Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Udskift cpu’en

En ny processor kan give dit system et længere liv, men hvordan vælger du hvilken cpu, du skal opgradere til?.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Cpu’er er i teorien rimeligt nemme at opgradere, men hvis du køber den nyeste model, er det ofte nødvendigt at bygge hele din nuværende maskine om. Det er alt sammen meget godt med at indse, hvor kraftfuld Intel Core i7 X980 er, men du vil ikke bare kunne smide den i din Phenom-opsætning og håbe på det bedste.

Der er to måder at håndtere en potentiel processoropgradering på, og begge har fordele og ulemper. Den første er at erstatte din nuværende processor med den hurtigste tilgængelige pin-kompatible mulighed.

Dette er den billigste slags cpu-opgradering, da du almindeligvis kan slippe afsted med at købe den bedste fra det firma, som lavede den oprindelige model og ganske enkelt erstatte din nuværende chip med en, der er ligedan.

Desværre giver dette oftest kun små hastighedsforbedringer, medmindre du tager springet fra en dual-kerne chip op til et tre- eller firekerne produkt.

Amd’s beslutning om at fokusere på en enkelt sokkel til deres stationære computeres processorer betyder, at deres chips er nemmere at opgradere, da der er nogle rimeligt store opgraderinger tilgængelige, som bruger samme indpakning.

Besøg din bundkortproducents hjemmeside og se, om dit eksisterende kort understøtter den cpu, du kigger på, eller om der er en bios-opdatering, som vil tilføje support til chippen, før du køber den.

Du skal huske på, at hvis den nye chip understøtter ddr3, og dit bundkort kun har ddr2-sokler, så vil du være begrænset til at bruge den ældre standard. Hvis dit bundkort har begge typer hukommelsesslots, så opgrader ram’en for en yderligere forbedring.

Skidt med udgiften

Den anden mulighed betyder almindeligvis, at du ignorerer dit eksisterende hardware og ganske enkelt går efter den bedste processor, du kan finde og tager det nødvendige bundkort, hukommelse og måske endda grafikkort med i købet.

Denne mulighed er generelt begrænset af udgifterne, da det altid vil være dyrt at udskifte flere komponenter. Det vil dog give dit system den største ydelsesforøgelse – særligt hvis du bruger flertrådede programmer og flytter til en multikerneprocessor.

Hvis du opgraderer din cpu, kan det også betyde, at du skal have en køler, hvilket er endnu en potentiel udgift, medmindre du vælger en detail-cpu, der inkluderer en kompatibel blæser.

Hvis der eksisterer en pin-kompatibel cpu, der vil give dit system en stor ydelsesforøgelse, så vil vi anbefale, at du går efter den, og ellers er det fornuftige valg en opgradering til noget som Core i5.

Det er nemt nok fysisk at skifte din processor, men din bios skal dog først opdateres..

1. Flash bios’en

Vi antager, at dit motherboard har brug for en bios opdatering, før du kan bruge din nye cpu.

Producenterne har forskellige måder at lave opdateringer på, men alle moderne kort understøtter generelt at flashe bios inde fra Windows. Vi anbefaler først
at kigge i fora på nettet for at sikre, at folk ikke har problemer med den nyeste bios.

Hvis du ikke har opdateret i et stykke tid, er det måske nødvendigt at installere en række af dem, men den generelle proces er den samme: Flash bios, nulstil til standardværdi og tjek for opdateringer. Skyl og gentag.

2. Fjern den eksisterende cpu

Benchmark din maskine, før du fjerner din cpu, så du kan se, hvor stor en forskel du har købt dig til. Syntetiske benchmarks, som for eksempel X.264 videokrypteringstesten, er særligt brugbare til at sammenligne flertrådede opgraderinger.

Når du har tal til sammenligning, slukker du maskinen og giver den et minut eller to til at køle ned. Tag processorens køler af, tag blæserens strømkabel og skub det lidt af vejen. Løft armen, der holder cpu’en på sin plads og træk så enheden fri fra motherboardet.

3. Installer den nye processor

Hvis du har købt en cpu-pakke i en butik, kan du smide din gamle køler væk, da din nye chip vil have en, der er designet til dens termiske belastning. Pak chippen ud og lemp den ned i dens sokkel. Vær sikker på, at den vender rigtigt ved at flugte markeringerne.

Læg lidt termisk pasta på toppen af cpu’en og klik den på plads og vrik lidt med køleren først for at være sikker på, at pastaen er spredt jævnt. Forbind blæserstrømkablet, genstart din computer, og så du er færdig.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Anbefalet produkt

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Ydelsestips

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]