Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
LEDIGE STILLINGER

Tagget med: 

Nyhed:

Usb 3.0 i Intels næste bundkort?

Rygterne fortæller, at Intel er klar til at lancere deres første bundkort med usb 3.0. Det kan betyde et stort gennembrud for standarden

Af Rasmus Elm Rasmussen

Intel har hidtil været meget tøvende i forhold til usb 3.0 og ikke ligefrem forhastet sig med at inkludere standarden i deres produkter. Faktisk var det forventet, at Intel først ville understøtte usb 3.0 engang i 2012.

Nu tyder det imidlertid på, at Intel er ved at tage en kovending og måske allerede vil tage usb 3.0 til sig nu. Ifølge Digitimes vil en af de store nyheder ved det årlige Intel Developer Forum være lanceringen af et nyt bundkort med usb 3.0, designet til de kommende Sandy Bridge-processorer.

Grunden til Intels pludselige velvillighed over usb 3.0 skulle være, at presset fra konkurrenterne er blevet for stort til, at de kan blive ved med at ignorere standarden. Mange producenter har allerede bundkort med usb 3.0 på markedet, takket være tredjeparts-controllere fra NEC, og inden længe fra ASMedia. AMD har også meldt sig klar til at understøtte usb 3.0 i kommende bundkort.

Selvom Intel er på vej med sin egen overførselsstandard - Light Peak – vurderes det, at de simpelthen ser sig nødsaget til at understøtte usb 3.0 for at ikke at falde bagud i forhold til konkurrenterne.

Om Digitimes har ret, finder vi ud af, når Intel Developer Forum løber af stablen senere på måneden. Men vi kan jo kun håbe.Vælger Intel at understøtte standarden, vil det give et væsentligt skub til udbredelsen af usb 3.0, som har fået en lidt træg start.


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by  
SPONSOR
SPONSOR
SPONSOR
SPONSOR
SPONSOR