| Mio Moov Spirit Flat Producent: Mio Vejledende pris: 2.250 kroner Alt om DATA siger:»Mio Moov kunne være en rigtig god enhed, men Mio har ofret brugervenligheden til fordel for mange funktioner. De glemmer bare, at en gps skal være let at bruge, og ikke mindst intuitiv.« |
|
Mio Moov Spirit Flat
Indrømmet, det er hårde ord at komme med så tidligt i artiklen. Men Mio Moov Spirit Flat har gennem vores test og prøvekørsel vist sig at være et mærkværdigt bekendtskab.
Læs også
Det hele startede, da vi skulle montere den i
forruden af vores bil. Der medfølger en holder og en lader til cigarettænderen,
hvilket er, som det skal være.
Holderen er også god og stabil og sidder fint fast
i forruden, men ledningen til strøm sidder placeret fuldkommen tåbeligt. Hvis
man sætter den i, inden man placerer Mio Moov i holderen, så har man problemer,
for så kan Mio Moov ikke glide på plads.
Hvis man vælger at gøre det bagefter, så er det næsten en håbløs opgave, for stikket sidder placeret, så det er svært at nå. Det betyder også, at stikket skal ud af gps’en, inden man kan tage den ud af holderen (for man fjerner den jo fra forruden, når man parkerer, ikke?).
Mio Moov Spirit Flat
Toppen af isbjerget
Det virker muligvis som en lille ting, men det er faktisk et ret stort irritationsmoment i dagligdagen, og hvis enheden skal betjenes under kørsel, af passageren naturligvis, så er det ret problematisk lige at tage den af, for at personen i højre sæde kan trykke på knapperne.
Læs også
Nu vi er ved betjeningen, så er det et punkt, vi også lige err nødt til at tage fat om. For det kan der siges både godt og dårligt om. Mio har integreret en slags iPod-interface. Med det menes, at brugeren flytter skærmbillede ved at trække fingeren ned over skærmen. Det er smart nok – og en fin måde at komme rundt på menuerne i.
Men hold da lige op, hvor er der bare mange knapper, man kan trykke på, når man står i hovedmenuen. Hele skærmen er fyldt op, og der er flere skærmbilleder, når man trækker fingeren ned over skærmen.
Resultatet er indlysende. Brugeren mister orienteringen med det samme, og at lave meget andet end trykke på knappen ”find” for at navigere til en adresse kræver tålmodighed. Det, at alle knapperne samtidig stort set er ens, gør det også meget forvirrende at navigere rundt i menuen. Det havde været en rigtig god ting, om det havde været sigende ikoner, der havde været brugt i stedet for. Den er ikke specielt betjeningsvenlig på det område.
Mio Moov Spirit Flat
Navigationen halter også
Alt skal dog ikke gå op i interfacet eller betjeningen (om end det er vigtigt). En gps, eller navigationscomputer, skal jo gerne kunne bringe dig fra A til B, gerne så hurtigt og elegant som muligt. Umiddelbart klarer Mio Moov da også denne opgave problemfrit. Den har hurtigt forbindelse til satellitterne, holder et godt signal under kørsel, og den finder lynhurtigt det sted, du vil hen.
Læs også
Her skal der lige lyde ros til Mio Moov, for lettere indtastning skal man lede længe efter. Du kan vælge mange forskellige former for indtastning, men den letteste er bare at taste vejnavnet ind. Så finder Mio Moov automatisk alle de gadenavne, der findes i Danmark, der svarer til din søgning, og du vælger bare byen og indtaster nummeret, og så går navigationen i gang. Det er let og elegant.
Det sidste, der skal gøres plads til her i denne
anmeldelse, er, når der skal beregnes ny rute. I Danmark virker TMC ikke for
godt – det betyder ofte, at brugeren manuelt skal vælge en ny rute, når han ser,
at trafikken på motorvejen ikke bevæger sig.
Men at vælge en ny rute, eller at
undgå motorveje, er problematisk på Mio Moov. Der er en lille, næsten usynlig
knap, der kommer frem, når der trykkes på skærmen, og der kan brugeren vælge en
form for omkørsel.
Mio Moov Spirit Flat
Problemet her er, at man ikke bare kan vælge ”undgå motorvej”, man skal vælge en afstand, men hvad den afstand siger noget om, fremgår ikke direkte af Mio Moov. Hvilket igen gør den ret dårlig, rent brugervenlig set.
Læs også
Der findes mange spændende funktioner i Mio Moov, blandt andet en Google Search, der kræver en forbindelse til din mobiltelefon, og det er godt. Men der er rigtig mange ting, der bare ikke fungerer godt nok på Mio Moov. Om igen Mio.

Alt om DATA siger: