Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER
SPONSOR
Nyt domæne? Automatisk backup med Cloud Drive

Tagget med: 

Nyhed: Sony Vaio S

Ultralet og fuld af power

De nye Vaio S-modeller fra Sony er designet i kulfiber og har quad core-kræfter samt ssd og stærk grafik

Af Rasmus Elm Rasmussen

Har du behov for kræfter af den tungeste kaliber, men vil også gerne være så mobil som muligt, kan Sonys nye Vaio S-modeller måske være løsningen. Med tredje generations Intel Core i7-3612QM quad core-processor, ssd og et kraftfuldt Nvidia GeForce-hybridgrafikkort burde du være fint klædt på til både arbejde og underholdning.

Vaio S fås i to modeller, én med 13,3"-skærm og én med 15,5"-skærm, der begge er designet i slankt full flat-design, som gør dem lette at få hurtigt ud og ind af en taske på farten. Det stilfulde kabinetdesign er udformet i vægtbesparende materialer såsom kulfiber, aluminium og magnesium, hvilket betyder, at selv den største Vaio 15-model har en vægt på under 2 kilo.

Den højtopløste Display Plus-skærm giver detaljerede billeder og er samtidig modstandsdygtig over for ridser og reducerer genskær fra såvel indendørs- som udendørsbelysning.

Der er også baggrundsoplyst tastatur og indbygget lyssensor, som automatisk dæmper lysttyrken på skærmen, så du både rammer flere taster rigtigt første gang og skåner dine øjne betydeligt.

Alle S-seriens modeller fås med et nyt slot-in optisk drev til blu-ray eller dvd, og dermed bibeholdes kabinettets ultatynde design og robusthed.

Med Rapid Wake + Eco sparkes dine computere i gang på ingen tid, og når du har brug for en pause, klapper du bare skærmlåget ned, hvorefter Vaio S automatisk går i energibesparende dvaletilstand og gemmer dine data sikkert på computeren i op til 10 dage uden at løbe tør for strøm. Når du ønsker at genoptage arbejdet eller underholdningen, åbner du bare skærmlåget igen. Rapid Wake + Eco-funktionen sørger så for, at du er oppe at køre på få sekunder med alle dine filer aktiveret, præcis som da du forlod dem.

xLOUD- og Clear Phase-lydteknologier sikrer klarere Skype-samtaler og webchat. Alternativt kan du også skifte til Dolby Home Theatre V4, som giver biograflignede lyd til dine film og spil.

Som tilbehør til S-serien fås en ny dockingstation med en integreret 500GB-harddisk, og de kan også opgraderes med ultratyndt sheet-batteri, som giver op til 14 timers uafbrudt arbejde og underholdning.

Vaio S-serien er tilgængelig fra midten af juni til en vejledende pris på 11.000 kroner for den dyreste model.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by