Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER
SPONSOR
Nyt domæne? Automatisk backup med Cloud Drive

Tagget med: 

Nyhed: Acer Aspire S5

Ultrabook med Thunderbolt

Acer Aspire S5 er den hidtil tyndeste ultrabook og er samtidig blandt de første Windows-pc’er med den superhurtige Thunderbolt-forbindelse

Af Rasmus Elm Rasmussen

Ultrabooks kommer uden tvivl til at fylde en stor del af markedet for bærbare i år, og blandt producenterne på årets CES-messe har der været dystet intenst om, hvem der står med den tyndeste af slagsen.

I praksis har Samsung skabt den tyndeste bærbare i form af de nye maskiner i 9-serien, men dem kalder producenten ikke ultrabooks, og derfor kan Acer nu gøre krav på titlen med Aspire S5, som med sine kun 15 millimeter i tykkelsen er den tyndeste 13,3" ultrabook, der hidtil er lanceret.

Hvad der dog umiddelbart er en del mere interessant end de halvanden millimeter, der adskiller den fra konkurrenterne, er, at Aspire S5 er blandt de første Windows-pc’er, som er udstyret med Intels superhurtige Thunderbolt-forbindelse, som blev præsenteret sidste år, men som indtil videre har været forbeholdt Apple-produkter. Thunderbolt gør det muligt at overføre filer ved 10Gb/s, hvilket er det dobbelte af usb 3.0, som imidlertid også er at finde i Aspire S5.

Hdmi får du også, og Aspire S5 har desuden Intel Core-processor og ssd-lager, som det nu engang er kutyme for sådanne maskiner. Acer har også krydret Aspire S5 med særlige funktioner som producentens eget Acer Green Instant On, der giver opstart fra dvaletilstand på kun 1,5 sekunder, mere effektiv drift og en imponerende batterilevetid på op til tre uger Instant On samt Acer Always Connect, der giver hurtigere adgang til internettet.

Dolby Home Theatre v4, chiclet-tangentbord og ekstra lang batterilevetid via PowerSmart batterypack (tre gange længere levetid sammenlignet med traditionelle batterier) får du også, hvis du vælger at spare skillinger sammen til andet kvartal 2012, hvor du kan få fingrene i Aspire S5. Præcis hvor meget du skal skrabe sammen, har vi dog ingen oplysninger om på nuværende tidspunkt.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by