Det fungerer også fra en live-cd.

På grund af dens Ubuntu-herkomst er det også nemt at gennemføre en permanent installation, og der er glimrende hardwarekompatibilitet. Klik blot på ikonet ’Install’ i værktøjslinjen, og besvar de få tilbageværende spørgsmål. Det tager normalt mindre end ti minutter, fra man klikker på ikonet, og til installationen er færdig. Der er altså ingen undskyldninger, hvis du er ude efter den ultimative fartopgradering af din Linux-installation.

Bortset fra nogle nye sammensatte desktops som Unity 3D og Gnome 3 kan VirtualBox køre næsten enhver Linux-distribution i et vindue på ens aktuelle desktop. Klik ’New’ for at oprette en virtuel maskine, vælg et navn og en type til operativsystemet, og give det noget hukommelse.

Du kan endda droppe drevoprettelsen, hvis du kun vi boote en live-cd. Efter at du har oprettet den virtuelle maskine, skal du åbne Settings-vinduet og vælge feltet Storage. Når du vil boote en cd/dvd eller iso, skal du klikke på ide-controlleren og derefter på diskikonet længst til højre.

Du kan nu vælge mellem det rigtige optiske drev og enhver fil, du har downloadet. VirtualBox 4.1.12 prøver endda OpenGL-acceleration, hvis din hardware kan klare det.

Det giver mulighed for at køre Compiz-effekter og sågar Unity, hvis du er omhyggelig. Sørg blot for, at boksen ’Enable 3D Acceleration’ er slået til i Display-feltet, før du starter maskinen.

Hvis du vælger at installere en distribution på en virtuel maskine, er det også en god ide at installere VirtualBox’ værktøjspakke. Den indeholder drivere, der giver bedre ydelser og bedre integration med din oprindelige desktop. Installation af denne pakke er nemmere, hvis den er omfattet af din virtuelle distributions pakkemanager.

Hvis den ikke er det, skal du vælge ’Install guest additions’ fra menuen ’Devices’. Det åbner en virtuel dvd i din virtuelle maskine. Den indeholder rigtige pakker med drivere og redskaber. Installationen afhænger af din distribution, men prøv først at køre scriptet runasroot.sh som rod.

I modsætning til de fleste operativsystemer foregiver desktop-Linux ikke at være det eneste operativsystem i universet. Resultatet er, at langt de fleste installationer forventer at blive installeret ved siden af noget andet. Mange kan vride sig ind ved siden af Windows eller en anden Linux-installation uden for megen brugeraktivitet.

Det skyldes den vidunderlige Grub-bootloader. Det er noget, man normalt kun ser, når man første gang starter sin Linux-maskine, idet Grub er den menu, den bootmenu, som kommer frem, når pc’en er kommet igennem bios. Grub kan boote mange af alle de operativsystemer, der er installeret, herunder adskillige installationer af Windows og sågar OS X, men det kan være svært at finde fejl, hvis noget går galt.

Det mest almindelige problem er, at en distribution installerer sin egen version af Grub og overskriver en original konfiguration. Den fjerner de andre operativsystemer fra menuen, men da Grub har sin egen kommandoflade, er de stadig tilgængelige, selvom man ikke kan se dem. Man kan også redigere aktuelle detaljer i menuen ved at trykke tasten [E], ændre det, der er forkert, og trykke [Ctrl]+[X] for at boote den nye konfiguration. Det er praktisk, hvis din bios har ændret harddiskenes rækkefølge, eller hvis du vil indlæse en ældre kerne fra en aktuel installation.

Hvis du vil boote fra en partition, der ikke er opregnet, kan du prøve at skrive Is for at få en liste over aktuelle partition. Hvis du kan genkende sin originale bootpartition, grub-mappe og grub-konfigurationsfil, kan du bruge dette til at indlæse dine gamle indstillinger med denne kommando: configfile (hd0, msdos1]/boot/grub/brug.cfg. Du skal blot ændre drev- og partitionsnavnene, så de stemmer med din konfiguration.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Det skal du bruge:

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Spil

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Kommando-tilstand

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]