Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Udvid dit Wi-Fi

Neil Mohr og Torben Okholm viser, hvordan man øger den trådløse rækkevidde.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Verden har fået internet på hjernen. Nu om dage skal selv et køleskab have en trådløs forbindelse. Hvordan skal man kunne dække hele sit hus, når der foregår så meget trådløst?

Den tåbelige løsning består i at lægge en trådløs router under hver eneste pude, men modsatrettede kanaler betyder, at flere routere ikke er verdens bedste idé, og desuden er det den dyreste løsning.

Læs også: Sådan får du hurtigere trådløst netværk

I stedet prøver vi at lægge hovederne i blød og måske finde nogle fikse løsninger undervejs. Før du gør noget, bør du gå et skridt tilbage og stille dig selv et par spørgsmål:

Hvor har du brug for trådløs adgang? Hvor hurtigt skal det gå? Hvor kan du anbringe routeren? Hvilke standarder understøtter dine enhe-der? Det er vigtige spørgsmål, for de afgør, hvilke løsninger du kan bruge, og hvordan du bedst griber det an. Hvis du har brug for 100 MB/s, er trådløs måske ikke en realistisk løsning; gigabit ethernet kan være et bedre valg.

Et andet vigtigt emne er, hvilke trådløse standarder enhederne understøtter, med 802.11a/b/g/n/ac nu udbredt i den virkelige verden med 2,4 GHz og 5 GHz-muligheder – det siger sig selv, at det er ret vigtigt at vide, hvilke enheder der kan håndtere hvilke trådløse forbindelser.

Læs også:
Byg det ultimative WiFi-netværk

Man kan meget vel ende med en blanding af 2,4 GHz i et område og 5G Hz i et andet. Hvis du har brug for at understøtte ældre 802.11b-enheder, stiller de specielle krav om ringere sikkerhed og langsommere hastigheder, og de giver ofte yderligere signalproblemer.

Det samme gælder i mindre omfang ældre 802.11g MIMO og umuligt pre-N-udstyr. I disse tilfælde anbefa-ler vi opgradering.

Kolde punkter

Det mest presserende spørgsmål er: Hvor har du brug for adgang? I mange hjem kan det være flere lokaler med streaming video til dagligstuen og generel adgang i soveværelserne.

Det kan være anstrengende at prøve at diagnosticere forbindelses-problemer – herunder ser vi på Heatmapping, fordi det kan give et visuelt diagram af de varme og kolde Wi-FI-punkter i dit hjem. Det giver nogle nyttige vink om en bedre routerplacering eller den potentielle place-ring af eventuelle extenders.

Hvis du har kørt en undersøgelse, vil du se en grøn ring tæt på routeren. Når du flytter den, skifter den til gul, orange og rød. Vores erfaring er, at orange ikke giver nogen god oplevelse med 802.11g-enheder eller enkelt-antenne 802.11n-enheder (fx smartphones).

Du kan måske skifte router og forbedre dækningen i visse områder, men det kan afhænge af, om routeren er fastlåst i et bestemt lokale på grund af telefonen eller kabelforbindelsen.

Det næste skridt ville være at overveje højtydende antenner, men det er i realiteten kun avancerede routere, der understøtter eksterne eller udskiftelige antenner her. Det er en skam, for det plejede at være nemt at pille 2 eller 3 dB-antenner af og montere 7 dB-antenner og få et bedre output.

Vist er der enheder, der stadig rummer denne mulighed, og vi afviser den ikke, selvom det vil koste meget for et sæt med tre antenner, men husk at undersøge, om der er understøttelse af 2,4 GHz og 5 GHz.

Et spørgsmål, som vi endnu ikke har besvaret, er: Hvad gør en extender helt nøj-agtig? Det er en router, der tager signalet fra en udvalgt router og gen-udsender det ved fuld styrke. Det er lidt mere kompliceret end blot at genudsende det oprindelige signal, for den bearbejder tcp-data, og det afhænger af, om extenderen kan bruge sin egen ssid, frekvens osv.

Men når en enhed er sluttet til, virker den helt, som om den var forbundet med routeren.

Brug extenderen

Ikke alle extenders eller repeaters, som man også kan kalde dem, er lige. Nogle virker kun sammen med deres eget mærke, nogle kræver mere kompleks konfiguration, og nogle virker bare.

Vi kan afgjort anbefale Netgear WN2500RP, der burde virke sammen med enhver router – den klarer 802.11n dual band 2,4/5 GHz og understøtter et 5 GHz dedikeret extender-link, idet den reserverer de 2,4 GHz til repetersignalet (den kan også klare udelukkende 2,4 GHz-operation).

