Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her

Tagget med: 

netbook, RaidSonic, netbook-udvidelse

Udvid din netbook

Alt det din netbook mangler, kan du få i Icy Box IB-DK210, som kombinerer harddisk og cd/dvd-drev i en simpel usb-boks.

Af Rasmus Elm Rasmussen

En netbook er lille og handy og yderst praktisk at tage med på farten. Den diskrete størrelse har dog sin pris. Du må undvære en stor harddisk og et cd/dvd-drev. Det har RaidSonic nu forsøgt at gøre noget ved.

Med Icy Box IB-DK210 har producenten skabt en udvidelsesenhed til netbooks, som gør det muligt at tilføje de manglende elementer – eller i hvert fald nogle af dem.

Den nydelige blankpolerede plastikboks rummer plads til en 2.5" SATA harddisk (maks. 9.9 mm høj), så du kan montere den ønskede model og leveres enten med et præinstalleret slimline cd/dvd-drev eller plads og forbindelser til at tilslutte et.

Således er det muligt at placere din netbook oven på boksen, forbinde den via usb 2.0 indgangen, og vupti, så er den en fuldvoksen laptop (altså lige bortset fra, at du sidder med en sløv processor og en mini-skærm).

Boksen er udstyret med en fane, der kan vippes op, så netbook'en ikke bliver for varm af at stå på den.

Icy Box IB-DK210 er ude nu, men vi kunne ikke umiddelbart finde nogle danske forhandlere, der havde den på lager. Hos tyske K&M Elektronik er det dog muligt at bestille den til 69,99 euro.

Rettelse: En venlig bruger oplyser, at produktet også kan købes hos PC Lager til 269 kroner.

Der er 2 kommentarer til denne artikel

Af: @moc 04. februar 2010 15:14

Passer ikke, kan købes på
http://www.pc-lager.dk/vare-oversigt.php?varenummer=74870&type=0


Mvh.@moc

Af: Rasmus Elm Rasmussen 04. februar 2010 15:40

Hej @moc. Tak for oplysningen. Det er nu tilføjet.

Log ind for at deltage i debatten.

Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
Sponsor
Køb harddisk og grafikkort til din PC her!
Sponsor
Sammenlign Windows 7 og Playstation 3 priser
Sponsor
Brug for nyt Webhotel eller VPS?