Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
LEDIGE STILLINGER

Tagget med: 

Nyhed:

Tropisk orkan til din cpu

Ny monsterkøler blæser spindelvævet ud af din computer – hvis du altså har plads til den i kabinettet!

Af Jeppe R. Børsting

Thermaltakes nye V14 Pro køler ligner mest af alt noget, der skal bruges i nedkølingen af en atomreaktor, og det kan da heller ikke udelukkes, at den har styrken til det. For selvom den kan se lidt lille ud på billedet, er der altså tale om et v-formet monster, der måler 17x10x16 centimenter, og har en blæser på 140 millimeter.

V-formen og de mange finner skulle give optimal luftgennemstrømning, og resten af varmen skal kobberkonstruktionen tage sig af. V14Pro har seks heatsink-rør, 98 vifteblade, og en glasdækket kobberbase. V14Pro er designet for at få høj køle-evne med meget lidt larm. I minimumsindstillingen kører V14Pro med 1000 rpm, og skulle så ikke larme mere end 16 decibel.

Der er intet nyt om prisen på det orange-røde monster, men den skulle være lige på trapperne. Og så skulle den være kompatibel med Intel’s LGA775 og AMD’s AM2/AM2+

Hvis du vil se lidt nærmere på Thermaltake V14Pro, og få et mere reelt billede af hvor stor køleren faktisk er, kan du se den officielle præsentationsvideo hos Youtube.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by  
SPONSOR
SPONSOR
SPONSOR
SPONSOR
SPONSOR