Et godt alternativ er Asus EA-N66, der kan fungere som bridge, extender eller access-point med dual band-funktioner. Nogle modeller, for eksempel dem fra Buffalo, er nemme at konfigurere.

Det er her, det seneste trådløse udstyr er interessant – med 802.11b var det begrænset til den sårbare 40-bit wep-sikkerhed og brugte den basale CCK- og DSSS-modulation (metoden til at kode data på radiobølgeform).

Men det begræn-sede B-datahastig-heder til under 5 Mbps over en meget kort rækkevidde. Den store fordel ved 802.11g var den OFDM-modulation, der blev brugt til 802.11a.

Springet til 802.11n medførte multi-antenne-MIMO og en variabel modulation ved navn QAM, som kunne kode 16- eller 64-bits samtidig. Det forøgede gennemløbet til 450 Mbps på udstyr med tre antenner eller 300 Mbps med to.

5 GHz-udstyr blev også del af standarden med N, der igen forøger det generelle gennemløb. Den seneste 802.11ac er en videreudvikling af N, der forøger QAM til 256 og reducerer vagttiderne til 400 ns og bringer 40 MHz-kanaler til 80 MHz (muligvis endda til 160 MHz).

Find ekstremerne i din trådløse dækning

1. Få en plan

Hent ekahau Heatmapper fra www.ekahau.com – den er gratis. Man bruger bedst Heatmapper ved at have en etageplan, så man kan relatere signalstyrke til vigtige områder i hjemmet eller kontoret (hvor mediecentret er, og så videre). En række sites kan hjælpe med at lave etageplaner. Prøv www.homestyler.com/designer og screengrab den.

Med Heatmappers åbningsbillede kan man indlæse sin etageplan eller blot arbejde ud fra et tomt net. Hvis du har flere etager, kan man kombinere dem på et kort. Man skal blot køre flere undersøgelser. Heatmapper har en omfattende hjælpesektion, som kan minime-res, mens der på venstre side er en liste over alle de fundne access-points.

Tag det roligt, og gå rundt på etagen ved at venstreklikke på stederne. Højreklik,når du er færdig. Du undersøger en anden etage ved at begive dig dertil og venstreklikke igen. Systemet kan fysisk finde dine access-points og vise signalets kvalitet på etageplanen, men pas på, at der ikke er dual bands, der overlapper hinanden.

Alt, hvad du skal vide for at køre et udvidet trådløst netværk

1. Simpel tilstand

Netværks-extenders går fra et enkelt tryk på en knap til afsindig kompleksitet. Vi anbefaler, at du læser de medfølgende anvisninger. Noget udstyr kræver mac-adresser på begge routere og husker, at 2,4 GHz- og 5 GHz-tilstande ofte har deres egne mac’er. Andre kræver, at dedikeret software er installeret af hensyn til extender. Vi vil også foreslå en kabelforbindelse.

Medmindre du er så heldig, at du bruger Buffalo-udstyr, der har sin egen AOSS-onepush-løsning, skal du sikkert logge ind i routeren med en standard-ip via en webbrowser på en tilsluttet laptop.

Igen skal du læse i manualen om eventuelle standardbrugernavne og kodeord – heldigvis lægger Netgear oplysninger bag på routeren til folk, der ikke kan læse manualer.

Efter at have valgt den regionale lokation, der er påkrævet til korrekt indstilling af de tilgængelige kanaler, bliver du bedt om at vælge den trådløse router fra en liste over SSID’er.

Du kan vælge både 2,4 GHz- og 5 GHz-routere, hvis du har dem – du får kun brug for en af dem. Du skal også skrive et WPA-kodeord, og du vil som regel accceptere indstillingerne.

Med Netgear kan man initiere FastLane-tilstand. Det er et smart trick, der satser på helt at udnytte et bånd – enten 2,4 GHz eller 5 GHz – til extender-linket og det andet bånd til enhedsforbindelser.

Det er ikke udelukket, og hvis du blot vil have 2,4 GHz til enhedsforbindelser, kan du også vælge 5 GHz. Hvis du gør det, skal du dog igennem opsætningen en gang til.

En funktion ved et usynligt udvidet netværk er at spejle det samme SSID – navnet på den trådløse router – over de oprindelige og udvidede routere. Det betyder, at når folk kobler sig på, ved de ikke, hvad de forbinder sig til – det sparer en for besværet med at forklare, hvordan man kobler sig på det udvidede netværk.

