Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER
SPONSOR
Nyt domæne? Automatisk backup med Cloud Drive

Tagget med: 

Nyhed: Sandberg Touch-Screen Glove

Undgå frosne fingrer, når du taster på mobilen

Det kan være en kølig affære at bruge mobilen i det barske vintervejr. Sandberg Touch-Screen Glove lader dig beholde handskerne på, når du taster på touch-skærmen

Af Rasmus Elm Rasmussen

Frosten bider, og det er hundekoldt. Kraven er trukket godt op om ørerne, de forede støvler forsøger at holde kuldepresset ude fra de allerede halvfrosne fødder, udåndingsluften er hvid, og lettere uvilkårligt holder man om sig selv for at holde varmen.

Og hvad sker der? En sms tikker ind og kræver et øjeblikkeligt svar. At betjene en mobil med touch-skærm kræver en ægte fingerspids og ikke en stump vantestof. Vanten må derfor af i en fart, så man kan komme i gang med at tappe på den lille skærm. Undervejs bliver fingrene mere og mere stive af kulden. Ved vejs ende kommer mobilen atter ned i inderlommen, klodset lagt på plads af en forfrossen hånd, som dårligt kan mærke, om den holder eller taber den livsnødvendige mobil.

Sandberg præsenterer nu en løsning på dette problem. Løsningen er en Sandberg Touch-Screen Glove, som i fingerspidserne har fået vævet elektrisk ledende tråde ind i stoffet. Med sådan en handske på hænderne kan mobilens touch-skærm betjenes, uden at man tager dem af.

Handskerne lanceres i tre farver og i one size fits all. De er på vej ud i butikkerne, og prisen er 149 kroner.


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by