Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her

Tagget med: 

adobe, photoshop

Udfold dig kreativt med film og billeder

Adobe lancerer to nye pakker som gør det nemt at lave personlige film og være kreativ med dine billeder.

Af Rasmus Elm Rasmussen

Premiere Elements 8 og Photoshop Elements 8 er to nye pakker fra Adobe, som giver hobbybrugeren nem og intuitiv adgang til at lave flotte film og imponerende billedbehandling.

Premiere Elements 8

Premiere Elements 8 indeholder nye intelligente funktioner, som tager hånd om det grovere arbejde med videoredigering og gør det nemt at lave flotte film.

SmartFix forbedrer billederne og retter automatisk rystede optagelser samt problemer med farve og lys. Smart Trim gør det lettere at opdage og fraklippe uinteressante afsnit, mens SmartMix balancerer de forskellige dele af lyden, så videoen får et professionelt lydbillede.

Brugeren kan også give sin video et personligt strejf med sjove effekter i professionel kvalitet. Den færdige film kan siden deles over nettet ved hjælp af interaktive online Album-templates, over YouTube, mobilen eller dvd og BluRay.

Photoshop Elements 8

Photoshop Elements 8 forsøger at bringe mulighederne og enkeltheden i fotoredigering til et nyt niveau.

Med Photomerge Exposure bliver det nemt at sammensætte flere billeder med samme motiv et billede med perfekt lyssætning, som viser hver detalje.

Den nye funktion Recompose bruger teknologien fra CS4 til nemt at ændre kompositionen i et billede, uden at de vigtigste detaljer forvrænges.

Med People Recognition kan man identificere personer i billedet, og det er en funktion, som med tiden bliver mere intelligent i takt med, at programmet lærer at knytte navn og ansigt sammen.

Desuden findes Quick Fix-funktionen nu med forhåndsvisning, så brugeren nemmere kan vælge de bedste indstillinger for farve, kontrast og lys fra en række af visninger.

Begge pakker indeholder den smarte Organizer-funktion, som gør det nemt for brugeren at håndtere og søge efter billeder og videoklip. Auto-Analyzer gør det desuden muligt automatisk at analysere og tagge medieindhold, så man hurtigt kan finde det mest interessante og kvalitativt bedste indhold. Med de nye Online Album-templates er det også gjort nemt at dele sine billeder og video på nettet.

Windows-versionerne af Premiere Elements 8 og Photoshop Elements 8 til Windows har begge en vejledende pris på 775 kr. inkl. moms, mens en samlet pakke med de to programmer får til 1.162,5 kr. inkl. moms.

De engelske versioner af programmerne forventes i butikkerne i begyndelsen af oktober.

Ingen kommentarer fundet.
Log ind for at deltage i debatten.
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
Sponsor
Sammenlign Windows 7 og Playstation 3 priser
Sponsor
Køb harddisk og grafikkort til din PC her!