Udvidede netværk vil aldrig have så hurtig en forbindelse som det oprindelige net, idet de er afhængige af en svagere forbindelse tilbage til den oprindelige router. Ved at vælge en god placering – eller satse på 5 GHz-dækning – kan 2,4 GHz-støjen være med til at øge dækningen.

Gør det hele bedre med vores tips og tricks

1. Tjek indstillingerne

Et udbredt problem er, at laptops mister en ellers fin forbindelse. Åbn ‘Device Manager > Network adaptors > Wireless adaptor’, og vælg ‘Advanced’.

Fravælg, eller stil til ‘Lowest the Roaming Aggressiveness’ – det viser, hvor opsat adapteren er på at skifte routere. Tjek, at de andre indstillinger er sat til ‘Auto’ og indstillet til de hurtigste tilstande eller den seneste standard såsom 802.11a/b/g-support.

Hvis din laptop kun er 802.11g, bør du overveje at opgradere din laptops trådløse adapter. Det kræver en vis teknisk snilde at åbne laptoppen, og du skal tjekke online, om maskinens BIOS muliggør en opgradering – store producenter har det med at blokere dem – men stigningen i hastighed er virkelig umagen værd. Hvis du finder det lidt skræmmende, kan du i stedet satse på en USB-adapter.

De fleste forbrugerenheder bruger nu interne antenner, men hvis din router understøtter ekstern antenne – hvis man kan skrue en ekstern antenne af, eller den har små eksterne stik – kan du erstatte dem med højtydende alternativer. De fleste bruger 3 dB-antenner – højtydende varianter booster det til 7 eller endda 9 dB. Husk at få korrekte 2,4 GHz- eller 5 GHz-versioner, for de er helt forskellige.

En anden nyttig egenskab ved Heatmapper er evnen til at kortlægge alle de lokale trådløse routere på række. Du skal ikke gå rundt og smadre naboernes trådløse udstyr, men hvis du ved, hvilke kanaler de kører på, kan der måske findes en bedre kanal. I realiteten er kanalerne 1, 6 og 12 de eneste muligheder på grund af kanal-binding ved 2,4 GHz.

Det er ekstremt nyttigt at lave et trådløst kort over hjemmet, navnlig da det stiller vigtige spørgsmål om din bolig: Kan man løse problemer med forbindelsen ved at flytte routeren? Kan man justere kanaler-ne for at undgå konkurrence med naboernes routere? Eller kan en højtydende antenne dække et bestemt område?

Hvis man går videre end disse gratis eller billige løsninger, medfører en udvidelse af det trådløse net en form for nyt udstyr. Vi holder af net over elnettet, men de er ikke hurtige.

Den trådløse extender Netgear WN2500 koster omkring 650 kroner, og det er rimeligt, da den også har fire 100BaseT-ethernetporte og dual band-net – den er afgjort fleksibel.

Du tror måske, at en extender kun kan øge den oprindelige routers rækkevidde med det oprindelige signal rækkevidde. Det er sandt, at extenderens gennemløb er begrænset af forbindelsen til den oprindelige router – placer den for langt væk, og du opnår kun en rædsom nethastighed.

Det er dog ikke rigtigt, at den udvidede rækkevidde bliver lige så begrænset som den oprindelige routers – extenderen vil stadig have sine egne ret unikke miljøvilkår og indstilling-er for placering og transmission. Vælg dem rigtigt – såsom en høj placering – og den kan give større rækkevidde end den oprindelige router.

Så er der også 802.11ac – laptop-adaptere kan omsider fås med Intel Wireless-AC 7260 mini-pci-e-kort. Det er kun en 2x2-adapter, men det er stadig næsten så meget som 3x3 802.11n.

I højden
Routere synes at virke bedst, når de er placeret højt oppe, fordi signalet går gennem gulve. Hold dem væk fra mure og vandtanke, for de kan opsuge signalet.

Stikkontakter
I store bygninger kan det være det nemmeste at trække et ethernet-kabel eller installere et net, der kører over netstrøm, når nettet skal udvides.

Modulation
Den teknik, man bruger til at manipulere den radiobølge, der bringer digital info frem og tilbage.

WEP
Den oprindelige trådløse standard til kryptering – den var sandt at sige temmelig rædsom, og den blev snart erstattet af de driftsikre WPA og WPA2.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Projektets mål

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Krav

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]