Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
De fleste nye medieapparater kan streame indhold via trådløse forbindelser som WiFi og 3G. Men for at det skal foregå på ordentlig vis, uden for megen hakken, skal der en god medieserver til at håndtere indholdet.
QNAP sætter fuld power på hjemmeunderholdningen med sin nye TS-x12 Turbo NAS-enhed, som er udstyret med Marvell 1,2GHz-processor, 256MB ram, gigabit-ethernetporte samt raid og iSCSI-understøttelse.
Med streaming via af WiFi og 3G snakker den fint sammen med eksempelvis trådløse Apple-produkter, og med uPnP er der nem tilslutning til PS3 og Xbox 360.
Medieserveren fås i tre forskellige versioner – TS-112 med en enkelt disk, TS-212 med to diske og TS-412 med fire diske. Priser er endnu ikke offentliggjort, men QNAP TS-x12 Turbo NAS skulle være ude i løbet af måneden.